Selvom valgkortet til efterårets kamp om Senatet ved midtvejsvalget giver Republikanerne gode kort på hånden, så er kampen om det kammer i nogens øjne ved at være så godt som 50-50. For eksempel vurderer The Economists model lige nu kampen som værende dødt løb med den inciterende overskrift: “A friendly map may not be enough for Republicans to hold the Senate.”
Demokraterne er ganske vist stadig større favoritter til at vinde Repræsentanternes Hus, men at tabe Senatet vil være en utrolig stor skuffelse for Republikanerne, netop fordi valgkortet favoriserer dem.
Lad mig tage forklaringen fra mit seneste indlæg om Senatet igen:
I øjeblikket er Senatet delt 53-47 i republikansk favør. Det betyder, at Demokraterne skal gå fire pladser frem, hvis de vil have flertal, da 50-50 på grund af vicepræsident J.D. Vance vil gøre, at Republikanerne fortsat har kontrol.
Demokraterne har – staternes politiske udgangspunkt taget i betragtning – to relativt oplagte muligheder for at fravriste Republikanerne sæder i henholdsvis North Carolina og Maine. Men så mangler der stadig to, og de vil skulle vindes i stater, som Donald Trump i 2024 vandt tocifret. Det er trods det gode politiske klima stadig en besværlig vej for partiet at gå.
I dag vil jeg forsøge at udlægge de ni mest spændende valg senatsvalg. De ni valg opfattes som enten lige eller ”tenderende republikansk eller demokratisk” af både Cook Political Report with Amy Walter og Sabato’s Crystal Ball og er for dem at se altså de mest spændende lige nu. Man kunne også have taget stater som Florida og Nebraska på Republikanernes side med, ligesom man kunne have taget Minnesota med på den demokratiske.
Men lad os holde os til disse ni for nuværende. I parentes er angivet, hvilket parti der holder sædet for nuværende. Valgene fra 1-4 er rangeret som “toss ups”, altså stort set lige, af enten Cook eller Sabato eller begge to. Fra 5-9 er opfattet “tenderende republikansk/demokratisk.” De præcise placeringer skal der ikke lægges noget ud i.
9) Georgia (D)
Mens GOP fortsætter ikke kender deres kandidat til Senatet i The Peach State, har Georgia indtil videre ikke udviklet sig til for alvor at give Demokraterne grund til sved på panden.
Den siddende demokratiske senator Jon Ossoff, der i øvrigt nævnes i præsidentsammenhæng, var således i den seneste måling (fra april) foran med syv procentpoint mod Mike Collins, hans mest sandsynlige republikanske modstander.
Trump vandt Georgia med 2 procentpoint i 2024, samtidig med at han vandt nationalt med 1,5 procentpoint. Siden er det politiske klima dog forbedret så meget, at det ryk til venstre i sig selv peger på Ossoff. Og Demokraterne vandt trods nederlaget i 2024 både præsidentvalget i 2020, senatsvalgene i 2021 og senatsvalget i 2022 i delstaten.
Det er så også alfa og omega for partiet at holde delstaten i deres hjørne til november, og svingstatens natur gør, at Ossoffs republikanske modstander har en reel mulighed. Men indtil videre er Ossoff favorit.
8) New Hampshire (D)
Til tider skaber New Hampshire virkelig spændende valg. I 2016 var Republikanerne milimeter fra at vinde både senatsvalget og præsidentvalget – og tabte alligevel begge dele. I 2020 vandt Biden staten sikkert, mens Maggie Hassan (D) i 2022 også vandt senatsvalget uden større problemer, skønt meningsmålingerne havde tegnet et tæt billede.
I 2024 viste Trump imidlertid, at han stadig kan byde Demokraterne op til dans, og han tabte “kun” delstaten med tre procentpoint. Det vidner om, at selvom staten stadig ligger til venstre for nationen som helhed, har Republikanerne muligheder for at vinde.
New Hampshire har imidlertid ikke valgt en republikaner til Senatet siden 2010 og er ikke blevet vundet af partiet ved præsidentvalg siden 2000. Og i en måling fra april var Demokraternes Chris Pappas, der nu er stemplet ind i valgkampen, foran med syv procentpoint over sin sandsynlige modkandidat, tidligere senator John Sununu.
