For to uger siden bragte vi første del af vores miniserie om de syv vigtigste svingstater ved årets præsidentvalg. Da fokuserede vi på de tre rustbæltestater, og i dag er turen så kommet til de fire solbæltestater – Arizona, Georgia, Nevada og North Carolina. Lad os tage dem én for én:

Arizona
Arizona har i efterkrigstiden været en traditionelt republikansk stat. Bill Clinton vandt The Grand Canyon States valgmænd i 1996, men før det skulle man helt tilbage til 1948 for at vinde en demokratisk sejr jævnfør The Alamanac of American Politics fra 2020. Den sydvestlige delstat har også gradvist fået mere politisk tyngde: Givet befolkningstilvæksten er det en af de fem delstater, der har fået forøget deres politiske repræsentation og antal valgmænd mest over de seneste 60 år, som analytikeren Kyle Kondik viste. 

I 2020 blev Joe Biden den første demokrat til at vinde Arizona  i omtrent et kvart århundrede . Det endte med at blive tæt, men han fik hevet en sejr på 0,3 procentpoint hjem. Biden vandt delstatens guldgrube, Maricopa County, det største af slagsen, med 2 procentpoint. Staten er da også gradvist blevet mere gunstigt terræn for Demokraterne; Mitt Romney vandt med 9 procentpoint i 2012, mens Trump måtte nøjes med 3,5 procentpoints forspring til Hillary Clinton fire år senere. 

Det er dog ikke ligefrem sikkert, at tendensen fortsætter. I Fivethirtyeights gennemsnit har står Trump og Harris nærmest lige, og som nævnt vandt han jo trods alt delstaten i 2016. CNN beskrev også, at Harris-lejrens interne meningsmålinger peger på, at Arizona er en stor opgave for dem, og at de faktisk anser deres chancer i North Carolina, som Trump ellers vandt for fire år siden, som værende bedre.

Georgia
Georgia har ved de seneste præsidentvalg også typisk stemt republikansk, men har alligevel en hel anden politisk historie end Arizona. Da valgkortet så anderledes ud, og Demokraterne var suveræne i sydstaterne, indbefattede det således også The Peach State, og da Barry Goldwater (R) med lige over otte procentpoint vandt delstaten i 1964, var han den første republikaner til at gøre dette. Siden dengang er det da også primært republikanere, der på præsidentniveau har trukket det længste strå. 

I 2016 var Hillary Clinton cirka fem procentpoint fra at vinde Georgia, men hun gjorde noget, der i 40 år var uset for Demokraternes præsidentkandidat: Hun vandt delstatens næststørste og tredjestørste county, nemlig Cobb og Gwinnett, der er beliggende i Atlanta-regionen, og i 2020 klarede Joe Biden sig endnu bedre i disse områder. Og ikke nok med det: Biden vandt Georgias valgmænd som den første demokrat siden 1992. Atlanta-regionen er altså afgørende for Demokraterne, hvilket Cobb og Gwinnett illustrerer. 

Med det sagt er Georgia så sandelig stadig en svingstat. Republikanerne er fortsat enormt stærke i eksempelvis statens nordlige del, og det var ikke meget mere end 10.000 stemmer, der adskilte Trump og Biden i 2020. Trump har dog siden haft visse problemer i delstaten – ved Republikanernes primærvalg i 2022 tabte en del af hans foretrukne kandidater eksempelvis stort, og han vedbliver i det hele taget med at være på kant med den populære guvernør Brian Kemp såvel som secretary of state, Brad Raffensperger, som modsatte sig hans forsøg på at omstøde Bidens sejr for fire år siden. 

Nevada 
Selvom Demokraterne har vundet Nevada de seneste gange, inklusiv i 2020, hvor Joe Biden vandt med 2,4 procentpoint, så indikerer de nuværende meningsmålinger slet og ret dødt løb i The Silver State, som desuden er kendt for, at dens valghandlinger ligger relativt i primærvalgsprocessen og for den såkaldte Harry Reid Machine (efter den demokratiske partileder i Senatet Harry Reid, der kom fra Nevada). 

Delstaten, der har en relativt høj andel af latinovælgere, har skabt en række skuffelser for Republikanerne i højtprofilerede valgkampe (eksempelvis i 2010, 2018, 2020, 2022). Men givet hvor tæt det er og det faktum, at Nevada stemte til højre for nationen som helhed i 2020, er det en meget interessant svingstat i år. 

North Carolina 
North Carolina, den sidste delstat i rækken, har omvendt skabt mange skuffelser for Demokraterne i de senere år. Godt nok vandt Barack Obama i 2008, men Demokraterne har tabt alle præsidentvalg i The Tar Heel State siden og desuden også senatsvalg i både 2020 og 2022, hvor de i varierende omfang trods alt syntes at have en realistisk chance for at vinde. Målingerne står også så godt som lige i år, hvilket indikerer, at det sagtens kan ende med endnu en sejr til Trump. 

Som Amy Walter på baggrund af firmaet Catalists estimater skrev i en analyse i Cook Political Report, adskiller North Carolina sig fra en stat som Georgia ved, at sortes andel af vælgerkorpset i 2020 var lavere, mens andelen af hvide vælgere uden collegegrad var højere – to faktorer, der taler i Trumps favør. Det til trods var North Carolina tæt i 2020, og selvom den lå en del til højre for nationen som helhed, så vandt Trump kun med 1,3 procentpoint. 

Skal Harris vinde en stat i 2024, som Trump vandt i 2020, så er North Carolina lige nu det klart bedste bud.