Nyhedsanalyse: Kamala Harris’ exit

Foto: Gage Skidmore.Licens

Kamala Harris annoncerede i dag, at hun indstiller sin præsidentkampagne. Dermed er en af dem, som prominente analytikere i ind – og udland fremhævede meget positivt, nu ude. Som Beto O’ Rourke er hun et eksempel på en ung, karismatisk kandidat, der ikke kunne slå igennem i feltet.

Kamala Harris var en skuffelse. Som vi har noteret her på siden før, har hun på papiret syntes at have en meget bred appel – en ung kvinde med minoritetsbaggrund og juridisk baggrund. Med andre ord en, der syntes at kunne appellere bredt i partiet.

Det blev på papiret.

Trods gode momenter slog Kamala Harris ikke tilstrækkeligt igennem. Hendes stærkeste moment kom under første debat i sommer, hvor hun angreb Joe Biden og fik et markant boost i meningsmålingerne – så meget, at hun kortvarigt krydsede klinger med Bernie Sanders og Elizabeth Warren nationalt og også i Iowa. Hendes stigning var signifikant – men den falmede, og hun kom aldrig tilbage.

Undertegnede har også tidligere ment, at Harris havde gode chancer, men det er tydeligt, at vælgerne i hende ikke har set den kandidat, de ville have til konventet som præsidentkandidat. Hun har ikke ført i en meningsmåling i hjemstaten Californien i månedsvis ifølge Fivethirtyeight og lå med få procenter gennemsnitligt i de nationale målinger, da hun kastede håndklædet i ringen.

Derudover fik Harris ikke den opbakning blandt afroamerikanske vælgere, som man ellers kunne foranlediges til at tro efter angrebet på Joe Biden under den første debat.

Tværtimod har den tidligere vicepræsident i den vælgergruppe en dominerende føring, og det er et problem. Især når Kamala Harris nok ville det svært i Iowa og New Hampshire, hvorfor vejen til nomineringen syntes at gå gennem stater med mange minoritetsvælgere. Det lykkedes dog ikke for hende at slå igennem blandt disse grupperinger, hvilket er en af årsagerne til, at hun ikke for alvor har kunnet kæmpe med blandt de førende i kampen om sejren.

Perry Bacon Jr. fra Fivethirtyeight anfører mener desuden, at flere faktorer gjorde sig gældende, heriblandt at Kamala Harris mødte et stærkt felt af kandidater som Joe Biden, Bernie Sanders og Elizabeth Warren. Warren og Biden appellerede til vælgergrupper, som Harris ellers havde brug for.

Ifølge Kamala Harris selv er forklaringen på, hvorfor hun droppede ud af ræset, at det er blevet sværere og sværere at hente de penge, der skal til. Som hun skrev: ”I’m not a billionaire. I can’t fund my own campaign. And as the campaign has gone on, it’s become harder and harder to raise the money we need to compete.” Første sætning synes at være en stikpille til Michael Bloomberg, der netop er milliardær og selv finansierer sin kampagne.

Med pengeproblemer, dårlige meningsmålinger, manglende opbakning i vigtige vælgergrupper og stærke modstandere er det naturligt, at Kamala Harris trækker stikket. Om hun så kan komme i spil som vicepræsidentkandidat, må tiden vise.

About the Author

Jakob Terp-Hansen
Redaktør på USAPol.dk.