Publiceret her 15. oktober, men sat til 11. oktober 2024, da nyhedsbrevet udkom på dette tidspunkt.
Når man ser på de nationale målinger i øjeblikket, kan man godt fristes til at tro, at Kamala Harris har en vis favoritværdighed med hensyn til at vinde præsidentvalget. Og ja, bevares, man kan også godt give hende den snævrest mulige favoritværdighed – men grundlæggende er der tale om et ekstremt tæt præsidentvalg, fordi det som bekendt afgøres i staterne.
Det er så tæt, at valget kan blive afgjort af en enkelt delstat, og vi kan potentielt ende med en 270-268 fordeling af valgmændene, der i givet fald vil være et tættere resultat end i det famøse år 2000.
Det adskiller sig meget fra sidste præsidentvalgkamp. Her indikerede meningsmålingerne en mere end klar favoritværdighed til Joe Biden – og selvom de endte med at overvurdere hans margin, så hev han sejren hjem. Den valgkamp var lettere at analysere, når det kom til det store billede – for hans favoritværdighed var tydelig.
I år er det helt anderledes, og det ser efterhånden ud til, at vi skal indstille os på, at vi ikke får en klar, tydelig favoritværdighed for nogen af kandidaterne. For at tage et eksempel: I samtlige syv svingstater er der ikke en kandidat, der fører med over to procentpoint. Harris står bedst i Nevada i Nate Silvers estimater (et forspring på 1,5 procentpoint), mens Trump er stærkest i Arizona og er foran med 1,3 procentpoint. De tre rustbæltestater – Pennsylvania, Michigan og Wisconsin – ligger indenfor cirka et procentpoint. Og prøver man at pege frem i tiden og sætte sandsynligheder på udfaldet, får man ikke meget ny viden. Hos Fivethirtyeight vinder Harris 55 af 100 gange, Trump vinder 45 gange.
På plussiden for Trump tæller, at han stadig synes at have en fordel af valgmandskollegiet, at han er foran Harris på spørgsmål om immigration og økonomi og at Biden-administrationen forbliver upopulær.
På Harris’ plusside finder man omvendt, at hendes omdømme i befolkningen klart er bedre end Trumps, at visse målinger indikerer, at hun ses som kandidaten, der bedst kan skabe forandring – og at hun, hvis man følger målingerne og tager dem helt og aldeles bogstaveligt, står til at få 276 valgmænd mod 262 til Trump. Og hvilken kandidats plus – og minustavle, der indeholder flest eller i hvert fald mest vægtige punkter, finder vi først ud af på valgdagen.
Kan valget ende med at blive en klarere sejr til enten Trump eller Harris, end vi tror? Naturligvis. Meningsmålingerne kan skyde forbi. Men grundlæggende er det meget vanskeligt at vurdere, hvem af Harris og Trump der står bedst på baggrund af netop meningsmålingerne.
Så lad mig endnu engang parafrasere en tidligere dansk statsminister: Forbered jer på de fleste og det meste ved dette valg. Det er muligvis ikke en tilfredsstillende konklusion, men det er den eneste ærlige af slagsen.
