Donald J. Trumps usandsynlige valgkampstriumf i 2016 blev grundlagt med nogle meget snævre sejre i fire stater: Florida, Pennsylvania, Michigan og Wisconsin. Netop Wisconsin blev den såkaldte tipping point state. Da de store tv-stationer erklærede Trump som vinder i The Badger State, bragte dens 10 valgmænd ham over de magiske 270 valgmænd, der giver sejren ved et præsidentvalg. Det mest berømte historiske eksempel på en tipping point state er nok valget i år 2000, hvor George W. Bush efter omtællinger og en Supreme Court-beslutning blev erklæret som vinder af Florida med en margin på 537 stemmer (svarende til 0,009% af de ca. 6 millioner afgivne stemmer i Florida), hvorved statens dengang 25 valgmænd tilfaldt ham og gjorde ham til samlet vinder af præsidentvalget.
Præsidentvalgene i 2000 og 2016 har det tilfælles, at de begge blev vundet af en kandidat, der ikke fik flertallet af de afgivne stemmer på nationalt plan, men som ikke desto mindre fik flertal i det altafgørende electoral college. Sammensætningen af dette valgmandskollegium gør, at Republikanske kandidater – i hvert fald for øjeblikket – alt andet lige har en fordel. Det skyldes dels, at valgsmandssystmet favoriserer tyndt befolkede stater som eksempelvis Idaho, Nebraska og Wyoming, der er Republikansk kerneland, dels at de afgørende stater (der blandt andet inkluderer de fire ovenfor nævnte) generelt stemmer en anelse mere Republikansk end landet som helhed. Med andre ord må det forventes, at den Demokratiske præsidentkandidat er nødt til at vinde the popular vote med en vis margin, hvis han eller hun skal tage sejren i the electoral college. Dette blev glimrende eksemplificeret i 2016, hvor Hillary Clinton slog Donald Trump med 2,1 procentpoints af de afgivne stemmer, men ikke desto mindre led et stort nederlag i valgmandskollegiet.
Hvilke stater bliver afgørende i 2020?
I vores seneste vurdering af de enkelte stater, har vi kategoriseret følgende stater som Safe Democrat:
Washington, Oregon, California, Colorado, New Mexico, Illinois, Virginia, New York, Vermont, Massachusets, Rhode Island, Connecticut, New Jersey, Delaware, Maryland, District of Columbia, Maines 1st congressional district og Hawai’i.
Disse stater har tilsammen 210 valgmænd, som vi med ret stor sikkerhed kan sige, bliver vundet af Joe Biden.
Følgende stater har vi kategoriseret som Safe Republican:
Idaho, Utah, Montana, Wyoming, North Dakota, South Dakota, Nebraska (minus 2nd congressional district – se nedenfor), Kansas, Oklahoma, Missouri, Arkansas, Louisiana, Mississippi, Alabama, Tennessee, Kentucky, Indiana, West Virginia, South Carolina og Alaska.
Disse stater har tilsammen 125 valgmænd, som vi med ret stor sikkerhed kan sige går til Donald Trump.
Udgangspunktet for analysen er således, at Joe Biden har 210 sikre valgmænd bag sig, mens Donald Trump har 125 sikre. Nedenfor har vi listet de tilbageværende stater – som vi kan kalde battleground states – i rækkefølge baseret på, hvor stor en føring, Joe Biden i skrivende stund (1. august 2020) har i fivethirtyeights vægtede gennemsnit af meningsmålinger.
I nedenstående tabel viser vi de to kandidaters vej til 270 valgmænd med udgangspunkt i de ovenfor nævnte sikre stater. Biden har 210 sikre valgmænd, som er listet øverst. Dernæst er battleground staterne listet i rækkefølge baseret på Bidens føring i meningsmålingerne. Den første stat, han står til at vinde, er Maine (hvor han fører med 10 procentpoints), hvilket giver to valgmænd, så han nu har 212. Derefter følger Nevada (hvor han også fører med ca. 10 procentpoints), så denne stats 6 valgmænd lægges til, så han nu har 218. Næste stat er New Hampshire, hvor Biden fører med 9,2 procentpoints, og som med fire valgmænd bringer hans total op på 222. Og så fremdeles, indtil han når 270. Det sker, da Pennsylvanias 20 valgmænd lægges i puljen. I skrivende stund fører Biden i Pennsylvania med 6,6 procentpoints.
