Vicepræsidentdebatten er ofte seværdig, men selvfølgelig står den i skyggen af hovedbegivenhederne. Det til trods var nattens seance mellem J.D. Vance og Tim Walz seværdig, fordi det måske er præsidentvalgkampens sidste debat.

Bliver det den sidste debat, kunne Republikanerne absolut have gennemgået en dyrere nat. Vance viste sig disciplineret og lod i det hele taget til at føle sig forholdsvist hjemmevant i formatet. Han fik også understreget, at Harris jo trods alt er siddende vicepræsident, og at det derfor kan undre, at hun ifølge ham ikke har gennemført sine politiske forandringer allerede.

Minnesota-guvernør Tim Walz beskrev omvendt over for Harris, da hun overvejede sin vicepræsidentkandidat, at han var en dårlig debattør, berettede CNN. Han faldt dog ikke igennem undervejs og klarede sig sådan set udmærket under immigrationsdebatten, der som bekendt er et vanskeligt politisk spørgsmål for Demokraterne og et, hvor vælgerne har langt større tillid til Trump. Samtidig fik Walz Vance i problemer, hvad angik 6. januar og præsidentvalget i 2020.

CNN’s efterfølgende måling viste, at 51 % pegede på Vance som vinder, mens 49 % sagde Walz, til trods for at flest forventede, sidstnævnte ville klare sig bedst. Mediet CBS’ måling viste et forspring på 1 procentpoint til Vance, men en hel del vurderede, at debatten endte som en uafgjort.

Det er ikke dårligt for nogen af kampagnerne, men heller ikke prangende. Værd at notere er dog, at denne debat gik langt bedre for Republikanerne baseret på meningsmålingerne end forestillingen mellem Trump og Harris i september, hvor CNN’s måling indikerede, at Harris blev set som vinderen med over 20 procentpoints margin.

Vicepræsidentdebatterne har en marginal betydning, hvis overhovedet nogen, for meningsmålingerne i valgkampen, og de ses som regel også af færre seere end præsidentdebatterne. Og da selv en overbevisende debatsejr til Harris i bedste fald kun skubbede de nationale målinger marginalt i hendes retning, skal man ikke forvente nogen ændring i dynamikken i valgkampen overhovedet. Politologen Jacob Smith gjorde i Sabato’s Crystal Ball den forrygende observation, at en hel West Wing-episode handler om, hvor lidt en vicepræsidentdebat egentlig har af indflydelse – det kan kandidaterne trøste sig med, skulle de være utilfredse med egen præstation.

Men vicepræsidentdebatterne bidrager – som også præsidentdebatterne gør det – til at organisere valgkampens hvirvelvar for vælgerne og gøre de to reelle valgmuligheder konkrete. Samtidig giver de også en mulighed for, at man kan få et bedre indtryk af, hvem nummer to på listen er. Debatterne tjener altså forskellige formål, der gør dem seværdige og værd at dække, uanset hvad de så betyder for det store billede.

Walz er stadig en langt mere populær vicepræsidentkandidat end J.D. Vance, der har vist sig at udgøre et problem for Trump-kampagnen rent mediemæssigt, og det vil debatten næppe ændre på. Vance kan dog selvfølgelig håbe, at hans præstation vil påvirke dette faktum en smule i en positiv retning.

Så vil man helst være Vance eller Walz efter denne debat? Baseret på reaktionerne og målingerne nok Vance. Skribenter i Politico erklærede ham som vinder, og det samme gjorde Edward Luce i Financial Times, mens overskriften på en reaktionsopsamling i New York Times hed “A crisp Vance fends off Walz.” Men meget kommer det ikke til at betyde. Til gengæld er det værd at notere, at udvekslingerne mellem de to gange nummer to faktisk som helhed var ganske respektfulde.

Vi er på vej ind i valgkampens sidste måned. Det er tæt, det var før i nat og det er det stadig.