I løbet af de seneste uger har Republikanerne fået en saltvandsindsprøjtning i forhold til novembers midtvejsvalg. For selvom det politiske klima stadig ser ret demokratisk ud, så har flere domstolsafgørelser nu givet Republikanerne et mere reelt håb om at fastholde flertallet i Repræsentanternes Hus, hvilket ellers var begyndt at blive mere end vanskeligt at forestille sig.
Det første nyrehug mod Demokraterne kom, da den amerikanske højesteret i slutningen af april svækkede Voting Rights Act fra 1965 – en afgørelse, der giver Republikanerne mulighed for at tegne langt mere gunstige valgdistrikter.
Det andet slag kom ikke længe efter, da Virginias højesteret underkendte de for Demokraterne langt mere positivt valgkort i delstaten, der blev stemt igennem ved en folkeafstemning i april.
Dermed lader Republikanerne altså til at vinde den store redistrictingkrig, der blev sat i gang sidste år.
Meget kort tid efter svækkelsen af Voting Rights Act imødekom Floridasdelstatsforsamling guvernør Ron DeSantis’ ønske om at gentegne valgkortet til Republikanernes fordel – et projekt, han havde arbejdet på længe, også inden afgørelsen. I sydstaten Tennessee omtegnede man desuden Steve Cohens, der er det eneste demokratiske medlem af Huset fra den stat, distrikt til et jerntungt republikansk et af slagsen.
Vurderingen fra valganalytiker efter valganalytiker er altså nu: Demokraterne er stadig favoritter til at vinde Repræsentanternes Hus (gerrymandering har ikke noget med senatsvalgene at gøre, idet sidstnævnte altid dækker hele staten). Men Republikanernes chancer er blevet meningsfuldt bedre.
Sagt på en anden måde: Republikanerne kan måske ende med at beskytte sig så godt, at Demokraterne på nationalt plan skal vinde med 3,9 procentpoint for at opnå flertal, har Nate Cohn fra New York Times estimeret. Det er naturligvis blot et estimat, som afhænger af, at flere sydstater kommer til tegnebrættet, og det er endnu ikke sikkert:
I South Carolina overvejer Republikanerne eksempelvis også at tegne demokraten Jim Clyburn ud af hans distrikt, men de er bange for at ende med at lave en såkaldt dummymander, der kan komme til at styrke Demokraterne.
At bakken er blevet stejlere for Demokraterne, er med andre ord uomtvisteligt. Det sagt er der stadig ikke tilstrækkeligt belæg for ligefrem at give Republikanerne favoritværdigheden.
Trumps approval rating er dels virkelig ringe og befinder sig på blot 38,4 %.
Demokraterne fører desuden i de nationale målinger med 6,6 procentpoint hos Nate Silver og endda over 7 hos RealClearPolitics. Det indikerer et politisk klima, der begynder at minde om 2018 – den seneste demokratiske bølge ved et midtvejsvalg.
Og kigger vi på specialvalgene, antyder de faktisk et politisk klima, der er endnu mere gunstigt for Demokraterne end de nationale målinger. Læg de tre ting sammen, og du har opskriften på et demokratisk parti, der rider på så stærk en vind, at de kan få flertallet alligevel.
En anden måde at se på det er ved at kigge på Cook Political Report with Amy Walters vurdering af kampen om Repræsentanternes Hus. Som Walter forklarede i et interview med New York Times, tenderede 217 distrikter i Demokraternes retning før de forskellige domstolsafgørelser, mens Republikanerne havde favoritværdighed i 202.
Nu har Demokraterne blot overhånden i 207, mens 210 omvendt tenderer republikansk. Det betyder, at Demokraterne skal vinde lige omkring 60 % af de resterende og mest usikre valg for at nå de forjættede 218, der giver flertal i Huset.
Det kunne derfor lyde, som om Cook giver Republikanerne får favoritværdigheden, men som Walter nævnte for New York Times, har Demokraterne i det nuværende landskab stadig de bedste chancer.
Sagt kort og afsluttende: Gerrymandering giver Republikanerne bedre kort på hånden i Repræsentanternes Hus, som gør kampen mere spændende. Men Demokraterne er stadig favoritter på grund af det politiske klima.
