Fire ting at tage med fra midtvejsvalget

Foto: Architect of the Capitol

Efterhånden er de fleste valg til Kongressen under midtvejsvalget ved at være afklaret, og der er stadig en hel del at blive klogere på.

Demokraterne tog en historisk jordskredssejr, men hvad synes nogle af lærdommene ellers at være med valget lidt på afstand?

Her er fire ting, midtvejsvalget viste os.

En historisk demokratisk triumf
Når man kaster om sig med begreber som ”historisk”, er det værd at præcisere, hvad man egentlig mener med det. Det er ikke altid let, men her er nogle parametre, der for mig at se gjorde midtvejsvalget 2026 historisk i meningsfuld forstand:

For det første er Demokraterne foran med næsten 14 procentpoint nationalt i skrivende stund. Det er partiets største sejr ved et stort valg siden 1974-midtvejsvalget i kølvandet på Watergateskandalen og Richard Nixons afgang. For det andet er partiets fremgang på ni senatssæder på et i øvrigt meget svært valgkort blandt de bedste resultater ved midtvejsvalg siden 1946.

Netop valgkortet er værd at dvæle lidt mere ved. Ifølge New York Times’ Nate Cohns opgørelse for de sidste mere end fire årtiers valg ”har intet parti vundet mere end to sæder, der hældede mod det andet parti med mere end 10 procentpoint (i forhold til nationen red.) i det foregående præsidentvalg.”

Demokraterne vinder formentlig syv af den slags stater, som tæller Texas, Kansas, South Carolina og Mississippi, der før 2026 ikke havde valgt demokratiske senatorer i indeværende årtusind.

Sortes valgdeltagelse i Syden var særdeles robust

En anden af de store historier var den – i al fald for et midtvejsvalg – imponerende valgdeltagelse blandt sorte i sydstaterne. Denne dynamik var ifølge mange iagttagere blandt andet drevet af højesteretsafgørelsen, som tidligere på året svækkede Voting Rights Act, en af 1960’ernes borgerrettighedslove.

Et eksempel er sydstaten Georgia: Her var valgdeltagelsen blandt unge sorte faktisk højere end blandt unge hvide – helt anderledes end ved nogle af de foregående valg – ifølge New York Times. 

Og generelt var kløften mellem sorte og hvides valgdeltagelse i The Peach State blot to procentpoint, mens den ved præsidentvalget og sidste midtvejsvalg var tocifret jævnfør Brennan Center

Mississippi er et andet eksempel. I Clairborne County, der procentvist har den største andel sorte i hele USA, var det samlede stemmetal 94 % af 2024’s. 

Dynamikken var den samme i de to counties med den næststørste og tredjestørste andel sorte i delstaten, nemlig Jefferson og Holmes.

Trumps forkerte prioriteter

En måde at kigge på Republikanernes og Donald Trumps nederlag er ved at se på, om vælgerne mente, at præsidenten prioriterede sin politiske dagsorden og ageren korrekt.

Det mente de ikke.

Ifølge CNN’s Voter Poll mente 65 % ikke, at Trump havde de rette prioriteter som præsident.

Et lignende antal mente, at Trump var mere optaget af sin personlige dagsorden end de nationale interesser.

Når Irankrigen går dårligt, og benzin- og dieselpriserne er høje, så er det ikke en god måde at blive set på som præsident.

Meningsmålingerne var ikke gode

Man kan måske sige, at meningsmålingerne havde ret i, at der ville komme en demokratisk bølge ved midtvejsvalget, men de forudså ikke tsunamien. Dermed havde målingerne korrekt fat i den overordnede retning på midtvejsvalget, men præcisionen lod meget tilbage at ønske.

I Nate Silvers og RealClearPolitics’ afsluttende gennemsnit lå Demokraterne til en sejr på cirka 9 procentpoint. At partiet lige nu ligger med cirka 14 procentpoints forspring, er en klar undervurdering af partiet.

Det samme gjaldt centrale senats – og guvernørvalg, hvor der ifølge Pew Research var en gennemsnitlig undervurdering på 4 procentpoint. 

Jeg havde troet, at Republikanerne ville overpræstere i forhold til deres målinger i senatsvalgene i midtveststater som Kansas og Iowa. Det gjorde de ikke – tværtimod endte målingerne i de stater med at undervurdere Demokraterne. 

Et mere graverende eksempel var Texas: I Nate Silvers gennemsnit var Talarico foran med cirka tre procentpoint.

Han vandt med over 12.

About the Author

Jakob Terp-Hansen
Redaktør på USAPol.dk.