Snart kan vi sætte punktum for midtvejsvalgkampen 2022. Millioner af amerikanere har allerede stemt, og meget tyder på høj valgdeltagelse også denne gang.

Det føles surrealistisk, at vi endelig er fremme ved målstregen, når man tænker på, at vi første gang satte pen til papir på en artikel om midtvejsvalget i 2022 i februar 2021. Midtvejsvalgkampen i år har ikke været normal, og det har åbnet muligheden for, at resultatet heller ikke ville blive det.

Centrale faktorer har længe talt Demokraterne imod: Høj inflation og præsident Joe Bidens dårlige approval rating på nuværende 42 % har været et tema i et stykke tid. Kombinerer man det med, at det er en regularitet i amerikansk politik, at præsidentens parti går tilbage ved midtvejsvalg, så havde man umiddelbart opskriften på et demokratisk nederlag. Og var man nervøs som demokrat i forvejen, blev man det måske endnu mere i efteråret 2021, da Republikanerne vandt guvernørvalget i Virginia og var ret tæt på at vinde i New Jersey. Det var stater, som Biden havde vundet uden problemer i 2020, og disse nederlag indikerede, at det nationale klima var rykket betydeligt til højre.

I foråret var indikatorerne fortsat ringe for Demokraterne. Republikanerne førte nationalt, og Biden var fortsat upopulær. Eksponeringen så på flere måder ud til at være stor – og Demokraterne risikerede et midtvejsvalg, hvor bunden ville falde ud.

Men efter Højesterets omstødelse af Roe v. Wade i juni, der bevirkede, at abort ikke længere var en forfatningssikret ret i USA, så det – formentlig i kombination med andre faktorer – ud til, at Demokraterne fik momentum, og det stoppede ikke umiddelbart. Så sent som i september kunne de notere sig en national føring og gode målinger i senatsvalgkampen. Det skete på bagkant af gode specialvalg, der indikerede et demokratisk politisk klima. Pludselig så vi tegn på, at dette midtvejsvalg kunne blive anderledes – måske var det endda en mulighed, at Demokraterne kunne skabe en sensation og holde flertallet i Repræsentanternes Hus.

Piben har igen fået en anden lyd nu. Republikanerne fik momentum i oktober, og de fører nu nationalt ifølge både Fivethirtyeight og RealClearPolitics.

Det efterlader os det sidste, store spørgsmål, som vi vil forsøge at besvare inden midtvejsvalget: Hvem vinder? Lad os starte med Senatet.

Senatet

Der er 35 senatsvalg i år. Langt de fleste er ikke interessante – vi kan eksempelvis være sikre på, at Californien går til Demokraterne og Kentucky til Republikanerne. Der er 13 valg, som det er værd at se nærmere på – og otte af disse er det for alvor værd at gå i dybden med.

Lad os starte med de fem (Iowa, Colorado, Washington, Florida og Utah) i denne kategori, der synes nemmest at byde på: Republikanerne vinder ikke Colorado eller Washington. De håber helt sikkert på, at disse to stater kan gå til dem i en gigantisk rød bølge, men det ser jeg ikke materialisere sig. Demokraterne fører i meningsmålingerne, og staterne er for venligt terræn for partiet til, at Republikanerne kan vinde disse valg. En periode mere til demokraterne Patty Murray (Washington) og Michael Bennett (Colorado).

Omvendt vinder Demokraterne ikke Florida eller Iowa. Staten lå til højre for nationen som helhed i 2020, og det politiske klima ser ud til at være ringere for Demokraterne end dengang. Delstatens republikanske senator, Marco Rubio, fører solidt i målingerne, og jeg vil opfatte det som en enorm overraskelse, hvis demokraten Val Demings vinder. Rubio tager sejren. I Iowa er analysen på sin vis den samme: Staten lå til højre for nationen i 2020, endda med noget større margin, og målingerne peger på en klar fordel til den 89-årige senator Chuck Grassley. Han besejrer demokraten Michael Franken.

