Da Abdul El-Sayed i begyndelsen af august vandt det demokratiske primærvalg til senatsvalget i Michigan, markerede det endnu en i rækken af årets triumfer for Israel-kritiske og demokratiske kandidater.
Og den tendens i amerikanske primærvalg falder sammen med, at Demokraternes base – og den amerikanske befolkning som helhed – er blevet meget mere kritiske over for Israel, end tilfældet var for blot få år siden. Der bliver gjort en del ud af Israel-kritikken på lommer af højrefløjen i USA, men republikanerne bakker som helhed og i stort omfang stadig op om landet. Det er til gengæld ikke tilfældet til venstre for midten.
I en Gallup-måling så sent som i 2022 var der nominelt flest demokrater, der i størst omfang sympatiserede med israelerne end palæstinenserne – 40 % mod 38 %. I februar i år var den dynamik forduftet helt og aldeles: Nu sympatiserer 65 % af Demokraterne mest med palæstinenserne, blot 17 % med israelerne, mens der også er flest i den amerikanske befolkning bredt set, som sympatiserer mest med palæstinenserne.
Før de seneste år havde der fra 2001 og frem ikke på noget tidspunkt været flest demokrater i Gallups tal, som indikerede, at de havde mest sympati for palæstinenserne. En vis nedgang kan også ses i de republikanske sympatier for Israel, men slet ikke så dramatisk. Der er altså indtruffet et betydeligt skifte i den demokratiske lejr.
Dynamikken observeres ikke kun i Gallups meningsmålinger: 80 % af demokrater har således et i nogen eller høj grad negativt syn på Israel, viste en Pew Research-måling fra april. Ligeledes illustrerede den, at amerikanerne som helhed er gået fra i 2022 klart at have et positivt syn på Israel, til at der nu er 60 %, der ser negativt på landet.
Og for at slutte talrækken af: I juni tilkendegav “cirka halvdelen af demokraterne” i en AP-NORC-måling, at “Israel havde begået folkemord.” For republikanere var det tal blot 13 %.
Der er naturligvis ikke garanti for, at meningsmålingerne bliver ved med at se sådan ud. Nyt politisk lederskab i USA eller Israel kan eksempelvis tænkes at ændre billedet.
Men for øjeblikket er tallene altså klare: Demokraterne i særdeleshed, men også amerikanerne som helhed, er blevet langt mere Israel-kritiske. Og som Ezra Klein påpegede tidligere på sommeren, er der en oplagt parallel til det skifte: Irakkrigen.
Den krig havde Hillary Clinton stemt for i Kongressen, og det blev en af årsagerne til, at hun tabte det demokratiske primærvalg i 2008 til Barack Obama.
Og ligesåvel som Irakkrigen blev et trumfkort for Obama, kan 2028-valgkampen på den demokratiske side også komme til at blive præget af spørgsmål om Israel og Palæstina, som en anden iagttager, professor Peter Beinart, skrev i New York Times tilbage i 2025:
“In 2028, the path is open for a candidate willing to make support for Palestinian rights a symbol of moral consistency, and a refusal to back down from a fight.”
Den mulighed understøttes også af en CNN-måling fra juli, der viste, at 70 % af demokrater ville være “entuastiske” eller “okay” med at bakke op om en kandidat “who believes the US should cut support to Israel.”
Og tiden vil vise, i hvor høj grad muligheden vil foreligge i 2028, og hvem der i så fald er bedst til at gribe den.
