Nyhedsbrevet udkommer normalt ikke på hjemmesiden. Tilmelding til fremtidige udgaver kan ske her.
For nylig ramte USA deres gældsloft. Det kan lyde dramatisk, men på den korte bane har det ikke den store betydning, eftersom Finansministeriet nu har taget “ekstraordinære foranstaltninger” i brug. Det køber landet tid, men det er en stakket frist. På et tidspunkt er Kongressen (sandsynligvis) nødsaget til at hæve gældsloftet, som den har gjort så mange gange før. Ellers risikerer landet en økonomisk katastrofe. Men i år er der alligevel lagt op til stort politisk drama om det sagnomspundne gældsloft.
Republikanerne i Repræsentanternes Hus, anført af speaker Kevin McCarthy, har nemlig betinget sig, at skal gældsloftet hæves, skal det følges af indrømmelser fra Demokraterne relateret til det offentlige forbrug. Og selvom der i første omgang er stort fokus på McCarthy, skal en hævelse af gældsloftet naturligvis også gennemføres i Senatet, hvor man finder et lignende republikansk krav: “It is the policy of the Senate Republican conference ‘that any increase in the debt ceiling must be accompanied by cuts in federal spending of an equal or greater amount as the debt ceiling increase, or meaningful structural reform in spending”, skrev 24 af partiets senatorer således i et brev til præsident Biden for nylig.
Den logik accepterer Demokraterne og Joe Biden ikke – deres grundlæggende position er, at gældsloftet uden videre bør hæves. “I will not let anyone use the full faith and credit of the United States as a bargaining chip”, sagde Biden torsdag ifølge NBC News.
Som det førnævnte brev fra de republikanske senatorer viste, befinder deres krav om indrømmelser sig i vidt omfang på et principielt niveau, og de er indtil videre ikke specielt konkrete. Demokraterne er ligeledes principfaste, men om et andet ideal: Nemlig at gældsloftet ikke bør være en løftestang for forhandling.
I 2011 stod USA også i en politisk krise relateret til gældsloftet, og det var så tæt på at gå galt, at landets kreditværdighed blev nedjusteret. Selvom det dengang endte med en løsning, fortæller hændelsen for små 12 år siden en del om, hvorfor partierne agerer, som de gør i år. Daværende præsident Barack Obama nåede dengang frem til en aftale med Republikanerne, og partierne lærte hver deres lektie heraf, noterede den republikanske lobbyist, Liam Donovan, i et interview med New York Times. Demokraterne lærte, at de aldrig igen skulle forhandle med Republikanerne under sådanne omstændigheder, og den overbevisning blev måske endda styrket, da man hævede gældsloftet i 2021 uden de store problemer. Ifølge Donovan lærte Republikanerne i 2011 til gengæld, at de kunne presse Demokraterne til indrømmelser.
Begge disse lærdomme spiller i et omfang ind i situationen, som den er nu: Republikanerne kan kontrollere gældsloftets skæbne. Deres tilgang beror altså på et endemål om, at Demokraterne vil give sig. Men det er risikabelt, for det er samtidig deres eneste kort. Og hvis de ikke tør følge det til dørs og holde fast i, at Demokraterne skal give indrømmelser, før gældsloftet hæves, risikerer de at score et markant politisk selvmål. For det er ikke mange republikanere, der ikke ønsker, at gældsloftet hæves. Ganske vist har en politiker som den stærkt McCarthy-kritiske Andy Biggs (R) givet udtryk for, at gældsloftet ikke skal hæves, men for de fleste politikere er det ikke et spørgsmål om, men hvordan.
Ikke desto mindre synes situationen fastlåst, og det forstærker risikoen for, at gældsloftet ikke hæves i tide. Både McCarthy og Biden står i hver deres hjørne, som det vil kræve meget at arbejde sig ud af. Som den konservative skribent, Ramesh Ponnuru, skrev i Washington Post om partiernes strategier: “Both sides can’t be right. They’re going to be slow to learn who’s wrong. Each side will discount any strong rhetoric from the other as a bluff. It will see any sign of a pending default, and any sign that default will lead to an economic catastrophe, as evidence that its strategy is on the verge of working.” Sagt på en anden måde: Hvem blinker først? Og vil det ske tids nok?
Visse iagttagere har spekuleret i, om Demokraterne kan opnå en aftale med visse pragmatiske republikanere. Denne aftale kan så i teorien gennemføres gennem en omstændig mekanisme kaldet discharge petition, der basalt set går ud på, at man kan fremtvinge en afstemning i Huset uden om speakeren. Men det er problematisk af forskellige grunde.
For det første ser også pragmatiske republikanere muligheden for en politisk sejr og gældsloftet som nøglen til den. Og for andet vil de i sagens natur underløbe McCarthy ved at omgå ham.
Hertil kommer, at en discharge petition som nævnt er kompleks – og svær at udføre i en sådan situation. “Using it to address the debt limit would be like trying to win a Formula One race in a semitruck”, skrev eksperten Josh Huder således i Washington Post. Det er med andre ord ikke noget, man bare lige gør. Og en sådan aftale skal selvfølgelig også gennemføres i Senatet, hvor Demokraterne ganske vist har flertal, men i denne situation ikke blot kan gøre, som de vil på grund af filibusteren.
Hertil kommer muligheden for, at McCarthy accepterer en aftale med Demokraterne, simpelthen fordi alternativet er værre. Men hvis han gør det uden betydelige indrømmelser, risikerer han meget vel at miste det job, han i så mange år har kæmpet for at få.
Derudover spekuleres der i, om præsident Biden ligefrem kan gøre sig uafhængig af Kongressen. Det er endnu et godt spørgsmål med endnu et uklart svar. En mulig vej er, at Biden tager et kig på USA’s 14. forfatningstilføjelse, hvori der står, at der ikke kan stilles spørgsmålstegn ved “the validity of the public debt of the United States”, hvorfor Biden muligvis kan vælge simpelthen at ignorere gældsloftet med henvisning hertil. En sådan metode blev nævnt som en mulig løsning i 2011 af eksempelvis Nancy Pelosi, men det blev ikke aktuelt. Og udover at det er en usikker vej at gå, vil det også eksponere Biden for mange typer af politiske angreb, mens det ligeledes er vanskeligt at vurdere, hvordan markederne vil reagere herpå.
Det gode i denne situation er selvfølgelig, at der allerede er stor fokus på gældsloftet på nuværende tidspunkt. Og endvidere kan man hæfte sig ved, at USA har stået i en lignende situation før, og at man måske også denne gang når frem til en løsning, hvor begge partier potentielt undgår at tabe ansigt.
Foreløbigt mødes McCarthy og Biden onsdag. Det kommende forløb er uforudsigeligt – men et af de vigtigste politiske og økonomiske spørgsmål i USA i 2023.
