Det er nemt at overvurdere betydningen af State of the Union-taler. Trods dens symbolik har den sjældent – hvis overhovedet – effekt på præsidenters approval rating. Man kunne måske endda sige, at State of the Union bare er præsidenten, der læser en tale op fra en teleprompter – i givet fald til stor palaver og mediedækning.
Men dette års tale fandt sted under historiske omstændigheder. Præsident Joe Biden begyndte med at berøre Ruslands invasion af Ukraine – og det var i den del, at talen var stærkest: “From President Zelenskyy to every Ukrainian, their fearlessness, their courage, their determination, literally inspires the world”, sagde præsidenten således til tilhørerne, der talte den ukrainske ambassadør i USA, Oksana Markarova. Biden høstede da også tværpolitisk applaus for støtten til Ukraine.
Ligledes dannede Covid-19 selvfølgelig også en del af rammen for begivenheden. På disse måder var State of the Union-talen 2022 unik.
Biden leverede alt i alt en udmærket tale. Blandt andet meddelte han, at “Thanks to the progress we have made this past year, COVID-19 no longer need control our lives”, men påpegede dog også: “(…) we will never just accept living with COVID-19.” Men dermed levede talen til en vis grad op til en af de vendinger, der er oplagte at associere med Bidens præsidentskab – “a return to normalcy”, omend han ikke decideret sagde det. Det tætteste på det, han kom, var følgende: “But I also know this, because of the progress we’ve made, because of your resilience and the tools that we have been provided by this Congress, tonight I can say we are moving forward safely, back to more normal routines.”
Flere iagttagere har desuden hæftet sig ved, at Biden var populistisk i talen. Som professor i statskundskab ved Marquette University, Julia Azari, skrev i Fivethirtyeights liveblog: “Biden is going very populist in this speech — the dig at Russian oligarchs and their yachts, the message to corporations to lower costs, the emphasis on making things in America.” Det er bemærkelsesværdigt, men også oplagt, når man tager Bidens approval rating i betragtning. Men betydningen af denne populisme kan igen meget vel være til at overse.
Slutteligt var det også evident, at Biden forsøgte at fremstå “samlende.” Sågar fremlagde han til sidst i talen en Unity Agenda med fire forslag. Generelt har jeg dog opfattet Bidens forsøg på at tale om “unity” og lignende som ret meningsløst. Hvad betyder det overhovedet? Og hvordan vurderer man, om man er succesfuld på den front? Klart er det dog, at Biden gerne vil opfattes som samlende, og det afspejlede talen også generelt.
Så hvor stiller State of the Union-talen Bidens politisk? Umiddelbart ikke et meget andet sted, end da han begyndte talen. For der er mange interessante ting at hæfte sig ved, når det kommer til State of the Union – men meget kan præsidenten altså ikke flytte på en aften i Kongressen.