For Trump er det samme øvelse, blot nedefra og op startende med hans 125 sikre valgmænd.
Med andre ord viser meningsmålingerne, at Pennsylvania ville være tipping point state, hvis valget blev afholdt i morgen (idet det er den stat, der bringer både Joe Biden og Donald Trump over 270 valgmænd). Endvidere viser analysen, at Wisconsin, Pennsylvania, Michigan og Florida plus Minnesota i lighed med 2016 må forventes at være der, hvor slaget skal stå. Pt. fører Joe Biden ganske sikkert, men der er næppe tvivl om, at Trumps kampagne vil sætte hårdt ind på at gentage succesen fra 2016. Det er ganske enkelt vanskeligt at se en Trump-sejr for sig, uden at han vinder såvel Florida som mindst én af rustbæltestaterne Minnesota, Wisconsin, Michigan og Pennsylvania.
Joe Bidens break-even
Joe Biden fører i skrivende stund fivethirtyeights vægtede gennemsnit af nationale meningsmålinger med 8,2 procentpoints. Hvis vi antager, at det blev resultatet ved valget d. 3. november, hvilket resultat ville vi så forvente i the electoral college?
Nedenfor har vi plottet resultaterne i valgene siden 1992 ind i en graf, der viser resultatet i valgmandskollegiet som funktion af resultatet i the popular vote for de Demkratiske kandidater. På den lodrette akse har vi således antal valgmænd, der blev vundet af den Demokratiske kandidat, mens vi på den vandrette akse har det antal procentpoints, den Demokratiske kandidat vandt the popular vote med. I de syv valg siden 1992 har den Demokratiske kandidat vundet the popular vote alle gange bortset fra 2004, hvor George W. Bush slog John Kerry med 2,4 procentpoints. Disse 6 “sejre” i the popular vote medførte fire sejre i valgmandskollegiet (to gange Bill Clinton og to gange Barack Obama) samt to nederlag (Al Gore i 2000 og Hillary Clinton i 2016). I grafen har vi indsat en trendlinje, for at kunne vise en overordnet sammenhæng mellem føring i antal stemmer nationalt og antal valgmænd.
Umiddelbart springer et par ting i øjnene, når man betragter grafen: Først og fremmest vil en føring, som den Biden har nu på ca. 8 procentpoints normalt forventes at medføre en kæmpe sejr i valgmandskollegiet, idet en sådan føring må forventes at udløse ca. 380 valgmænd. Vores tipping point-analyse ovenfor viser, at Biden fører i stater, der tilsammen giver ham 373 valgmænd, så det hænger meget godt sammen med de historiske tal. Grafen viser endvidere, at den Demokratiske kandidat et “normalt” år må forventes at skulle vinde the popular vote med ca. 2 procentpoints for at komme over 270 valgmænd og dermed vinde præsidentvalget. Den opmærksomme læser vil endvidere bemærke den “outlier”, der beginder sig nederst, som er Hillary Clintons nederlag i 2016, hvor hendes popular vote-sejr på 2,1 procentpoints blev vekslet til kun 227 valgmænd og et kæmpe nederlag i valgmandskollegiet. Som sådan er 2016-resultatet ganske illustrativt i forhold til den dynamik, der hersker i forbindelse med valgmandskollegiet. Hillary Clinton vandt kæmpestater som Californien og New York overbevisende og klarede sig hæderligt i en anden stor stat som Texas. Derfor vandt hun the popular vote. Men hendes ekstremt snævre nederlag i Pennsylvania, Michigan, Wisconsin og Florida betød, at overvægten i stemmer ikke blev omsat til valgmænd i det omfang, man normalt ville se. Donald Trump vandt samlet set Pennsylvania, Michigan og Wisconsin med under 80.000 stemmer, mens Hillary Clinton vandt Californien med mere 4 millioner stemmer. Hvis Hillary havde fået en million stemmer færre i Californien, ville det ikke have haft den ringeste negative påvirkning på hendes valgresultat. Til gengæld ville 80.000 flere stemmer i de tre midtveststater have gjort hende til præsident.
