Så sker det endelig – eller allerede. Natten til fredag dansk tid mødes præsident Joe Biden og udfordrer Donald Trump i den første tv-debat. Og hvis man synes, det er tidligt på sæsonen, så har man helt ret – det er et historisk tidligt tidspunkt, da debatterne normalt er hensat til efteråret.

Den verbale tvekamp udkæmpes som bekendt mellem de to kandidater fra 2020-valgkampen, og alligevel er dynamikken en anden i år. Ikke blot på grund af det tidlige tidspunkt, men også fordi Trump nu er dømt, og fordi han nu er i rollen som udfordrer, hvor han synes bedst tilpas. Og så ser meningsmålingerne meget anderledes ud nu end dengang. I 2020 førte Biden på tidspunktet for den første debat med 7 procentpoint, og selvom de nationale meningsmålinger dengang ikke var gode, vandt Biden som bekendt valget med 4,5 procentpoints forspring. I år er de nationale meningsmålinger helt lige. Det betyder, at ingen af dem skal indhente et stort forspring, men omvendt også, at der ikke skal meget til, for at én af dem får en lille fordel i målingerne.

Normalt ser man ellers ikke store skred i meningsmålingerne efter den første præsidentdebat. Fivethirtyeight har eksempelvis vist, at kandidaten fra præsidentpartiet fra 1976-2012 i gennemsnit blev negativt påvirket i målingerne efter den første debat, men kun med få procentpoint. Idet valget står lige, er det dog en reel mulighed, at debatten påvirker tallene, så enten Trump eller Biden får en fordel på nuværende tidspunkt.

Den største ændring i meningsmålingerne efter den første præsidentdebat, jævnfør førnævnte Fivethirtyeight-analyse, kom i 2012, hvor Mitt Romney faktisk overhalede Barack Obama. Den daværende præsident blev beskrevet som defensiv og uengageret, mens Romney angiveligt forekom selvsikker. Faktisk kunne debatten “only be described as a rout”, anførte Romney-biografisten McKay Coppins.

Siden er det blevet fremført, at statistisk støj spillede en i al fald væsentlig rolle i, at målingerne ændrede sig så meget i oktober 2012. Den dynamik skal man selvfølgelig også være opmærksom på i år – hvis der sker ændringer i målingerne, kan det bare være støj, ikke nødvendigvis reelle holdningsskift blandt vælgerne. Desuden vandt Obama som bekendt valget det år, hvilket er et godt eksempel på, at man ikke skal overdrive debatternes indflydelse.

Men Biden-kampagnen kan i hvert fald håbe, at præsidenten ikke gør sin tidligere chef kunsten efter og bliver udråbt som taber i denne debat, for et sådant nederlag vil med stor sandsynlighed blive koblet til det prekære spørgsmål om Bidens alder.

I det hele taget bliver det interessant, hvordan kandidaterne vil håndtere deres centrale karaktertræk. Som Washington Post enkelt tegnede det op: For Bidens folk er håbet, at præsidenten viser sig at være skarp og livlig, som han gjorde det til sin State of the Union-tale i marts. Hvad angår Trump, gælder det for ham eksempelvis om at håndtere sine mest kontroversielle impulser. Og leverer ekspræsidenten en disciplineret indsats, vil det muligvis generere en mere positiv medieomtale for hans vedkommende.

Man skal dog huske, at der stadig er et godt stykke tid til november, hvilket betyder, at denne debat hurtigt kan blive glemt, da vi eksempelvis stadig mangler at få svar på, hvem Trump vælger som vicepræsidentkandidat, og hvad hans strafudmåling i New York-sagen bliver.

Biden og Trump har stået på den største scene før. Nu gør de det igen. Lad os se, hvordan det går.