Torsdag udgav det demokratiske datafirma Catalist deres store analyse af, hvorfor midtvejsvalget i 2022 endte med en demokratisk overpræstation i forhold til historikken. Catalists biennale valganalyser er blandt de mest imødesete og anerkendte af slagsen, og den nyligt udgivne rapport indeholdt mange interessante indsigter.
Catalist bekræfter, at Dobbs-afgørelsen (Højesterets omstødelse af Roe v. Wade i sommeren 2022) var en væsentlig faktor i, at den republikanske bølge udeblev. De peger eksempel på meningsmålinger, som viser, at befolkningen som helhed faktisk blev mere positive over for abort end før.
I den sammenhæng er det værd at nævne, at de kvindelige stemmer generelt var vigtige for Demokraterne: “In the heavily contested top-ticket races, Democratic performance actually improved over 2020 among women, going from 55% to 57% support”, noterer Catalist – til trods for at Demokraterne nationalt tabte en smule terræn blandt kvinder, hvilket dog ikke var forfærdelig overraskende, eftersom Republikanerne endte med at få flest stemmer ved valget. Som det endvidere hedder i rapporten: “In the direct aftermath of the Dobbs decision, women started registering to vote in disproportionate numbers, growing from 50% of newly registered voters to 55%, and then leveling off to 52% for the remainder of the election cycle.”
Valgdeltagelsen i 2022 var også høj – ikke ligeså høj som ved midtvejsvalget i 2018, men det er alligevel tredje store amerikanske valg i træk, hvor valgdeltagelsen kan karakteriseres som sådan. Ligeligt fordelt var den dog ikke. “In Senate races across the country, there were 8% fewer votes cast in less contested races, compared to 2018. In heavily contested races, however, turnout often increased (…)”, skriver firmaet. Det var altså nemmere at få folk til stemmeurnerne i valg, hvor der var stor spænding om udfaldet, end hvor det var mindre spændende.
Catalist forsøger også at estimere, hvorledes forskellige vælgergrupper stemte, og her er flere forhold bemærkelsesværdige. Meget er sagt og skrevet om, hvorfor Demokraterne mellem 2016 og 2020 tabte terræn blandt latinovælgere. Men i 2022 var Demokraternes andel af topartistemmen i denne gruppe så godt som identisk med Bidens, og latinamerikanske vælgeres andel af vælgerkorpset var godt den samme som i 2018. Det understreger, at Republikanerne bestemt har en vis appel til den vælgergruppe, men at den fortsat er en fremtrædende del af Demokraternes koalition.
Billedet i staterne var dog heller ikke ens: I Arizona øgede senator Mark Kelly den demokratiske støtte blandt latinovælgere fra 63 % af topartistemmen i 2020 til 67 % i 2022 – en del af forklaringen på hans sejr over republikaneren Blake Masters. I Florida er der omvendt tale om noget nær et kollaps i den demokratiske støtte blandt latinovælgere over de seneste valg: Hillary Clinton fik 66 % i 2016, mens Biden akkurat endte med et flertal fire år senere. Men i 2022 fik både senator Marco Rubio (R) og guvernør Ron DeSantis (R) flertal i den gruppe.
Derudover øgedes den uddannelsesmæssige polarisering blandt hvide vælgere ikke. Demokraterne bevarede – sammenholdt med 2020 – en stort set identisk opbakning blandt hvide vælgere uden collegegrad, men til gengæld gik Republikanerne frem blandt hvide vælgere med collegegrad. Forskellen i Demokraternes støtte blandt de to vælgergrupper blev altså mindre, ikke større i 2022.
Endvidere forsøger Catalist at sætte tal på, hvordan partiernes vælgerkoalitioner i 2022 egentlig så ud. Hvide vælgere udgjorde 66 % af den demokratiske koalition, som altså var langt mere mangfoldig end den republikanske, hvor 86 % var hvide vælgere. Disse var primært – ikke overraskende – primært hvide vælgere uden collegegrad, mens den demokratiske omvendt var delt ligeligt med vælgere med og uden collegrad.
En sidste del af analysen er desuden værd at fremhæve. Catalist estimerer nemlig også, hvordan centrale, republikanernes kandidater endte med at koste dem stemmer. “Republican election deniers”, skriver de, “received a “MAGA penalty” of 1-4 points in high profile elections. In highly contested Senate and Gubernatorial elections, Republican election deniers did 1.5 points worse than Trump did in 2020, averaging across the 13 elections that qualified.” Benægtede man omvendt ikke 2020-resultaterne, klarede man sig altovervejende bedre end Trump som republikansk kandidat. Catalist konkluderer, at dette sandsynligvis kostede Republikanerne nøglevalg i 2022.
Ovenstående er blot et udpluk af interessante tal og indsigter. Analysen kan læses i sin helhed her – og det er der god grund til at gøre. Den giver et vigtigt indblik i amerikanske valgkampe og deres mekanismer.