Så er der en lille spidsfindighed, nemlig Utah. Republikaneren Mike Lee udfordres her af den uafhængige Evan McMullin, der også stillede op som uafhængig præsidentkandidat i 2016. Der har været spekuleret i, om McMullin kan overraske, men vores bud er, at Mike Lee nok skal klare frisag, hvilket meningsmålingerne også indikerer. Republikanerne holder Utah – ikke overraskende.

Med disse vurderinger så lad os komme til sagen. Herunder følger vores bud på senatsvalgene 2022:

(I de lysegrå er der ikke valg. De to blå, på kortet ikke navngivne stater er Connecticut og Maryland).

Som det ses, forudsiger vi 50 republikanske sæder: Om de får mulighed for at få sæde nummer 51 – og dermed flertal – må vi vente til december med at få svar på. Ifølge vores prognose skal kampen om Senatet atter i overtid i Georgia.

Det er en skrøbelig prognose: Rammer vi forkert i bare en enkelt delstat, så er vores overordnede vurdering strengt taget forkert, selvom de fleste prognoser skulle være gode. Vi vil af samme årsag også give jer et lidt større indblik i, hvordan vi tænker om de forskellige udfaldsmuligheder: Vi vurderer, at det bedste scenarie for Demokraterne er et enkelt sædes fremgang, og det bedste scenarie for Republikanerne er to sæders fremgang. Vores prognose ligger altså i dette tilfælde imellem disse scenarier.

Men hvordan er vi nået til denne konklusion? Lad os gennemgå de otte umiddelbart mest interessante stater.

Ohio (R, åbent sæde)

Ohio blev vundet af Donald Trump med otte procentpoint i både 2016 og 2020, og det er en stor udfordring for Demokraterne at skulle vinde en sådan stat i 2022. De har stillet en god kandidat, Tim Ryan, op mod den uprøvede republikaner, J.D. Vance, og hvis målingerne står til troende, har Ryan formået at give Vance en hård kamp. Pt. fører Vance med fem procentpoint i målingerne – det er ikke overvældende, men det er nok til, at vi, når alt kommer til alt, tror, at han nok skal klare sig. Vance vinder Ohio.

North Carolina (R, åbent sæde)

North Carolina har det med at byde på tætte valg, som ender med at skuffe Demokraterne. I 2020 vandt Republikanerne eksempelvis både præsidentvalget og senatsvalget i staten, omend ikke med stor margin. Kandidaterne er demokraten Cheri Beasley og republikaneren Ted Budd. Demokraterne håber utvivlsomt at overraske, men hvis jeg skulle byde på dem i North Carolina, skulle tegnene se væsentligt bedre ud for dem end nu, hvor Budd fører med fire procentpoint i meningsmålingerne. Ted Budd vinder senatsvalget i North Carolina.

Wisconsin (R)

Wisconsin bød på meget tætte præsidentvalg i 2016 og senest i 2020, hvor Joe Biden vandt. Mandela Barnes, delststens viceguvernør, skal forsøge at gøre ham kunsten efter ved dette senatsvalg, hvor han udfordrer den republikanske senator, Ron Johnson. Det er ikke umuligt, at Barnes vinder, men kigger man på de seneste meningsmålinger, tegner der sig et billede af en fordel til Ron Johnson. CNN’s Harry Enten har også tidligere fundet frem til, at “opposition-party incumbent senators from states like Wisconsin (fx Ron Johnson red). (i.e. lean toward the opposition party in the previous two presidential elections) have won 86 out of 87 elections in midterms” siden 1982. Ron Johnson sejrer i Wisconsin.

