Indlægget er en opdateret version af vores nyhedsbrev, som man som sædvanlig kan tilmelde sig her.
I dag meddelte tidligere South Carolina-guvernør Nikki Haley, at hun vil være USA’s første kvindelige præsident. “I’m Nikki Haley, and I’m running for President”, lød det i videoen, som republikaneren tidligere sendte ud.
Haley har altså ikke behov for at vente mere på at finde ud af, hvordan konturerne af primærvalgkampen vil se ud i de kommende måneder, som andre af de potentielle kandidater ser ud til at have. Hun lægger sit lod i vægtskålen og bliver den første interessante udfordrer til Donald Trump.
Den tidligere guvernørs vej til dette kandidatur er på lange stræk illustrativ for den ambivalens, hvormed mange republikanske politikere i årenes løb har iagttaget Donald Trump. I 2016 støttede Haley ved primærvalget i South Carolina senatoren Marco Rubio, men blev efter præsidentvalget FN-ambassadør i Trump-administrationen – en rolle, hun på mange måder mente, at hun kom styrket ud af. Efter 6. januar 2021 udtalte Haley, at Trump havde svigtet Republikanerne, men hun sagde så i oktober samme år, at de havde brug for ham i partiet.
Til trods for Haleys prominente profil og både indenrigs – og udenrigspolitiske erfaring har mere kyniske iagttagere allerede spekuleret i, om hun i virkeligheden forsøger at positionere sig til et vicepræsidentkandidatur, underforstået at hun ikke selv regner med at vinde nomineringen.
Skal man imidlertid anskue Haleys kandidatur på den mest positive måde, kan man overveje følgende: Hun har tilsyneladende forberedt sig grundigt på forhånd og kan føre valgkamp på de konservative bedrifter, som hun fik gennemført som guvernør. Endvidere kan hun fremhæve, at hun potentielt kan appellere til både kvindelige vælgere og vælgere med minoritetsbaggrund i højere grad end sine modstandere, hvilket kan have klangbund, hvis valgkampen ender med at have stort fokus på, hvilke republikanere der kan slå Biden (eller en anden). Slutteligt er der – i hvert fald ifølge analytikeren Henry Olsen – også et vælgersegment af en vis størrelse, som Haley måske ender med at lægge billet ind på: Den gamle garde. Republikanske vælgere, der ikke brød sig om Trumps konfrontatoriske stil, og som ønsker en tilbagevenden til en anden tid: Det republikanske parti før Trump.
At Haley har en interessant profil, synes også at være indkorporeret i bookmakernes vurderinger, der ganske vist skal tages med et gran salt eller fem. De giver hende 7 % chance for at vinde nomineringen, hvilket måske ikke lyder af meget, men det er dog faktisk bedst blandt alle republikanske kandidater – pånær Donald Trump og Florida-guvernør Ron DeSantis.
Men netop Trump og DeSantis synes stadig at spille i en helt anden liga end Haley – og resten af det republikanske felt. Vi ved ganske vist ikke, om DeSantis ender med at stille op, men meningsmålingerne lige nu indikerer en svær opgave for Haley. I de hidtidige meningsmålinger af et større felt i år er Donald Trump og DeSantis langt foran alle andre.
Det er naturligvis stadig tidligt, men det er ikke kun meningsmålingerne, der indikerer, at Haleys opgave er svær. Hun er ganske vist fra South Carolina, der afholder primærvalg tidligt i processen, men det er måske mere en forbandelse end en velsignelse, som Ed Kilgore har påpeget. Dels er det på papiret svært at se, hvordan man klarer sig, hvis man ikke kan vinde sin hjemstat. Hvor kan man så vinde? Og endvidere kan hun få konkurrence til South Carolina-prisen, hvis den ene af de to republikanske senatorer fra delstaten, Tim Scott, stiller op, hvad meget tyder på. South Carolinas vigtighed kan mindskes, hvis to politikere fra delstaten stiller op – og så har vi end ikke nævnt muligheden for, at valget kan være så godt som afgjort, inden feltet når til sydstaten.
Og skal man slutte af med at anskue Haleys kandidatur på den mindst optimistiske måde: Trump sidder på de Trump-loyale vælgere, og DeSantis er måske et mere realistisk bud, når det kommer til at kunne appellere til vælgere, der ønsker at videreføre “Trumpismen” – men som er åbne for at gøre det uden Trump. De mest Trump-skeptiske, der end ikke er særligt talstærke i partiet, vil måske omvendt se Haley som for tæt på Trump qua hendes baggrund i hans administration.
Mange af disse overvejelser befinder sig på et hypotetisk niveau. Det er meget vanskeligt at vurdere, eksempelvis hvilke vælgergrupper politikere potentielt kan appellere til – primærvalg er komplicerede størrelser, og ting kan hurtigt skifte.
Men foreløbigt må man konstatere, at Haley står med en stor opgave. Hun er ikke chanceløs, og der er et års tid til primærvalgene. Men det skal hun så også være glad for – der er lang vej til, at hun har en position, hvor hun for alvor synes at kunne true Trump eller DeSantis, der fortsat er de to mest dominerende figurer i det republikanske primærvalg, som stille og roligt er undervejs.
