I dag er der endnu en gang valg til svingstaten Wisconsins Højesteret, og selvom kontrollen over retten i år ikke er på spil, er der masser at holde øje med alligevel.
I øjeblikket kontrollerer venstrefløjen den højeste ret med marginen 4-3, men idet den konservative højesteretsdommer Rebecca Bradley snart forlader sin post, har de venstreorienterede dommere mulighed for at udvide deres forspring til 5-2, mens højrefløjen kun kan håbe på status quo. Valget er teknisk set upartisk, men kan i praksis ses som et valg mellem Demokraterne og Republikanerne.
Givetvis fordi der ikke er lige så meget på spil som i 2023 eller i 2025, hvor venstrefløjskandidaten vandt med henholdsvis 11 og 10 procentpoint, har der ikke været helt så meget fokus på årets slag mellem Maria Lazar til højre for midten og Chris Taylor til venstre.
Som Wisconsin Public Radio beskrev, har dette års kampagne faktisk “været en skygge af sidste års” – blandt andet fordi Elon Musk sidste år var en signifikant faktor i valget, som venstrefløjen derfor brugte som fjendebillede. Det afspejler sig også i de tidlige stemmemønstre, der indikerer, at valgdeltagelsen i år vil være lavere end sidste år.
Men betydningen bør alligevel ikke overses.
Det vurderer Brian Reisinger, der er forfatter til bogen Land Rich, Cash Poor og desuden tidligere republikansk strateg i delstaten, over for USAPol:
“Hvis venstrefløjen øger deres flertal i Wisconsins Højesteret, kan det føre til, at en generations konservativ politik bliver udvisket.”
“Det vil betyde, at det kommer til at vare lang tid, før de konservative kan få flertallet tilbage, og det falder i øvrigt sammen med, at Wisconsins guvernørembede samt delstatsforsamlingen snart er på spil.”
Altså: Stor betydning, lav intensitet. Det gør valget sværere at spå om, har både den demokratiske partileder i Crawford County (i det sydvestlige Wisconsin) Joe Sutton og den republikanske strateg Mark Gaul vurderet over for ABC News.
Lavere intensitet og deraf lavere valgdeltagelse kan dog på den anden side også være en fordel for venstrefløjen, idet Demokraterne har klart bedst fat i de mest engagerede vælgere. Ifølge Reisinger venter der for de konservative en stor opgave i at få de landlige vælgere ud at stemme.
På papiret er det vanskeligt at danne sig et indtryk af, hvordan valget vil falde ud. I den seneste måling var venstrefløjskandidaten Taylor foran, men den måling blev foretaget i midten af marts. Dog har Taylor også bedre fat økonomisk, og det generelle politiske klima kommer hende også til gode.
Jeg tror derfor, at det sikreste bud er, at venstrefløjen kommer til at udvide deres majoritet. Mit bud er således, at venstrefløjskandidaten vinder med 11 procentpoint. Men givet Trumps upopularitet vil det ikke overraske mig, hvis sejren bliver større.
Og det kan bidrage til, at det politiske klima i The Badger State snart kommer til at ændre sig:
“Hvis venstrefløjen styrker kontrollen over Højesteret, og Demokraterne til efteråret får kontrol over begge kamre i delstatsforsamlingen og beholder guvernørposten, så vil det ændre den politiske retning i nationens tætteste svingstat markant”, slutter Brian Reisinger.
