Hvis Republikanerne havde håbet, at sommeren ville ændre grundlæggende på det politiske klima op til midtvejsvalget, så ser de ud til at have grund til skuffelse.

1. juni førte Demokraterne med 7,1 procentpoint i Nate Silvers gennemsnit. Der var en periode, hvor meningsmålingerne indikerede, at Demokraterne tabte lidt momentum over sommeren, men i skrivende stund er de foran med 6,7 procentpoint, og derfor blæser de politiske vinde altså deres vej. Det grundlæggende klima er altså ikke ændret.

Derfor er det ikke overraskende, at de forskellige modeller fra amerikanske medier, der forsøger at anslå Demokraternes chancer ved midtvejsvalget, vurderer, at de har gode kort på hånden: The Economist giver Demokraterne 83 % sandsynlighed for at få flertal i Repræsentanternes Hus og over 230 sæder (flertalsgrænsen er 218). FiftyPlusOne giver partiet hele 90 % sandsynlighed for at vinde og et antal sæder i samme leje.

Samme medier indikerer desuden, at Senatet er inden for rækkevidde for partiet trods det svære valgkort, som vi før har beskrevet. The Economist giver Demokraterne 48 % sandsynlighed for flertal, mens FiftyPlusOne siger 56 %.

Imidlertid er der også bekymring i den demokratiske lejr efter sommeren for, om de mister pladsen i delstaten Michigan. Demokraterne skal som udgangspunkt gå fire sæder frem for at få flertal i Senatet, men hvis de taber pladsen i The Wolverine State, som de forvejen sidder på, skal de altså også kompensere for den plads, og det vil gøre deres svære opgave endnu sværere.

Årsagen til den demokratiske bekymring for Michigan skal findes i, at Abdul El-Sayed i begyndelsen af august nemlig blev valgt som Demokraternes kandidat til senatsvalget i svingstaten.

El-Sayeds sejr var faktisk ganske imponerende: Han har ingen politisk erfaring, og modkandidaten, Haley Stevens, havde en enorm økonomisk fordel og flere år i Repræsentanternes Hus bag sig. El-Sayed viste sig særligt stærk i unge og veluddannede områder, mens Stevens omvendt klarede sig godt i lokationer med mange sorte vælgere.

Trods en noget større føring i meningsmålingerne end i valgresultatet vandt El-Sayed altså med et procentpoint, og New York Times beskrev nogle dage efter valget som “the most divisive Senate primary in the state that [Michigan democrats] can seem to remember.”

Til trods for El-Sayeds store bedrift i primærvalget har hans politiske profil skabt bekymring i demokratiske kredse. Groft sagt er de simpelthen bange for, at El-Sayed, der gik til valg på venstreorienterede dagsordener inden for immigration, sundhedspolitik med mere – viser sig at være for, nå ja, venstreorienteret til staten, og at hans profil derfor kommer til at koste dem det vigtige valg.

Den bekymring blev formentlig ikke mindre, da FOX News for få dage siden udgav en ny måling: Her var den republikanske kandidat, Mike Rogers, foran med fire procentpoint – 51 % mod El-Sayeds 47 %.

Samtidig viste målingen, at både Rogers og El-Sayed var upopulære, men at sidstnævnte var mest upopulær. Og nominelt var der også flere, der var bekymrede for, at El-Sayed var for ekstrem end for, at Rogers var for tæt på Trump.

Men El-Sayeds udfordringer handler måske ikke kun om hans politiske profil, men også hans erfaring eller mangel på samme. I al fald har The Economist peget på det som en svaghed, fordi skandaler kan dukke op, og fordi vi ikke ved, hvordan han vil klare sig på den store scene. “Republikanerne er de reelle vindere af Michigans primærvalg”, lød deres overskrift endda.

Der er dog også grund til at lade være med at gå i jubel, hvis man er republikaner, eller i panik, hvis man er demokrat. Der er også gode grunde til at tro, at El-Sayed, selvom han skulle vise sig at være en undervældende kandidat, stadig vil klare skærene og vinde valget til efteråret.

For det første er han hjulpet på vej af det førnævnte politiske klima. Michigan blev vundet af Donald Trump i 2016 og 2024, men begge gange snævert og senest med 1,4 procentpoint. For snart to år siden var det politiske billede langt mere gunstigt for Republikanerne, men nu hvor det er rykket til venstre, så er det oplagt at antage, at Michigan er rykket med, og at det kan hjælpe El-Sayed over målstregen.

For det andet kom der en anden meningsmåling ud i kølvandet på FOX-målingen, der viste et noget andet billede: Her var El-Sayed omvendt foran med seks procentpoint. Det var, skal det siges, en demokratisk måling, som derfor skal tages med flere forbehold, men det var et datapunkt i El-Sayeds favør.

Og for det tredje kan det godt være, at El-Sayed ikke er testet på den store, politiske scene endnu, men han kan vise sig at være rigtig dygtig til det – det er for eksempel en mulighed, at hans ungdommelighed og karisma kommer ham til gode over for en Mike Rogers, der er noget ældre, og hvis tilhørshold forhold til Trump, El-Sayed bruger og vil fortsætte med at bruge imod ham.

El-Sayed er med andre ord et ubeskrevet blad, men i et politisk klima som det, vi befinder os i lige nu, er det måske alligevel værd at tage den chance.