Da det efterhånden er os så vant – og alligevel helt rigtigt – at betegne dette præsidentvalg som tæt, meget tæt eller helt enormt tæt, er det værd at løfte blikket fra nutidens meningsmålinger for en stund. For mens det kan virke, som om æraen af præsidentvalg i og omkring det 21. århundrede er helt unik i sin tæthed, så er der faktisk en historisk periode, der på flere områder minder om: Den sidste knap 25 år af det 19. århundrede, fra præsidentvalget 1876 til og med præsidentvalget i år 1900.
I 2016 noterede politologerne Julia Azari og Marc J. Hetherington i et studie sig parallelerne og skrev: “Both periods featured similar electoral context, specifically close elections at the national level. Both periods witnessed a nationalization of politics, in which local conditions were rendered secondary in understanding voting behavior. Breathtaking technological innovation also characterized both periods (…).”
Sammenligningen mellem det 19. århundrede og det 21. århundrede er, som det jo ofte er tilfældet med sammenligninger, ikke på nogen måde perfekt: Det politiske valgkort så radikalt anderledes ud dengang, eksemplificeret ved Demokraternes stadige dominans i sydstaterne. Ved præsidentvalget i 1892 spillede tredjepartier en langt større rolle end på noget tidspunkt i det 21. århundrede, hvor populisten James Weaver vandt fem delstater. Og politikerne og faktorerne, der drev valgresultaterne, var anderledes end i dag. Men parallellen er dog alligevel værd at drage.
Slående er det eksempelvis, at de seneste seks præsidentvalg kun en enkelt gang er blevet afgjort med mere end 5 procentpoint (2008). Det samme gjaldt de syv præsidentvalg fra 1876-1900, hvor kun det sidste blev vundet med mere end fem på landsplan. Men mellem de to perioder har der ikke været flere præsidentvalg i træk, der er blevet afgjort med mindre end fem nationalt. Det kan virke nærmest uvirkeligt, når vi i dag følger meningsmålinger, der kan synes helt fastlåste, men korrekt er det.
Det 19. århundredes efterår bød på flere fascinerende valgkampe. Godt et årti efter Borgerkrigen blev det omstridte præsidentvalg i 1876 afgjort til fordel for republikaneren Rutherford B. Hayes, mens hans demokratiske modkandidat fik flest stemmer på landsplan. Fire år senere repræsenterede James Garfield Republikanerne, og han vandt en forholdsvist komfortabel sejr i valgmandskollegiet, men nationalt vandt han end ikke med 10.000 stemmers forspring.
Efter drabet på Garfield i 1881 overtog vicepræsident Chester A. Arthur, der i håbet om at give Republikanerne bedre kort på hånden i New York, som dengang var en svingstat, var kommet med som Garfields toer. Arthur håbede også at blive Republikanernes fakkelbærer ved 1884-valget, men på konventet endte den siddende præsident med at blive forbigået – og James G. Blaine fra Maine, dengang en republikansk stat, blev kandidaten mod demokraten Grover Cleveland.
Præsidentvalget i 1884 er i særdeleshed interessant: I den afgørende stat New York vandt Cleveland med godt og vel 1000 stemmer. De såkaldte mugwumps – en republikansk fraktion, der ikke brød sig om Blaine – modsatte sig Republikanernes kandidat, mens Cleveland på den anden side var på kant med Tammany Hall, den demokratiske, politiske maskine i New York. Cleveland kunne formodentlig tilskrive sin målfotostriumf i The Empire State til partiet Prohibition Party, der fravristede Blaine stemmer. En anden lighed er i den sammenhæng nævneværdig: Som Kyle Kondik anførte over for CNN’s Ron Brownstein, kan Kamala Harris, såfremt hun bliver valgt, overtage præsidentembedet med en splittet kongres i stedet for at have fuld kontrol over den. Den seneste nye, demokratiske præsident til at gøre dette var Grover Cleveland, da han blev indsat efter valget i 1884.
I de sidste to valg i det 19. århundrede blev sejrsmarginerne lidt større, men begge hovedkandidater var dog konkurrencedygtige. Det var først i 1904, at Theodore Roosevelts jordskredssejr endegyldigt afsluttede denne periode, men ved dette præsidentvalg 120 år senere lader det omvendt til, at de tætte valg på nationalt niveau fortsætter.