Men hvor stor en popular vote-sejr skal Joe Biden bruge for at vinde et flertal i valgmandskollegiet? Han fører som nævnt ovenfor pt. med ca. 8 procentpoints, hvilket vores model omsætter til 373 valgmænd. Men hvad sker der, hvis han falder i meningsmålingerne? Hvornår ryger han under de magiske 270 valgmænd? I nedenstående graf viser vi igen Bidens føring pr. battleground state, men vi viser også, om føringen i den enkelte stat er større (positivt tal) eller mindre (negativt tal) end hans nationale føring i kolonnen “Forskel ifht Bidens nationale føring i procentpoints”.
Først og fremmest er det klart, at Bidens føring i langt de fleste battleground states er mindre end hans nationale føring på 8,2 procentpoints. Hvis vi antager, at en tilbagegang nationalt afspejles 1:1 i de enkelte stater (en muligvis tvivlsom antagelse, men her blot for at illustrere sammenhængen), kan vi se at Pennsylvania, der som nævnt ovenfor pt er tipping point state, tipper til Trump, hvis Bidens nationale føring ryger under 1,6 procentpoints. Med andre ord: Hvis meningsmålingerne på statsniveau står til troende – og den ovenfor beskrevne antagelse holder – skal Joe Biden slå Donald Trump med mindst 1,6 procentpoint i the popular vote for at blive præsident. Men i 2016 så vi jo som nævnt Hillary Clinton vinde the popular vote med over 2 procentpoints og alligevel tabe stort. Forskellen består i, at de enkelte battleground states ved 2016-valget var relativt mere Republikanske, forstået på den måde, at forskellen på resultatet i stater som Wisconsin, Pennsylvania, Florida m.v. og det nationale resultat var større, end det vi ser i de nuværende meningsmålinger.
Dette kan man umiddelbart drage to forskellige konklusioner ud af: Enten er Joe Biden mere populær end Hillary Clinton i de afgørende stater (en antagelse, man bestemt ikke kan afvise). Alternativt undervurderer meningsmålingerne Donald Trump i disse stater (hvilket man bestemt heller ikke kan afvise, da det netop var tilfældet i 2016-valget). En kombination af de to faktorer er også en mulighed.
Men hvad nu, hvis vi antager, at forskellen på det nationale resultat og resultaterne for de enkelte battleground states ligger på niveau med 2016? Hvad betyder det for den margin, Joe Biden skal vinde the popular vote med for at blive præsident?
I dette scenarie bliver Wisconsin tipping point state, og idet Hillary Clinton ved 2016 valget klarede sig 2,87 procentpoints dårligere her, end hun gjorde nationalt, betyder det, at Joe Biden under disse forudsætninger skal vinde the popular vote med denne margin (altså lige under 3 procentpoints).
Konklusion
Så hvad kan vi konkludere på grundlag af analysen? Lad os opsummere: Favorit til at blive tipping point state er pt. Pennsylvania, men Wisconsin kan meget vel komme til at gentage bedriften fra 2016. Hvor stor en føring, Joe Biden skal have i den nationale popular vote afhænger en hel del af de forudsætninger, man lægger til grund, samt hvor stor tiltro man har til meningsmålingerne på statsniveau. Men en kombineret analyse af de aktuelle meningsmålinger, 2016-resultatet, samt resultaterne fra valgene siden 1992 tilsiger, at der skal en popular vote-sejr på mellem 1,5 og 3 procentpoints til at gøre Joe Biden til præsident.