For mere dækning af amerikansk politik kan du tilmelde dig vores ugentlige nyhedsbrev her.
Endnu en gang talte præsident Joe Biden til den amerikanske kongres, og han slog en optimistisk tone an, der prægede talen som helhed. Biden har ifølge eget udsagn aldrig været så positiv om USA’s fremtid, som han er nu. Den optimistiske tone er dog ikke ukendt for Biden – i 2021 var hans tale også præget af sådanne budskaber. På det tidspunkt erklærede han, at “America is on the move again” efter coronapandemiens hærgen. Corona behøver ikke længere kontrollere amerikanernes liv, erklærede han sidste år, og budskabet i år var identisk. Og ligeledes tegnede præsidenten en meget positiv økonomisk fortælling, som han forsøgte at læne sig op ad. Alle citater i talen, der gengives her, stammer herfra.
Udover et meget optimistisk syn på samfundsudviklingen, som State of the Union er en oplagt anledning til at italesætte, lagde Biden også vægt på det tværpolitiske samarbejde. Det er ikke nyt, tværtimod er det et af hans kendetegn, men det illustrerede også et af de paradokser, der synes at være ved den måde, Biden går til præsidentembedet: Først nævner han, at han vil samarbejde med Republikanerne, men kort efter siger han, at “I ran for President to fundamentally change things (…).” Kan han få republikanske stemmer til det? Ikke ubetinget i hvert fald.
På samme måde er Biden institutionalist og bliver til tider forholdt, at han burde gå endnu længere på visse politiske områer, end han faktisk gør. Det er altså en balancegang, men Biden har fået gennemført både vidtgående ting og tværpolitiske ting. Generelt er Kongressen da også mere tværpolitisk, end man måske lige tror, og Biden pegede da også på de lovgivningsmæssige meritter, han fik med republikanske stemmer.
Og der skal gennemføres endnu flere ting, erklærede Biden, og fremlagde i talen nogle af sine ønsker for Kongressen. Det er her værd at nævne, at State of the Union-taler ikke er en tryllestav, når det kommer til at gennemføre lovgivning – det er ikke nødvendigvis sådan, at præsidentens opfordring får chancerne for gennemførsel til at stige uden videre. Men bare at fremlægge ønskerne er en del af denne type taler: De kan i et omfang bruges som præsidentens ønskeliste, som vedkommende så fremlægger under lidt større palaver end de fleste ønskelister. Dermed pegede Biden både frem og tilbage, og det er helt oplagt at gøre, når man som ham formentlig genopstiller. Biden holder ganske vist endnu en State of the Union-tale i 2024, men denne var den sidste, inden vi får det endelige svar på, om han stiller op igen. Talen efterlod ikke andet indtryk end en præsident, der var klar til at tage fire år mere.
Det var også evident, at Biden igen promoverede det, som analytikeren Ron Brownstein har døbt hans “blue-collar bet.” Det er ikke nyt, og Biden er sommetider blevet fremhævet som en politiker, der kan appellere til måske særligt hvide vælgere uden collegegrad. I den sammenhæng er virkeligheden anderledes: I 2020 stoppede Biden ganske vist den demokratiske nedtur i den vælgergruppe, men fik blot 37 % af topartistemmen, mens Hillary Clinton fik 36 % ifølge det demokratiske datafirma Catalist.
Men et blue collar bet sås alligevel klart og tydeligt: “We’ve already created 800,000 good-paying manufacturing jobs, the fastest growth in 40 years”, som han sagde. Lidt senere kom han med et konkret eksempel: “Outside of Columbus, Ohio, Intel is building semiconductor factories on a thousand acres – a literal field of dreams. That’ll create 10,000 jobs. 7,000 construction jobs. 3,000 jobs once the factories are finished. Jobs paying $130,000 a year, and many don’t require a college degree.” Budskabet er klart: Man kan få et vellønnet job, og ens uddannelsesniveau er ikke afgørende. Her ses det igen, at State of the Union-taler fint illustrerer, hvordan præsidenten gerne vil opfattes, men at dens effekt blandt vælgerne sandsynligvis er til at overse.
Præsidenten kom heller ikke uden om at adressere et af 2023s vigtigste spørgsmål i amerikansk politik og økonomi: Gældsloftet og det politiske slagsmål herom. Hæves gældsloftet ikke, risikerer amerikansk økonomi voldsomme, negative konsekvenser.
Bidens grundlæggende position er ikke at ville forhandle med Republikanerne, men ikke alle forventer, at han vil kunne bevare den indstilling. Ikke at ville forhandle er en sårbar indgangsvinkel, fordi man nemt kan blive anklaget for løftebrud ved at gøre det. På den anden side bliver det måske lettere at forcere modstanderen til at vise sine kort, og man kan derfra bevæge sig stille og roligt ind mod midten. I talen sagde Biden: “Let us commit here tonight that the full faith and credit of the United States of America will never, ever be questioned.” Tonen forblev resolut, men forløbet er først lige begyndt.
Slutteligt anførte Biden følgende: “My fellow Americans, we meet tonight at an inflection point. One of those moments that only a few generations ever face, where the decisions we make now will decide the course of this nation and of the world for decades to come. På den måde søgte han at gøre det politiske og samfundsmæssige moment endnu mere betydningsfuldt. Det er nu, at man kan vælge, hvilken vej man vil gå. Om USA rent faktisk befinder sig det sted, er et andet spørgsmål, men det var det billede, Biden denne aften ville efterlade hos talens tilhørere og seere.
