Det er efterhånden ved at være den tid på hvert fjerde år. Spekulationerne om, hvem Donald Trump kan tænkes at vælge som vicepræsidentkandidat, er i gang, og de vil fortsætte. I weekenden holdt han det, der er blevet omtalt som en form for audition for mulige kandidater, men der kan gå et godt stykke tid, inden han præsenterer sin kandidat.
I weekenden filosoferede jeg lidt over mulige navne på X, og denne gennemgang er en sammenskrivning deraf. For vi skal jo til det – det er tid til navneleg og lidt klassisk VP-analyse. Kandidaterne er i uprioriteret rækkefølge.
J.D. Vance, Ohio-senator
J.D. Vance var i 2016 Trump-kritiker og markerede sig inden sin politiske karriere med bogen “Hillbilly Elegy” om sin opvækst. Vance skiftede siden standpunkt og er nu en loyal støtte af Trump.
I dag repræsenterer Vance ønsket om at gøre Republikanerne til et populistisk parti, og med sine 39 år leverer han et ungdommeligt islæt til Trump-kandidaturet, men har dog begrænset erfaring på nationalt plan. Han kommer derudover fra delstaten Ohio, der fra Trumps perspektiv ikke bør være en svingstat. Og vil man maksimere sine chancer for at appellere til svingvælgere, er Vance ikke den vicepræsidentkandidat, man ville designe.
Tim Scott, South Carolina-senator
Skal man kigge på, hvilken kandidat der kommer med færrest risici for Trump, er Tim Scott et godt bud. Han har politisk erfaring, er dygtig retorisk og den eneste afroamerikanske, republikanske senator.
Scott er heller ikke fra en svingstat, men føjer nye dimensioner til Trumps kandidatur. Hans præsidentkampagne i år slog fejl, men selvom han tidligere har kritiseret Trump, har han efter sit exit fra primærvalget omfavnet ekspræsidenten. Det er nemt at argumentere for Tim Scott – en del felter kan med ham hurtigt krydses af.
Doug Burgum, North Dakota-guvernør
Den 67-årige North Dakota-guvernør Doug Burgum førte en temmelig fejlslagen præsidentkampagne, men kan ellers også ses som et af de mere risikofrie valg. North Dakota, hvor Burgum siden 2016 har været guvernør, er imidlertid ærkerepublikansk, så han tilfører ikke umiddelbart Trump muligheder for at udvide valgkortet. Og så kan guvernører jo godt se lovende ud på papiret, men til gengæld få det sværere på den nationale scene – se eksempelvis på Ron DeSantis’ præsidentvalgkamp eller Sarah Palins vicepræsidentkandidatur i 2008.
Elise Stefanik, medlem af Repræsentanternes Hus fra New York
Vil Trump vælge en kvinde som vicepræsidentkandidat, er Elise Stefanik måske ved at være bedste bud. Symbolsk nok overtog Stefanik Liz Cheneys post i Repræsentanternes Hus tilbage i 2021, da sidstnævnte modsatte sig Trumps forkerte fortælling om det stjålne 2020-valg. Stefanik er en af de højestrangerende republikanere i Huset og giver en ungdommelig, kvindelig dimension til Trumps kandidatur.
En udfordring kan blive hjemstaten: New York forbliver selvsagt demokratisk uanset hvad. Og uanset om Trump tænker i de baner eller ej, kan man også hæfte sig ved, at hans hjemstat ganske vist er Florida, men at han åbenlyst er nært associeret med New York qua hans baggrund. Bliver det lidt for meget Empire State med Stefanik?
Kristi Noem, South Dakota-guvernør
Kristi Noem er ellers blevet nævnt af mange iagttagere, men det forekommer mere usikkert, om hun kan gå hele vejen til at blive Trumps nummer to. Noem er ganske vist loyal over for Trump og var stor kritiker af coronatiltagene i 2020, men hun er ikke på samme måde som Scott eller Burgum et lavrisikovalg for Trump, og hun sætter ingen svingstater i spil.
Derudover har blandt andet hendes seneste bogudgivelse givet hende problemer internt i Trump-lejren, beskrev mediet ABC for nylig. Når det er sagt, gør hendes loyalitet og profil, at man ikke skal regne hende ude af vicepræsidentkampen endnu.
Marco Rubio, Florida-senator
I mediet The Bulwark beskrev Florida-journalisten Marc Caputo, at senator Marco Rubio stod – og står godt – i Trumps vicepræsidentovervejelser. Og som han citerede en unavngiven republikaner for at sige: “(…) if it wasn’t for the residency issue, Marco would probably get it.”
Men her er vanskeligheden. For som det hedder i Forfatningen: “The electors shall meet in their respective states and vote by ballot for President and Vice-President, one of whom, at least, shall not be an inhabitant of the same state with themselves”. Altså kan Trump og Rubio godt komme fra samme stat – men ikke, hvis de begge vil have valgmandsstemmerne fra Florida. Det kan måske løses, men det giver en mildt sagt komplicerende faktor for Rubio, der også stillede op som præsident i 2016 og tabte.
Ben Carson, tidligere minister for bolig – og byudvikling
Det føles måske som længere tid siden, end det faktisk er, men i 2015 spillede Ben Carson og Donald Trump lige op i de nationale meningsmålinger af det republikanske primærvalg, men Trump endte som bekendt med at vinde.
Carson fik en ministerpost, men har ikke politisk erfaring derudover, og grundlæggende opfatter jeg ham ikke som et stærkt kort i en valgkamp, selvom han som afroamerikaner giver noget nyt til Trump-kampagnen.
Sarah Huckabee Sanders, Arkansas-guvernør
Sarah Sanders forsvarede igen og igen Donald Trump som hans pressesekretær og blev senere guvernør i den republikanske delstat Arkansas. På mange måder balancerer hun kandidaturet, men er måske for tæt associeret med Trump til, at han vil vælge hende, selvom han værdsætter loyaliteten. Giver det et tilstrækkeligt varieret makkerskab for ham at se?
Hjemme i Arkansas er hun desuden ramt af en mindre skandale – den såkaldte LecternGate – og har desuden kun halvandet års guvernørerfaring.
Katie Britt, Alabama-senator
Katie Britt blev valgt som senator i Alabama i 2022 og holdt modsvaret til Bidens State of the Union-tale. Hun giver også både en mere ungdommelig og kvindelig profil til Trump, men er måske for uprøvet på en national scene, og – som det er blevet gentaget igen og igen – hun er ikke fra en svingstat.
Vi har gennemgået ni navne, og vi kunne sagtens fortsætte, men alt for langt skal det ikke blive. Derfor følger en række navne her også, dog uden nærmere beskrivelser. Arkansas-senator Tom Cotton, Marjorie Taylor Greene, Kari Lake, Vivek Ramaswamy og Virginia-guvernør Glenn Youngkin. Nogle af disse er mere sandsynlige end andre – jeg ville blive stærkt overrasket, hvis Trump valgte Youngkin for eksempel.
Som Elaine Godfrey fra The Atlantic beskrev den generelle dynamik: Det er umuligt at vide, hvad Trump helt præcis tænker, og han vil formentlig udnytte al den spekulation, der er omkring hans valg. Han vil have en loyal kandidat, der samtidig har en vis erfaring. Ikke overraskende, men måske særligt i Trumps tilfælde er ovenstående værd at understrege.
