Måske var det præsident Joe Bidens sidste State of the Union-tale, måske var det ikke. Men usikkerheden var der, for det var i hvert fald den sidste inden præsidentvalget i november, og i øjeblikket er Joe Biden få procentpoint bagud i de nationale meningsmålinger, mens hans approval rating fortsat er ringe. Og illustrerede State of the Union-talen én ting, så er det, at valgkampen er begyndt.

Ifølge CNN’s afskrift af talen brugte Biden vendingen “predecessor” 13 gange undervejs – ofte som kontrast til, hvad Biden selv har i sinde at gøre eller har gjort på en række politiske områder. Sammenlign eksempelvis dette med sidste års State of the Union, hvor Biden kun ytrede betegnelsen “predecessor” en enkelt gang – og det var i reference til den nationale gæld igen jævnfør CNN. Biden nævnte ikke Trump ved navn i talen, men det behøvede han heller ikke – budskabet fremstod tydeligt nok.

Det var ikke, fordi der ikke var ligheder med sidste års tale: Biden gentog, at han aldrig har været så optimistisk om USA’s fremtid før, og i 2023 talte han om, at USA står ved et “inflection point.” Den eksakte formulering brugte han ikke i år, men det er tydeligt, at han mener det samme: “Not since President Lincoln and the Civil War have freedom and democracy been under assault at home as they are today”, sagde han for eksempel, og formålet var, at både Kongressen og det amerikanske folk blev mindet om det. Også abort lagde Biden vægt på og fremhævede, at spørgsmålet herom var en kilde til den demokratiske overpræstation ved midtvejsvalget i 2022. “Reproductive freedom” er en vindersag for Demokraterne i 2024, mindede Biden om.

Præsidenten ser uden tvivl både kampen for demokratiet og for retten til abort som centralt for Demokraternes – og sine egne – vinderchancer til november, og det samme gør hans lejr. Og som New York Times skrev tidligere på ugen, er håbet hos Bidens rådgivere i det hele taget, at vælgerne vil bruge mere og mere tid på Trump – og at valgkampen derfor ikke bare bliver et spørgsmål om Biden, men om Trump eller Biden. Det afspejlede State of the Union-talen om noget.

Men det er også vigtigt at huske, at det ikke var de eneste emner for talen, selvom de nemt kan stjæle overskrifter – og det er ikke kun den platform, Biden har med i valgkampen. Talen havde nemlig også populistisk karakter, som Eric Levitz skrev for mediet Vox – og det er ikke nyt for Bidens State of the Union-taler. “I’m going to keep fighting like hell to make it fair”, sagde Biden om beskatning af store virksomheder og rige.

Men det var ikke kun beskatning, Bidens økonomiske budskab i talen gik på, og Levitz fremhævede ligeledes: “If Democrats need to reclaim their populist bona fides, the party also must improve Biden’s reputation for reducing the cost of living A good deal of his speech was focused on doing precisely this.” Den økonomiske agenda tæller også for præsidenten og skal ikke overses, men kan i stedet blive en – til tider populistisk – del af den samlede fortælling.

Men ovenstående er blot en udlægning af, hvad Biden talte om, ikke hvad betydningen heraf så er. Biden kan jo godt tale om en masse emner, uden at det nødvendigvis vil rykke det store, hverken i det store eller lille billede.

Vi kan tage aldersspørgsmålet som eksempel. Hele 73 % mente i en nylig New York Times/Siena-måling, at Biden er for gammel til effektivt at varetage embedet. Og selvom denne tale fik en hel del positive overskrifter med sig, kommer problemet ikke til at gå væk af den grund.

Ligeledes er det for mig usandsynligt, at denne tale skulle komme til at ændre dynamikken i valgkampen eller i Bidens approval rating. Og da slet ikke alene. Det er State of the Union-taler ikke rigtig platformen til, og til trods for at G. Elliott Morris fra ABC News fremhævede Bill Clintons 1998-tale som en undtagelse, så er det i så fald netop en undtagelse. Det vil overraske mig, hvis Bidens opbakningstal eksempelvis stiger nævneværdigt på grund af State of the Union.

En kvalificerende betragtning er værd at komme med: Bidens kampagne ser ud til at være i gang med et større fremstød, og marts skal være “a month of action”. Det kan der være mere perspektiv i, når det kommer til at ville ændre dynamikken i valgkampen. Det kan også være, at effekten løber ud i sandet, men i al fald udgjorde State of the Union-talen en del af dette fremstød.

Med andre ord gjorde Biden sit for at drage kontrasten til Trump i sin potentielt sidste State of the Union-tale. Men det er usandsynligt, at den kommer til at vende op og ned på valgkampen. Det havde dog også været meget at forvente.