Af Henrik Jürgensen og Jakob Terp-Hansen

Der er under 100 dage til det amerikanske præsidentvalg, der skal stå mellem Donald Trump og Joe Biden. Sidstnævnte har længe været favorit til at trække det længste strå, og det er fortsat tilfældet. Joe Bidens føring nationalt er ca. otte procentpoint, og han presser Trump i stater, som er absolutte must-wins for den siddende præsident, heriblandt Georgia, Ohio og Texas.

Vi har lavet et par ændringer i vores valgkort: Maines 2. distrikt rykkes i toss up-kategorien, og Michigan rykkes i lean democrat.

Hvis vi ser på den sidste, kunne det jo godt se ud, som om Trump pludselig har fået en del bedre muligheder for at vinde Michigan, eftersom den rykkes til en for ham mere venlig kategori. Det er imidlertid ikke tilfældet. Det handler blot om, at baseret på de nuværende meningsmålinger synes vi, det giver mest mening, at alle tre rustbæltestater er placeret i samme kategori, selvom Michigan nok er den letteste af de tre at vinde for Joe Biden.

Vi overvejede også at rykke i Texas til toss up, men venter endnu med dette og beholder den i lean republican. Tager vi et gennemsnit af julis fem målinger fra Texas, der ikke er partisan polls jævnfør Fivethirtyeights oversigt, har Biden faktisk et forspring. Men med en mulig indsnævring i det nationale miljø og Texas’ historik beholdes den fortsat i “lean republican.”

Vi følger desuden situationen i flere af de stater, som vi ellers betragter som sikre republikanske – stater som Missouri, Montana, Kansas og Alaska. Vi vil ikke afvise, at vi snart rykker dem til “likely republican” fra “safe republican”, men det er på den anden side et stort skridt pludselig at erklære Biden konkurrencedygtig i de stater, hvilket vi vil gøre med en sådan ændring – og så meget data har vi heller ikke.

De hårde tal

Tager vi et kig på de tallene, er det grundlæggende billede dårligt for Donald Trump. Som nævnt er han bagud med cirka otte procentpoint nationalt, og selvom der ikke er tale om frit fald, men måske snarere en lille indsnævring, så fører Biden i et tilstrækkeligt antal svingstater til at vinde. For os at se ser det ud til, at Biden lettest kan opnå 270 valgmænd gennem Wisconsin, Michigan, Pennsylvania og Florida – på forskellige måder – som alle sammen rangeres som “lean democrat” hos os. Det er dog værd at bemærke, at vi muligvis har set en lille indsnævring i Bidens forspring til Trump i disse stater. Biden står dog stadigt stærkere i disse stater end i dem, som vi rangerer som toss up – fx Arizona, Georgia og Ohio.

Donald Trumps store trumfkort – økonomien – synes også at være et mindre trumfkort end tidligere. Tager man et gennemsnit af alle januars målinger (12 målinger) på det område, der er inkluderet i RealClearPolitics’ oversigt, havde Donald Trump en gennemsnitlig approval rating på økonomien på 55 % og en disapproval rating på 39 %. Tager man omvendt et gennemsnit af alle julis målinger på det område (15 målinger), har Trump en approval rating på 49 % og en disapproval rating på 47 % ((Alle vores resultater er afrundede)) pr. de tal, der er angivet hos RealClearPolitics. En klar forværring. På håndteringen af coronavirus er der heller ikke opmuntrende tal. Hos RealClearPolitics er hans approval rating blot 39 % og hans disapproval rating 58.6 % på det område.

Hvad så med hans generelle approval rating? I Fivethirtyeights gennemsnit er denne i skrivende stund 41.2 % og hos RealClearPolitics 43.2 %. Trump skal i udgangspunktet forbedre dette. Kigger vi på de seneste to præsidenter, der er blevet genvalgt, nemlig George W. Bush (2004) og Barack Obama (2012), havde de i RealClearPolitics’ gennemsnit på valgdagen en approval rating på henholdsvis 49.5 % og 50.1 %.

Gallups tal ((RealClearPolitics’ data foreløber sig ikke længere end Bush)) indikerer, at præsidenter gerne skal over 45 % for at blive genvalgt. Kun en præsident er blevet genvalgt, uden at det var tilfældet, nemlig Harry Truman, der i 1948 blev genvalgt med en approval rating i juni 1948 på 40 % ((Gallup har ikke nyere data på Truman end det)). Gerald Ford i 1976, Jimmy Carter i 1980 og George H.W. Bush i 1992 havde i tallene tættest på valgdagen approval ratings på henholdsvis 45 %, 37 % og 34 %, og ingen af dem blev som bekendt genvalgt. Alle andre, der er blevet genvalgt, har med Gallups tal haft approval ratings på minimum 48 %.

Så en approval rating i den billige ende af 40’erne er bestemt ikke optimalt for Trump. Men kan han få den op i 46-47 %-territoriet, ser det anderledes bedre ud.

Trump kan ikke udskyde valget, men det er ikke den interessante historie

På Twitter i torsdags luftede præsidenten tanken om at udskyde det amerikanske præsidentvalg. Han syntes senere at trække i land, og han har ikke selv beføjelserne til udskydelse – det vil i givet fald skulle igennem Kongressen, og det er så godt som udelukket.
USA2020.dk kommer dermed ikke til at beskæftige sig særlig meget med dette scenarie, selvom signalværdien er påfaldende: Man kan spørge sig selv, hvorvidt Trump ville skrive sådan, hvis det var ham, der stod stærkest i meningsmålingerne. Og man kan ydermere filosofere over, om Trump i virkeligheden allerede er gået i gang med et opbygge et narrativ, der skal kunne bortforklare et eventuelt valgnederlag.

Den interessante historie er til gengæld, hvad der vil ske, efter valget er overstået. Det kommer vi til at beskæftige os meget mere med på her på siden, men lige nu skal vi i hvert fald forberede os på, at vi ikke kommer til at kende resultatet på valgnatten, medmindre en kandidat vinder tilstrækkeligt stort. Og herom skrev Donald Trump ligeledes på Twitter i torsdags følgende: “Must know Election results on the night of the Election, not days, months, or even years later!” Med andre ord et ønske, der ikke synes realistisk lige nu.

Nu, hvor vi taler om stemmer, ses en anden problematisk dynamik for Donald Trump også. Som Grace Panetta fra Business Insider skrev 2. juli: “If a substantial chunk of those voters vote or mail in their ballots well in advance before Election Day, as officials hope voters will do instead of waiting until the last minute, that would give Trump a matter of weeks, not months, to make his closing arguments in order to gain back the support he needs to have a fighting chance at reelection.” Panetta citerede i samme artikel analytikeren John Couvillon for at sige følgende: “What we think of as ‘election day’ is not much more than two months away.”

Naturligvis har Trump ikke tabt endnu. Vi gentager lige nu: Trump har ikke tabt endnu – han kan godt komme tilbage. Han skal ikke indhente otte procentpoint, før han kan vinde i valgmandskollegiet – husk på, at Hillary Clinton vandt med cirka 2 procentpoint i 2016, men tabte valgmandskollegiet.

Bundlinjen er dog alligevel tydelig: Med godt tre måneder til valget er Joe Biden klar favorit til at blive USA’s præsident nummer 46.