Der er ingen vej uden om: Demokraterne skal holde det sæde, og det er de også favoritter til.
7) Iowa (R)
Ved sidste uges primærvalg lærte The Hawkeye State deres senatskandidater at kende. Republikanske Ashley Hinson tog en overbevisende sejr i primærvalget med næsten 75 % og vandt samtlige counties, mens demokraten Josh Turek også sejrede sikkert over sin modkandidat i primærvalget og kun tabte tre counties.
Turek, der har været til paralympiske lege i basketball, blev godt hjulpet på vej af støtte fra super pac’en Votevets og sidder for øjeblikket i Iowas lokale Repræsentanternes Hus, hvor han repræsenterer et Trump-område. Hinson, hans republikanske modkandidat, sidder i det nationale Repræsentanternes Hus.
I den seneste måling fra april (altså et godt stykke tid siden nu) var Hinson bagud med et enkelt procentpoint, og det vil være et stærkt opsigtsvækkende resultat, hvis det skulle lykkedes Turek at vinde: Iowa har ikke valgt en demokrat til Senatet siden 2008, og Trump vandt med 13 procentpoint delstaten i 2024, hans tredje sejr i delstaten i træk.
Derfor opfatter både Cook og Sabato da også stadig valget som Hinsons at tabe, og for mig at se må statens politiske udgangspunkt klart til højre for nationen som helhed også trumfe for nuværende: Hinson er favorit, men det er værd at holde øje med Turek.
6) Alaska (R)
Hvis man fulgte med i Alaskas senatsvalg i 2020 på det daværende Twitter (hvilket ingen selvfølgelig gjorde), så kan man måske huske, at der blandt valganalytikere blev gentaget en linje igen og igen: “Don’t sleep on Al Gross.”
Gross vandt ikke senatsvalget, men i 2022 skete der til gengæld noget: Mary Peltola vandt et specialvalg til Repræsentanternes Hus og herefter det ordinære valg. Peltola tabte i 2024, men hendes sejr for fire år siden viste, at Demokraterne kan vinde valg i delstaten som helhed, idet Alaskas ene kongresdistrikt dækker hele staten.
Nu stiller Peltola så op til Senatet som Demokraternes drømmekandidat mod den siddende republikanske senator, Dan Sullivan og skal forsøge at vinde under Alaskas særlige ranked choice-voting system. Og til trods for statens udgangspunkt – Trump vandt også Alaska tocifret i 2024 – så kan man godt argumentere for, at Alaska er Demokraternes bedste mulighed for at fravriste Republikanerne et sæde af dem, hvor Trump vandt stort.
5) Texas (R)
I slutningen af maj fik vi endelig syn for kandidaterne i Texas: Det bliver justitsminister i staten Ken Paxton, der slog den siddende senator John Cornyn, mod demokraten James Talarico.
Demokraterne har ikke vundet et valg på delstatsniveau i Texas siden 1994, og det er let at tilgive partiet, hvis de drager paralleller til 2018, hvor Beto O’ Rourke var under tre procentpoint fra at vinde senatsvalget over republikaneren Ted Cruz.
Men noget kunne tyde på, at situationen er en anden nu. Som Nate Cohn påpegede, har Talarico allerede ført i en række meningsmålinger jævnfør New York Times’ oversigt. I 2018 var Beto O’ Rourke kun foran i meget få målinger – og ingen af dem, der var inkluderet i RealClearPolitics’ gennemsnit.
Men der venter stadig Talarico en svær opgave, og det kan illustreres ved at se på Texas senatsvalg i 2024, hvor Ted Cruz vandt med 8,5 procentpoint, men stadig gjorde det lidt dårligere end Trump:
Demokraten Colin Allred vandt statens fem største counties med næsten 60 % af stemmerne, og de tegnede sig for cirka halvdelen af hans samlede stemmetal. Formentlig kommer Talarico til at klare sig endnu bedre i de områder givet det politiske klima. Men Allred fik kun 44,6 % i staten som helhed. Det illustrerer, at de store områder fik ham et stykke af vejen, men slet, slet ikke den hele.
