Det er første gang, at vi sender en særudgave af nyhedsbrevet, da Donald Trump torsdag blev dømt skyldig i retssagen i New York. Desuden udgår vi på tirsdag, så denne udsendelse er undtagelsesvist passende.
Der var 34 anklagepunkter i sagen om Donald Trumps regnskabsfusk i New York relateret til betalinger af pornostjernen Stormy Daniels for, at hun skulle tie om en angivelig affære mellem de to. Trump blev kendt skyldig i dem alle. Samtlige oplagte vendinger er næsten overflødige at gentage: Det er historisk. Det er ukendt farvand. Et af de to store partier i et af verdens største demokratier står til at nominere en dømt lovovertræder som præsidentkandidat. Og vi ved ikke, hvordan billedet kommer til at se ud fremover – hverken juridisk eller i valgkampen.
Ifølge den konservative skribent og advokat, David French, var sagens faktuelle forhold solide – og viste sig faktisk endnu mere solide, end han havde set for sig, undervejs. Det blev udslagsgivende, pegede han på i New York Times’ podcast “Matter of Opinion.” Den demokratiske, tidligere anklager Renato Mariotti skrev i samme avis, at Trumps forsvar i virkeligheden havde mange gode kort på hånden, men i stedet for at udnytte dem endte de ifølge Mariotti med at rette skytset mod “alt og alle” i stedet for – og tabte således “a winnable case by adopting an ill-advised strategy that was right out of Mr. Trump’s playbook.”
Trump kan og vil anke kendelsen, selvom det først kan ske efter strafudmålingen 11. juli tæt på Republikanernes konvent. Hvorom alting er, har valgkampen nu fået en helt ny og fuldstændig uset dynamik.
Som beskrevet mange gange har Trump en snæver føring i de nationale meningsmålinger og står lige nu bedst i præsidentvalgkampen. Men det juridiske har været kampagnens ubekendte faktor. Nu er den pludselig blevet anderledes konkret. Og spørgsmålet er derfor: Kommer det til at flytte noget?
I mediet Semafor skrev Benjy Sarlin, at kun et mindretal af vælgerne regnede med, at Trump ville blive kendt skyldig i noget som helst. Og det er derfor ubekendt, hvad der vil ske, nu hvor han så rent faktisk er dømt. Som Sarlin anførte: “Seeing Trump convicted and sentenced (even if jail is unlikely this time), could affirm that the long queue of pending trials over more severe allegations are worth taking seriously.” Hvis det bliver tilfældet, er der i hvert fald en åbning for, at det begynder at påvirke Trump negativt. I samme boldgade anførte analytikeren Amy Walter på X, at “The Candidate whose liabilities are most front-center in the fall is the likeliest loser, fordi en afgørende vælgergruppe i hendes optik er dem, der i virkeligheden hverken har et godt øje til Biden eller Trump. Og som Josh Chafetz desuden påpegede på samme medie, skal der ikke flyttes mange stemmer, før det kan blive væsentligt, og endvidere kan dommen potentielt indgå som en del af det billede, Biden i det hele taget gerne vil skabe af Trump.
Der er mange meningsmålingsresultater, vi bliver nødt til at vente på – både for at se en eventuel effekt, og hvor vedvarende den i så fald er. Og hvis tallene viser en Biden-fremgang, er det potentielt (men ikke sikkert!) udtryk for statistisk støj, hvis Trump-vælgere for eksempel vil være mindre tilbøjelige til at deltage i udformningen af disse målinger.
Visse tidligere målinger har indikeret, at der er potentiale for bevægelse i Bidens retning på bagkant af en Trump-dom, men såvel som der stadig er tid til at vende skuden for Biden-kampagnen, er der også længe til november for Trump-kampagnen, og det er ikke udelukket, at dommen med tiden vil forsvinde fra den nationale dagsorden eller i al fald blive trængt i baggrunden.
Foreløbigt kan vi i stedet konstatere, at Trump på historisk vis er dømt. Og som politologen Julia Azari mindede om i Politico, så er det nu uanset hvad en del af den tidligere – og måske kommende – præsidents eftermæle.