New Hampshire (D)

Senator Maggie Hassan skal forsvare sit sæde mod republikaneren Don Bolduc, og det er et svært valg at analysere. Samlet set indikerer meningsmålingerne stadig fordel til Maggie Hassan, men det vakte opsigt, da en måling fra Saint Anselm College viste en “føring” til Bolduc på et procentpoint. Det kan ende med at blive tæt, og det har Hassan prøvet før – i 2016 blev hun genvalgt med 1000 stemmers forspring. I 2020 lå New Hampshire dog til venstre for nationen som helhed, og Maggie Hassan er siddende senator mod en uprøvet, republikansk kandidat. Det er afgjort muligt, at Bolduc besejrer Hassan. Men det er svært for mig at forudsige det givet ovenstående begrundelser. Maggie Hassan holder senatssædet i New Hampshire.

Arizona (D)

De sidste fire er virkelig svære. Det er muligt, at jeg ville ramme bedre, hvis jeg kastede en mønt op i luften og så, hvor den landede. Det ville da være rart at efterlade disse valg som “toss ups” (usikre), men vi vil præsentere en fuldstændig prognose. Senatsvalget i Arizona står mellem den demokratiske senator, Mark Kelly, og republikaneren Blake Masters. Arizona blev vundet af Joe Biden i 2020, men det var virkelig tæt. Republikanerne kan også tænkes at vinde guvernørvalget, hvilket kan hjælpe Masters en smule, og endelig har han tilsyneladende mest momentum i slutfasen. Men Kelly er på pairet den klart stærkeste kandidat, og målingerne peger akkurat stadig på en fordel til ham. Når alt kommer til alt, tror jeg ikke, at Masters’ momentum vil være tilstrækkeligt. Mark Kelly vinder i Arizona.

Pennsylvania (R, åbent sæde)

Pennsylvania er ligeledes ikke nem at analysere. John Fetterman, den demokratiske kandidat, havde tidligere en klar føring i meningsmålingerne, men det er nu så godt som lige mellem ham og republikaneren Mehmet Oz. Joe Biden vandt Pennsylvania snævert i 2020, og det kan meget vel være, at Fetterman gør ham kunsten efter. Det er imidlertid Oz, der synes at have mest momentum. Som nævnt er det ikke umuligt, at det ville være bedre, hvis jeg gik med plat eller krone i mit forsøg på at forudsige også dette valg. Men jeg vælger i stedet at gå med momentum. Mehmet Oz vinder senatsvalget i Pennsylvania.

Nevada (D)

Det har ofte set ud til, at Nevada var den stat, som Republikanerne lettest kunne fravriste Demokraterne. Deres kandidat, Adam Laxalt, har en vis erfaring på den politiske scene, og den demokratiske senator Catherine Cortez Masto har længe set ud til at være sårbar. Med det sagt er meningsmålingerne tætte, og Nevada har ofte budt på skuffelser for Republikanerne – eksempelvis i 2010, 2016 og 2020. Nevadas politiske iagttager numero uno, Jon Ralston, forudså ligeledes på baggrund af sin analyse, at Cortez Masto ville vinde. Ralston er dygtig til at forudsige centrale udfald, og kombineret med de førnævnte begrundelser skal der være gode grunde til, at jeg vælger at gå i en anden retning. Men det er der ikke. 2022 bliver endnu et valg, hvor The Silver skuffer for GOP, i hvert fald i Senatet. Vores bud: Catherine Cortez Masto besejrer Adam Laxalt.

Georgia (D)

Som om det ikke var svært nok i forvejen, er der ikke to sandsynlige udfald i The Peach State – der er tre, og hvilken man vælger, kan blive afgørende for, hvordan prognosen udarter sig. Raphael Warnock, den demokratiske senator, kan blive genvalgt. Herschel Walker, republikanernes håb, kan vippe ham af pinden. Og endelig kan valget havne i et runoff, hvis ingen af disse to kandidater kan mønstre 50 % af stemmerne. Der er gode argumenter for, at Warnock og Walker kan få hevet majoriteten hjem: Warnock har stået godt i en række målinger, men det har Walker også – og han har endda den potentielle fordel, at guvernørvalget, hvor Brian Kemp (R) står til at vinde klart, kan tænkes at hjælpe ham i en eller anden grad. Men Walker er også en af de mest undervældende republikanske kandidater i svingstaterne, og Warnock er omvendt siddende senator. Ja, begge kandidater kan tænkes at vinde i første ombæring, men det bliver ikke vores prognose. Georgias senatsvalg går i runoff.

