Det kan være svært at forestille sig, at et amerikansk flag hejst hos en højesteretsdommer kunne vække ikke overvældende, men dog pæn furore i det politiske landskab. Alligevel er det, præcis hvad der er sket for det konservative medlem af højesteret, Samuel Alito.
For nylig bragte New York Times historien om, at et amerikansk flag vendt på hovedet var hejst på hans grund 17. januar 2021 – under to uger efter angrebet på Kongressen og blot få dage inden præsident Joe Bidens indsættelse. Dette kan lyde relativt ligegyldigt. Men i løbet af 2020-valgkampen blev denne type flagning brugt til at støtte Donald Trumps forkerte fortælling om det stjålne valg, skriver avisen.
Spørgsmålet er således, om der fra højesteretsdommerens matrikel udgik støtte til denne fortælling. Det er en mulighed. Men det kan heller ikke bare afvises, at sammenfaldet var tilfældigt.
Alito var godt klar over, hvorfor flaget hang der og tilsyneladende også, at det vendte på den måde, det gjorde. Men hans forklaring er, som han sagde til FOX News’ Shannon Bream: Det havde ingen relation til 2020-valget eller til ham. I stedet var det angiveligt hans hustru, Martha-Ann Alito, der hejste det. Ikke som en støtteerklæring til Stop the Steal-proponenterne, men som respons på stridigheder med naboerne, som hun ifølge Samuel Alito havde oplevet. Alito forklarede, at hans kone havde udtrykt sin utilfredshed med, at naboerne havde et fuck Trump-skilt til skue. Naboerne responderede angiveligt med en række krænkende udsagn, og det førte så ifølge højesteretsdommeren til, at Martha-Ann Alito svarede igen ved at hejse flaget på den måde. I øvrigt er det værd at nævne, som New York Times gjorde i en anden artikel, at det at flage på den måde tidligere har været brugt som protestsymbol under kampen mod slaveriet såvel som under Vietnamkrigen.
Det er stadig vanskeligt at vurdere, hvad der præcist var op og ned i Alitoaffæren. I den ene vægtskål ligger, at timingen må siges at være påfaldende og flagningen så bemærkelsesværdig, at det blev fotograferet – og ifølge New York Times anset som en politisk tilkendegivelse af naboerne. Det kan dermed ikke afvises, at det var en Stop the Steal-støtteerklæring, eller at Martha-Ann Alito godt kendte associationerne dertil.
På den ande side ved vi fortsat ikke, hvad Alito præcist har vidst eller ikke vidst. Det samme gælder for hans kone, der heller ikke nødvendigvis har set flaget i sammenhæng med 2020-valget – uagtet om man så tror på Alitos forklaring om naboerne eller ej. For højesteretsdommerens vedkommende er der altså endnu ikke noget i historien eller i hans udtalelser om den, der direkte indikerer, at han så flagningen i relation til 2020-valget eller ligefrem ville signalere støtte til valgbenægterne. Og et flag vendt på hovedet kan – og bør kun – bruges som “a signal of dire distress (…)” jævnfør det amerikanske flagkodeks.
Som AP beskrev, er der i hvert fald nu endnu et eksempel på en sag, hvor en højesteretsdommers ægtefælle som minimum kan have bakket op om fortællingen om det stjålne valg – og i tilfældet Virginia Thomas, der er gift med højesteretsdommer Clarence Thomas, endda gik endnu videre end det. Og uanset hvad har miseren som nævnt skabt politisk røre.
Fra den demokratiske mindretalsleder i Repræsentanternes Hus Hakeem Jeffries lød det efterfølgende i en udtalelse, at Alito “must recuse himself from cases involving the 2020 election and former President Donald Trump (min fremhævning red.).” Fra Det Hvide Hus var man mere forsigtige og sagde, at det amerikanske flag er helligt, men at det ikke var op til dem at udtale sig om, hvorvidt Alito skal holde sig ude af benævnte sager. Visse republikanske senatorer har kritiseret dømmekraften bag at hænge flaget op, mens andre har afvist, at historien skulle være særlig vigtig.
En ting er i al den her sammenhæng værd at have for øje: Højesteret er en særdeles upopulær institution i befolkningen og har jævnfør Fivethirtyeights gennemsnit en approval rating på 35 %. Det er en relativt ny udvikling – som Gallups historiske tal eksempelvis indikerer, var Højesteret gennem 00’erne for det meste en relativt populær institution. Og ligeledes er tilliden til “judicial branch” faldet over de seneste år. En række politologer undersøgte udviklingen i holdningerne til Højesteret i et nyligt studie og skrev blandt andet: “These findings suggest that at least part of the public increasingly sees the Court as politicians in robes, with troubling implications for its role in our democracy.” Om Alitoaffæren vil spille en rolle i den sammenhæng, er et andet spørgsmål – men sagen kommer i hvert fald frem på et tidspunkt, hvor folks holdninger til Højesteret er mere politiserede, og opfattelsen af retten i forvejen er negativ.