4) Michigan (D)
Michigan er nok det sæde, Demokraterne er mest nervøse for at miste ved senatsvalgene. Mens Republikanerne på ukompliceret vis ser ud til at nominere Mike Rogers, kandidat ved senatsvalget i 2024 og tidligere medlem af huset, har Demokraterne gang i et primærvalg, hvor tre kandidater har en eller anden mulighed for at vinde.
Den meget venstreorienterede kandidat Abdul El-Sayed er lige nu nok favorit til at vinde primærvalget, der imidlertid først finder sted til august. Men mange demokrater ser, som Washington Post for nylig anførte, El-Sayed som “too far left for a state that backed Donald Trump in the 2024 presidential race.”
Det politiske klima gør dog lige nu, at Demokraterne har de bedste kort på hånden i Michigan. Men det er problematisk, hvis de ender med at tabe Michigan – for det tab er nødt til at blive udlignet et andet sted.
3) North Carolina (R)
North Carolina har unægteligt været “the one that got away” for Demokraterne i valg efter valg, siden Obama vandt den i 2008 – hvad enten det er præsidentvalget i 2016, 2020 eller 2024 eller senatsvalget i 2020 og i et vist omfang 2022.
Men nu er lykken måske endelig ved at vende for partiet. Tidligere guvernør Roy Cooper er partiets kandidat, og den siddende republikanske senator genopstiller ikke, hvorfor han derfor skal møde den tidligere formand for Republican National Committee, Michael Whatley.
Cooper har en stor føring i meningsmålingerne, og mens Cook og Sabato endnu opfatter valget som noget nær plat eller krone, så vurderer The Economist, at staten “meget sandsynligt” går til Demokraterne, som det står nu.
Derfor er staten nu “the one that has to fall” for Demokraterne, som strategen Liam Donovan udtrykte det i et interview i The Ezra Klein Show.
2) Ohio (R)
Ohio blev vundet af Barack Obama i både 2008 og 2012, men siden satte Trump sig tungt på staten og vandt den med 11 procentpoint i 2024, hvor også demokraten Sherrod Brown tabte sit senatsvalg med noget mindre margin (omtrent 3,5 procent).
Brown gør nu comeback i The Buckeye State mod republikaneren Jon Husted, der blev udpeget som J.D. Vances erstatning, da denne blev vicepræsident, og som også før var viceguvernør i Ohio. De politiske tendenser i staten favoriserer altså Husted, men det vakte opsigt hos mange, da en nylig FOX-måling viste Brown foran med hele otte procentpoint og mere end 50 % i stemmeandel. Ifølge tallene tiltrak Brown sig 14 % af dem, der sagde, de havde stemt på Trump i 2024.
Det er bemærkelsesværdigt, men jeg vil stadig gerne se mere data fra Ohio, før vi kan drage mere faste konklusioner. Der venter stadig Brown en stor opgave i at vinde i en stat, Trump vandt tocifret.
1) Maine (R)
På papiret skal Demokraterne simpelthen vinde Maine. Det er den eneste stat, som Harris vandt i 2024, som samtidig repræsenteres af en republikansk senator, nemlig Susan Collins.
Hun skal sandsynligvis møde demokraten Graham Platner, og Sahil Kapur fra NBC News har sammenlignet valgets dynamik med præsidentvalget i 2016:
Her var der også en mandlig “populistisk outsider” med mange skandaler og et meget direkte sprogbrug mod en erfaren, kvindelig kandidat, der alligevel endte med at tabe.
Men Demokraterne har grund til at bekymre sig for to ting: For det første er Platner ramt af den ene skandale efter den anden.
Og for det andet har Maine det med at overvurdere Demokraternes præstationer i meningsmålinger: “Since 2014, in Maine races with two or more polls in the final three weeks, Republicans have beaten their polls by about 4 points on average”, ifølge en analyse fra Nate Silver. Det gælder ikke mindst i 2020, hvor demokraten Sara Gideon så ud til at vinde senatsvalget, men tabte klart til netop Collins.
Det sagt har Collins endnu ikke været foran Platner i en eneste ikke-partisk måling jævnfør New York Times’ oversigt, og statens demokratiske udgangspunkt gør, at det vil ærgre Demokraterne markant – og med rette – hvis ikke de formår at hive den hjem.
