Redaktionen

Jakob Terp-Hansen er medstifter af og ansvarshavende chefredaktør på USAPol.dk. Han havde samme titler, da mediet hed USA2020.dk, og dengang som nu var de mere af navn end af gavn. Jakob er også en del af USAPol.dks podcast, har analyseret amerikansk politik i dansk tv og radio og skriver desuden for mediet POV International. Han læser til daglig statskundskab på Københavns Universitet. Mail: jakob@terp-hansen.dk

Henrik Jürgensen er medstifter af og politisk redaktør på USAPol.dk. De samme roller havde han i USA2020-tiden, hvor han også var en fast del af podcasten – det er han naturligvis stadigvæk. Han har interesseret sig for amerikansk politik siden 1980’erne, hvilket hans altid skarpe analyser bærer tydeligt præg af. Til daglig er Henrik Jürgensen partner i et konsulenthus.

Just Pedersen er politisk analytiker på USAPol.dk og en del af podcastpanelet. Just interesserer sig blandt andet for tredjepartier og er i podcasten måske mest kendt for at være den kontrære stemme, der ikke er bange for at komme med holdninger eller vinkler, som de andre ikke nødvendigvis havde opfattet. I hverdagen er Just Pedersen lektor på CBS.

Kasper Lauest er politisk analytiker på USAPol.dk. Normalt underviser han på Gammel Hellerup Gymnasium, hvor han er lektor i samfundsfag og psykologi. Kasper er mangeårig iagttager af amerikansk politik og amerikanske valg i særdeleshed og er derudover fast inventar i USAPol.dks podcast.

Rasmus Wind er journalist og til daglig pressemedarbejder i Skattestyrelsen, men på USAPol.dk bestrider han rollen som vært på podcasten. Det har han gjort, siden vi begyndte på podcasten i januar 2020, og uden ham var det ikke sikkert, at du som lytter kunne finde struktur i de andres ævl og dermed have lyst til at lytte med.

Michael Ellingsgaard er USA2020.dks lydmand. Med andre ord: Uden ham var der ingen podcast – sådan har det været, siden vi begyndte, og sådan er det stadig. Og ikke nok med det: Michael sørger bag kulisserne for, at man rent faktisk har lyst til at lytte til podcasten. Michael er – udover at være lydmagiker – musiker og webudvikler.

Disclaimer: Ingen af disse personers respektive arbejdspladser har noget med dette site at gøre.

Vi bruger cookies

Vi håber, du vil acceptere dem, så vi kan måle besøg, men du behøver selvfølgelig ikke.