Inden vi går nærmere ned i dagens emne, så lad os lige genbesøge Bidens State of the Union-tale tilbage fra 8. marts. For førte den til en ændring i de nationale målinger eller i præsidentens approval rating?
Det er svært at sige entydigt, men uanset hvad var der tale om et marginalt skifte. Det er ikke det samme som ubetydeligt – er valget tæt, kan selv små ændringer vise sig relevante. Analyser fra iagttagerne Elliott Morris og Adam Carlson peger på, at Joe Biden efter State of the Union-talen samlet set har hentet cirka et procentpoint på Donald Trump nationalt. Talen er en plausibel forklaring, men både statistisk støj og andre begivenheder kan spille ind, så et definitivt svar er vanskeligt at give.
Hvad angår Bidens approval rating, steg den en smule, muligvis som konsekvens af talen og medieomtalen i dens kølvand. Faktisk kom Biden nominelt over 40 %, hvilket var hans mest solide opbakning siden efteråret. Det er derfor muligt, at jeg undervurderede effekten af talen på Bidens opbakningstal i min umiddelbare analyse. Det skal dog tilføjes, at stigningen siden synes aftaget, og at det under alle omstændigheder er små forskydninger behæftet med usikkerhed.
Trump fører stadig i nationale gennemsnit af meningsmålinger, og bag hans føring ligger blandt andet, at han står til større opbakning blandt hispanics og afroamerikanere, end han fik i 2020. For at tage et eksempel: I nylige meningsmålinger af Trump og Biden fra FOX News og Quinnipiac stod førstnævnte eksempelvis til over 20 procents opbakning blandt sorte vælgere.
Lad os lige perspektivere: Hvis Trump vitterligt skulle få over 20 % af stemmerne blandt sorte, ville det ifølge ANES være det bedste resultat for en republikansk præsidentkandidat i den vælgergruppe siden 1960, viste politologen Alan Abramowitz i Sabato’s Crystal Ball. Altså et præsidentvalg før Civil Rights Act og Voting Rights Act. Det vil være et kraftigt skred i vælgeradfærden.
At der er en reel mulighed for, at Trump klarer sig bedre blandt afroamerikanere og hispanics er for så vidt ikke overraskende. Trump gik for eksempel klart frem blandt latinamerikanske vælgere i 2020. Men førnævnte målinger indikerer også et dramatisk skifte i den vælgergruppe: Trump står endda til at vinde blandt hispanics jævnfør FOX og Quinnipiac.
Inden vi går nærmere ned i, hvad forklaringerne kan være, så lad mig lige understrege én ting: Ikke alle målinger viser, at Trump står så godt i de to vælgergrupper som FOX og Quinnipiac. Men det samlede billede er, at Trump står klart bedre blandt hispanics end afroamerikanere, end han gjorde i valgundersøgelserne af 2020-valget. Fremragende oversigter kan ses hos førnævnte Adam Carlson.
Analytikeren Ron Brownstein har peget på flere faktorer, heriblandt inflationsproblematikken, der har fyldt meget i Bidens præsidentperiode, som en årsag til, at meningsmålingerne viser det, de gør. I en bredere sammenhæng kan målingerne ses som en del af fænomenet racial depolarization, hvor der bliver mindre afstand mellem disse vælgergruppers stemmeadfærd end førhen.
Hvad tilfældet bliver i 2024, har vi til gode at se. Men hvis vi antager, at målingerne giver et korrekt billede af den nuværende situation, så er Biden bemærkelsesværdigt svagere blandt disse vælgere, end han var for fire år siden. Det indikerer slet og ret, at en del af hans 2020-koalition er faldet fra hinanden. Det er for så vidt ikke underligt, nu hvor præsidenten er så upopulær, som han er. Men alligevel er en del af forklaringen på Bidens svagheder i de nuværende målinger, at han simpelthen synes at underpræstere blandt disse vælgere sammenholdt med 2020.