Repræsentanternes Hus

Lad os lægge kortene på bordet fra starten: Vores prognose er, at Republikanerne vinder flertallet i Repræsentanternes Hus.

Vores metode her er noget anderledes. Der er flere måder, man kan gøre det. Man kan eksempelvis spå om udfaldet i alle 435 distrikter og enten håbe, at man rammer rigtigt, eller at eventuelle fejl vil udligne hinanden, således man stadig rammer de overordnede tal korrekt.

Vi udgiver ikke prognoser for individuelle distrikter, men giver et overordnet bud på, hvordan Repræsentanternes Hus står til at falde ud, og hvor meget Republikanerne står til at gå frem. Det er naturligvis ikke så avanceret som at gennemgå de individuelle distrikter og vælge en vinder, én for én. I stedet håber vi, at vores bud vil være så tæt på den overordnede tendens som muligt. Vores analyse baserer dog sig eksempelvis på analyse af svingdistrikter og meningsmålingerne.

Vores bud på Repræsentanternes Hus:

Republikanerne: 232

Demokraterne: 203

Sammenholdt med 2020-resultatet går Republikanerne dermed 19 sæder frem.

Det er naturligvis mere end rigeligt for Republikanerne til at få flertal. Men hvis det bliver resultatet, kan man nok også se en vis skuffelse hos nogle af partifolkene. Mange håber utvivlsomt på mere – forståeligt nok.

Valgkortet udarter sig bemærkelsesværdigt. Demokratiske medlemmer i svingdistrikter som Pennsylvanias 8. distrikt og Michigans 7. distrikt ser ud til at klare sig relativt godt (hvilket ikke giver garantier), mens Republikanerne tilsyneladende presser Demokraterne i blå stater som New York (eksempelvis NY-17), Oregon (OR-04, OR-05 og OR-06), Connecticut (CT-05) og Rhode Island (RI-02). Distrikterne her skal ikke forstås som en forudsigelse, men blot give et indtryk af denne dynamik.

Efter min vurdering udviser demokratiske kandidater i mange svingdistrikter samlet set tilstrækkelig modstandsdygtighed til at holde en decideret rød bølge for døren. Det er ikke en konklusion, der har været nem at nå, og det kan sagtens være, at målingerne atter undervurderer Republikanerne, og at det bliver et væsentligt bedre valg for partiet, end vi spår. Men ikke overraskende er det ikke den konklusion, vi er nået til.

Ovenstående vil ikke være nok til at redde det demokratiske flertal i Huset. Det kan ikke udelukkes, men det er ikke vores prognose. Redistricting har allerede mere eller mindre sikret, at nogle demokratiske sæder skifter hænder, og det politiske klima synes samlet set at favorisere Republikanerne, omend ikke i overvældende grad.

Derfor er vores prognose, at de vinder flertallet i Repræsentanternes Hus. Vi vil blive overrasket, hvis de går mindre end ca. 10 sæder frem, og bliver sejren meningsfuldt større end 25 sæders fremgang, var det heller ikke, hvad vi forventede.

Er vores bud korrekt, er det til gengæld et sted i det leje, at den republikanske fremgang skal findes. Bliver det derimod en stor republikansk bølge, materialiserer vores prognose sig ikke – hverken i Huset eller Senatet.

Samlet er USAPol.dks prognose for midtvejsvalget 2022, at Republikanerne går 19 sæder frem i Repræsentanternes Hus og får flertal. De får også 50 sæder i Senatet – om de får 51, afgøres i Georgia i december.

Tak til jer læsere, fordi I læste med. Om I er enige eller uenige i vores konklusioner, så takker vi jer for jeres støtte.

Hav et rigtig godt midtvejsvalg, hvis I følger med.