Med under fem måneder til præsidentvalget vil man nok blive præsenteret for en meningsmåling eller to – også, hvis man følger med i disse spalter. Ikke overraskende er jeg grundlæggende stor fortaler for at bruge målinger i dækningen og gør det også. Men hvordan læser man bedst meningsmålingerne? Op til midtvejsvalget for snart to år siden udgav vi syv råd, og denne gennemgang er delvist baseret herpå – jeg har dog tilføjet en række nye pointer og desuden udvalgt fire råd denne gang, hvoraf nogle er nytilkomne.

1) Vær påpasselig med “mere eller mindre”-målinger
Vil du være mere eller mindre tilbøjelig til at støtte Donald Trump efter hans dom? Vil det være mindre eller mere sandsynligt, at du vil støtte Joe Biden, hvis Hunter Biden bliver dømt (hvad han jo gjorde)? Sådanne spørgsmål vil man til tider blive præsenteret for i meningsmålingerne og i dækningen af dem. Det giver umiddelbart god mening, for man skulle tænke, at vi så får en god indikation på, hvad en begivenhed vil betyde for en kandidat. Det skal man dog ikke bare regne med.

Som CNN’s Ariel Edwards-Levy har påpeget, er det som respondent forholdsvist komplekst at vurdere, om man er mere tilbøjelig til at støtte en kandidat, end man tidligere var. Endvidere, anfører hun, svarer respondenterne ofte på et sådant spørgsmål efter, hvad deres holdning til emnet i forvejen var. Det gør ikke målingerne komplet meningsløse, men det er afgørende at tage sådanne forbehold, hvis man endelig tolker på dem.

2) At forudsige fejl i målingerne er svært
Hvis en meningsmåling i en delstat for fire år siden undervurderede eksempelvis den republikanske kandidat, er det vel også oplagt at antage, at det vil være tilfældet igen? Ikke nødvendigvis. For eksempel viste Nate Silver, der tidligere var chefredaktør på Fivethirtyeight, sidste år, at meningsmålingerne i 2021-2022 havde et marginalt bias til fordel for Demokraterne – en skævvridning, der dog var markant mindre end i eksempelvis 2019-2020. Man kunne altså ikke bare gå ud fra, at et bias fra en valgsæson ville gentage sig i en følgende.

Meningsmålingsinstitutter vil typisk gøre deres bedste for at rette op på fejl. Til tider lykkedes de ikke. Men at forudsige, hvordan de eventuelt vil ramme forbi i et kommende valg, er vanskeligt. Det kan eksempelvis godt være, at de nationale meningsmålinger overvurderede Joe Bidens sejrsmargin i 2020. Men i 2012 undervurderede de til gengæld Barack Obama.

3) Vær varsom med forskellige undergrupper
Det er normalt, at man i meningsmålingerne ikke bare kigger på det overordnede resultat, men også på, hvad forskellige vælgergrupper eksempelvis mener. Ved at kigge i undergrupperne på en meningsmåling kan man således danne sig et indtryk af, hvordan latinamerikanske vælgere vil stemme ved det kommende valg, eller om yngre vælgere er blevet mere skeptiske over for Biden. Det er der som sådan ikke noget i vejen med, men det er en vanskelig øvelse.

Sagen er nemlig, at antallet af respondenter i sådanne grupper ofte vil være meget lave. Det gør det vanskeligere at drage konklusioner ud fra, og tallene kan være kort sagt være fyldt med støj, fordi de er så usikre. Den slags forbehold skal man tage, hvis man læser artikler om, hvordan en specifik vælgergruppe står til at stemme ifølge sådanne tal.

4) Målinger er ikke forudsigelser
Det er måske ikke så overraskende, men meningsmålinger, der bliver foretaget i juni, kan ikke fortælle, hvordan udfaldet vil blive til november. I stedet kan de indikere, hvad respondenterne mente på et givent tidspunkt, men ikke, hvad de eventuelt vil komme til at mene. Meningsmålinger er med andre ord øjebliksbilleder.

Det betyder ikke, at man bare kan affeje, hvis målingerne skyder forbi valgresultatet. Men i så fald skal vi væsentligt tættere på valget, end vi er nu, før den kritik typisk vil være rimelig.

Et par hurtige, yderligere tips her på falderebet: Kig på gennemsnittet i stedet for enkelte målinger, læg mærke til, hvornår målinger er foretaget og husk, at de er usikre, ikke militermeterpræcise størrelser. Gør man dette, står man noget bedre rustet til det virvar af meningsmålinger, vi kan forvente – og allerede ser.