Når man fører en samtale om det amerikanske midtvejsvalg, der er under to måneder væk, hænder det, at man hører bemærkningen “ja, hvis vi da overhovedet får et midtvejsvalg.”

I den udtalelse ligger naturligvis en bekymring for, at midtvejsvalget ikke kommer til at foregå på fair vis med Donald Trump ved roret – en præsident, der adskillige gange har benægtet validiteten af sine valgresultater og udtalt, at valgsystemet“er i stykker”.

Lad mig sige fra starten: Midtvejsvalget skal nok komme til at finde sted. Det er jo trods alt delstaterne, der kører valgene, og politikeres perioder og valgdagen er etableret i lov og forfatning.

Derudover er min vurdering, at hvis Demokraterne eksempelvis vinder begge kamre, skal de også nok komme til at kontrollere dem efterfølgende. Mit svar på overskriften er således grundlæggende “nej.”

Men uagtet hvor stor grund til bekymring, der er for, hvordan valget og efterspillet kommer til at forløbe, så er en ting klart: Donald Trump angriber amerikanske valg og midtvejsvalgets legitimitet. Og det er ikke en forudsigelse – det er noget, han allerede gør.

Se bare på hans tale til Republikanernes midtvejskonvent, hvor han sagde, at tilhørerne måtte love ham “that I will go out with my family, my friends [for at stemme red.]. I’ll do it any way. I don’t care if I’m registered or not. I’m going to try and cheat like hell, like they do.”

Eller se på et tidspunkt i sommeren, hvor præsidenten skrev på Truth Social ifølge The Guardian, at Demokraterne “forsøger at stjæle” flere primærvalg i Californien. Sidste år skrev han også på Truth, at han ville stå i spidsen for “en bevægelse for at afskaffe brevstemmer”, som angiveligt var nødvendig for at opnå “ærlighed” i midtvejsvalget.

Angrebene på amerikanske valg er altså tydelige, og det er så let som ingenting at forestille sig Trump bestride legitimiteten af midtvejsvalget efter 3. november.

Men bekymringen for midtvejsvalgets forløb består ikke kun i retorikken fra Trump. Det består eksempelvis også i bekymringen for brug af myndigheder som ICE på og nær valgsteder.

Ifølge The Economists artikel fra april er det tænkeligt, at ICE vil blive brugt til at afskærme minoriteter fra at stemme, og selvom dette “ville blive stoppet af domstolene øjeblikket” jævnfør magasinets interview med eksperten David Becker, så kunne det alligevel risikere at få en effekt.
Steve Bannon, Trumps tidligere rådgiver, har været entusiastisk om idéen, og det samme har Republikanernes guvernørkandidat i Maine. Ifølge Brennan Center vil det være ulovligt at have eksemepelvis ICE på valgsteder på den måde.

I en rundspørge blandt 37 eksperter foretaget af mediet VoteBeat i februar og marts svarede 3 ikke desto mindre, at det var “meget sandsynligt”, at regeringen “ville udsende en eller anden form for militær eller lovhåndhævende personel på eller ved valgsteder.” 24 svarede, at det var “i nogen grad sandsynligt.”

Delstater forbereder sig også på ICE ved valgstederne, beskrev Axios for eksempel fredag. Det skal dog selvfølgelig siges – og det er vigtigt – at der ingen garantier er for, at et sådant scenarie rent faktisk opstår.

En anden mulig situation er forsøg på konfiskering af eksempelvis stemmesedler. Det kunne for eksempel være FBI, der med en dommerkendelse(eller i et mere radikalt scenarie uden) konfiskerer dem.

I år har man nemlig set bureauet beslaglægge sedler fra 2020-valget i Georgias største county, Fulton. Det var dog fra et for længst overstået valg, mens midtvejsvalget selvsagt er anderledes nærværende.

En anonym person, der arbejder med valg, tegnede en hypotetisk situation op over for NPR:

“[Say] we have really close races [in our competitive districts] then the DOJ, FBI come knocking on one of our county doors and they say, ‘We believe there’s hijinks going on, we’re going to confiscate all the ballots so we can count them.”

Ifølge NPR mener eksperter dog ikke, at det er sandsynligt, at noget sådant vil finde sted, men scenariet tages også alvorligt på delstatsniveau, hvilket blandt andet understreges af nye valglove vedtaget i Californien.

Et tredje scenarie er situationer a la den, som opstod i 2021, lige efter Joe Biden havde vundet Georgia, men inden han var blevet indsat som præsident. Her sagde Trump på famøs vis til Georgias secretary of state Brad Raffensperger under en telefonsamtale, at Raffensperger ifølge Trump skulle finde stemmer nok til, at det i stedet var Trump, som stod som vinder af The Peach State. Den form for pres kan man ikke udelukke, at vi kommer til at se igen.

Ovenstående er ikke en udtømmende liste over, hvordan Trump kan forsøge at påvirke midtvejsvalget. Men når alt kommer til alt, tror jeg som sagt, midtvejsvalget grundlæggende kommer til at ende fair, og højesteretsafgørelsen vedrørende brevstemmer for nylig var vigtig i den sammenhæng.

Samtidig vil jeg også opfordre til at hæfte sig ved et andet spørgsmål i Votebeat-undersøgelsen, der gik på, om man kunne forestille sig omstødelse af et valgresultat for eksempel til Kongressen.

Det mente hele 31 eksperter ikke var særlig sandsynligt.

Men der er derfor ingen garantier for, at tiden efter valget ikke bliver grim alligevel – som den også var efter præsidentvalget i 2020. Og det fortæller en hel del om USA’s nuværende politiske situation, at vi overhovedet har den her diskussion.