Givet tendenserne den seneste tid var det ikke overraskende, men der gik formentlig en stor lettelse gennem mange demokrater alligevel, da de amerikanske medier i nat konkluderede, at Demokraterne havde vundet Nevadas senatsvalg og dermed sikret sig minimum 50 sæder. Det betyder, at de bevarer kontrollen over Senatet.
Tingene kan endda blive bedre endnu for partiet: I Georgia skal der afholdes runoff i december mellem Raphael Warnock (D) og Herschel Walker (R), og vinder Demokraterne dette, ender de med at have 51 sæder. Bliver dette resultatet, betyder det, at Demokraterne er gået et sæde frem i Senatet, fordi de ikke har tabt nogen pladser, og fordi John Fetterman (D) erobrede det åbne sæde i Pennsylvania.
Indtil videre er der dog ingen siddende senatorer, der ikke har opnået genvalg.
Georgia-valget til december kan synes mindre vigtigt, nu hvor kontrollen over Senatet ikke er på spil, men hver et sæde tæller i sagens natur. Og som demokrat kan man skele til 2024-valgkortet, hvor partiet skal forsvare pladser i delstater som Ohio, Montana og endda West Virginia. Hertil kommer forskellige svingstater. Jeg har ikke nogen intention om at spekulere i, hvordan senatsvalgene i 2024 vil udarte sig, men hvis Demokraterne fastholder sædet i Georgia, gør det 2024-missionen lettere.
Her er vores indledende analyse af Georgias senatsvalg: Demokraterne synes at have en fordel til at begynde med. Herschel Walker er ikke en god kandidat, og Republikanerne har heller ikke mulighed for at gøre valget til et spørgsmål om kontrollen over Senatet. Brian Kemps (R) klare sejr i guvernørvalget i delstaten har måske smittet positivt af på Walkers stemmeandel, men guvernørvalget går ikke i runoff, så det kort har Walker heller ikke i anden omgang.
Demokraterne har selvfølgelig heller ikke mulighed for at gøre senatsvalget til et nationalt spørgsmål om senatskontrollen, men de har til gengæld Raphael Warnock, der fik flere stemmer end Herschel Walker i første ombæring. Intet af ovenstående er forudsigelser, men billedet kunne bestemt se værre ud for Demokraterne i The Peach State, end det gør.
Mens Senatet er afgjort, er kampen om flertallet i Repræsentanternes Hus stadig et åbent spørgsmål. Det er en historie i sig selv – mange analytikere, inklusiv os selv, forventede, at Republikanerne ville vinde Repræsentanternes Hus mere klart. Det er også stadig dem, der har de bedste muligheder for at få flertal, når vi ser på de udestående valg. Demokraternes vej til de magiske 218 er simpelthen snævrere – men flertallet for Republikanerne ser ud til at blive smalt, hvilket kan blive vanskeligt for den republikanske speaker at styre. Hvis det da bliver en republikansk speaker – for Demokraterne er som nævnt stadig med i kampen.
Slutteligt er det også værd at hæfte sig ved guvernørvalgene, hvor Demokraterne går frem: De vandt de to guvernørvalg i Maryland og Massachusetts, hvorfor guvernørposterne skifter fra Republikanerne til Demokraterne. Det er dog to demokratiske stater, så det var ikke overraskende. Men Demokraterne fastholdt også guvernørembederne i stater som Kansas, Oregon og Wisconsin, mens Republikanerne formåede at fravriste dem Nevada. Arizonas guvernørvalg er fortsat et åbent spørgsmål, men hvis Demokraterne vinder her, så har de taget tre guvernørembeder fra Republikanerne og kun mistet et enkelt. Uanset udfaldet i Arizona har Demokraterne dog også her overpræsteret mærkbart i forhold til den historiske tendens (hvor præsidentens parti også normalt går tilbage), ligesom de har gjort i Repræsentanternes Hus og Senatet.
Vi behandler snart midtvejsvalget yderligere i både nyhedsbrevet og i vores podcast, så følg med, hvis I har lyst.
