Onsdag blev vi beriget med ikke én, ikke to, men hele fem meningsmålinger fra rustbæltestaten Pennsylvania, vidt og bredt beskrevet som den vigtigste svingstat. Imidlertid må vi så også konstatere, at selvom vi fik en hel del data, er billedet grundlæggende det samme: Pennsylvania er ekstremt tæt – og præsidentvalget er meget tæt.
Målingerne kom fra henholdsvis Monmouth, Muhlenberg College, Susquehanna Polling & Research, Focaldata og RMG Research. De er ganske vist foretaget på forskellige tidspunkter, eksempelvis er Focaldatas tal fra 3-16. september, altså i vidt omfang inden debatten og over en uge gammelt. Derudover er Monmouth-målingen ikke en helt klassisk meningsmåling af, hvem der står til at vinde.
Men et simpelt gennemsnit af disse fire (Monmouth her udeladt) meningsmålinger viser opbakning til vicepræsident Kamala Harris på 48,5 %, mens Republikanernes præsidentkandidat Donald Trump står til 48 %. Inkluderer man Monmouth, får Harris et forspring på et procentpoint. For at konstatere det åbenlyse: Det er uanset hvad enormt tæt.
Monmouth-målingen gav en interessant forklaring på, hvorfor dynamikken ser ud, som den gør i The Keystone State. Data viste, at inflationen er det vigtigste spørgsmål for flest vælgere, men som Patrick Murray udtrykte det: “Donald Trump does well on the dominant issue (min fremhævning) in this race. But inflation isn’t necessarily a concern for every voter. Kamala Harris has a particularly large advantage among those who do not prioritize inflation (min fremhævning) (…).” At et politisk spørgsmål er det vigtigste, er altså ikke det samme, som at det er et universelt et af slagsen.
Med det sagt illusterer inflationen, hvorfor Trump stadig har en så god chance for at vinde Pennsylvania, som tilfældet er. Muhlenberg Colleges måling pegede også på vigtigheden af det spørgsmål – her svarede 35 %, at økonomi/inflation var det vigtigste spørgsmål for dem, hvilket var det højeste antal, der pegede på et spørgsmål.
Muhlenberg College noterede sig også den store uddannelsesmæssige polarisering blandt vælgerne, der måske ikke vil være overraskende for dem, der følger amerikansk politik tæt, men som dog er værd at nævne. Som de skrev: “As with gender, a large educational attainment divide is playing out in the 2024 race with Trump maintaining a 19 point advantage (58% to 37%) over Harris among voters without a four year college degree, with Harris holding a 32 point lead (65% to 33%) over Trump among Pennsylvania voters with a four year college degree.” For at sætte nogle tal på spændet mellem kønnene har Harris ifølge Muhlenberg et forspring på 21 procentpoint blandt kvindelige vælgere, mens Trump fører med 23 procentpoint blandt mænd.
Sidst er det værd at hæfte sig ved senatsvalget i delstaten. Demokraterne har brug for at holde sædet i Pennsylvania, hvor senator Bob Casey forsøger at forsvare sig mod republikaneren David McCormick. Ikke alle de benævnte meningsmålere undersøgte senatsvalget, men Muhlenberg og Susquehanna gjorde, og her havde Casey et fornuftigt forspring. I Fivethirtyeights gennemsnit fører han med cirka 6 procentpoint, og han må således betragtes som favorit, selvom en Trump-sejr i delstaten kan være med til at løfte McCormick over målstregen.
Men mens senatsvalget har en tydelig favorit, er præsidentvalget enormt tæt og lettest at betragte som det, amerikanske analytikere kalder en “toss up” – at valget grundlæggende står lige. Skal man pege på en yderst snæver favorit, er det nok lettest at pege på Harris, hvis man følger delstatsmålingerne – givet at Trump sjældent har været decideret foran i disse i løbet af september. Men hvis dette er billedet, tallene tegner på valgdagen, skal man på ingen måde være overrasket, hvis Trump trækker afsted med de 19 valgmænd – og derved meget muligt også præsidentvalget.
