Når man læser overskriften, kan det nærmest lyde, som om Donald Trumps valg af Ohio-senator J.D. Vance som vicepræsidentkandidat var det eneste mulige udfald. Eller i hvert fald det eneste oplagte udfald. Sådan er det sjældent og heller ikke her. Det havde givet god mening for Trump at vælge en af de andre angivelige finalister. North Dakota-guvernør Doug Burgum havde eksempelvis tilført erfaring fra en delstat og ville formentlig ikke overskygge Trump. Omvendt havde et valg af Florida-senator Marco Rubio givet udenrigspolitisk kapacitet, ligesom Rubios latinamerikanske baggrund havde balanceret Trumps præsidentkandidatur.
J.D. Vance giver mening af en anden årsag.
Han var den vicepræsidentkandidat af finalisterne, der passer bedst ind i et Trump-ledet parti. Som New York Times-skribenten Ross Douthat tidligere har opsummeret: “In 2024, as a first-term United States senator from Ohio, Vance is arguably America’s leading Trumpist: a staunch ally of Donald Trump, a leading critic of the establishment consensus (or what remains of it) in both foreign and domestic politics (…) and a likely populist agenda-setter for a second Trump term.” Da tidligere præsident Trump i weekenden blev udsat for et attentatforsøg i delstaten Pennsylvania, som han overlevede,skrev Vance på X, at Biden-kampagnens “rhetoric led directly to President Trump’s attempted assassination.” Vances politiske profil taget i betragtning var det ikke overraskende, at den konservative tænketank Heritage Foundation, der står bag Project 2025, så med begejstring på VP-valget.
Endvidere havde Vances politiske karriere potentielt ikke kunnet lade sig gøre uden Donald Trump. I 2022 støttede Trump ham under det republikanske primærvalg til senatet i delstaten Ohio. Vance vandt primærvalget og besejrede derefter demokraten Tim Ryan.
Men Vance er nu ikke bare Trump-støtte. Han har også gjort sig tanker om, hvad der skal ske, når Trump ikke er i politik mere. I et længere portræt skrev mediet Politico, at Vance er repræsentant for bevægelsen “New Right”, der vil tage alt det, Donald Trump politisk satte igen, et skridt videre. “Vance’s New Right cohort see Trump as merely the first step in a broader populist-nationalist revolution that is already reshaping the American right — and, if they get their way, that will soon reshape America as a whole”, skrev mediet endvidere.
Derfor er Vance en oplagt forlængelse af Donald Trumps overtagelse af det republikanske parti – men netop en forlængelse. Hans tidsmæssige perspektiv synes ikke blot at være de næste fire år.
Vance er født i 1984, er 39 år gammel og fik sit offentlige gennembrud, da han i 2016 skrev den vellykkede bog “Hillbilly Elegy” om sin opvækst, som senere blev filmatiseret i en lidt mindre vellykket version. “Hillbilly Elegy” handlede om hans opvækst i Ohio, og Vance blev set som en kommentator, der havde forståelse for Donald Trumps politiske appel. Det til trods var han stærkt kritisk over for manden på dette tidspunkt og omtalte ham eksempelvis som “kulturel heroin.” Men i 2021 udtrykte han, at han fortrød, at han havde “taget fejl” omkring Trump. Således er Vance som mange andre republikanske politikere en eksemplificering af, hvad der er sket, siden Donald Trump satte sig på tronen i partiet. Han gik fra udpræget kritiker til passioneret støtte og defensor. I den sammenhæng skal man også huske, hvorfor Mike Pence ikke er Donald Trumps vicepræsidentkandidat denne gang: Fordi han efter præsidentvalget i 2020 modsatte sig den daværende præsidents forsøg på at omstøde valgresultatet. I den sammenhæng har Vance omvendt sagt til ABC News, at “If I had been vice president, I would have told the states, like Pennsylvania, Georgia and so many others, that we needed to have multiple slates of electors and I think the U.S. Congress should have fought over it from there” – til trods for at præsidentvalget i 2020 selvsagt ikke blev stjålet fra Donald Trump.
Det er dog værd at ihukomme to faktorer:
For det første er det ikke evident, at Vance tilfører Trump-kandidaturet meget, andet end ungdommelighed. Han kommer ikke fra en svingstat (hvis Trump taber Ohio, er det mildt sagt vanskeligt at se ham vinde valget), og han har eksempelvis heller ikke minoritetsbaggrund, som Marco Rubio eksempelvis har. Fra et kampagnestrategisk perspektiv synes andre kandidater at have haft mere at tilbyde, selvom det er let at overdrive vicepræsidenternes indflydelse på valgresultatet. Det skal dog her med i betragtningen, at Trump-lejren kan håbe på, at Vances Ohio-baggrund kan give dem et rygstød i rustbæltestaterne – tvivlsomt som det måske er.
For det andet har Vance ikke meget erfaring til trods for sit omfangsrige politiske projekt – han har kun siddet i Senatet i halvandet år og var dermed heller ikke det mest oplagte valg, hvis Trump ledte efter en, der kunne hjælpe ham i det daglige arbejde.
Men James David Vance giver i stedet mening i et Trump-ledet parti. Han står nu med chancen for at blive en af de yngste vicepræsidenter i historien, omend ikke den yngste. Om det bliver en realitet, får vi at se til november.
