Der er stadig 88 dage til valgdagen 3. november. Som understreget flere gange, både i podcasts og i vores rangeringer er Joe Biden lige nu den klare favorit til at vinde præsidentvalget. Det er selvfølgelig et øjebliksbillede, og derfor er der jo også god grund til at slå fast, at det fortsat er tidligt.
Indlysende er det imidlertid også, at for hver dag, der går, jo mindre tid får Trump til at vende kareten. Og måske har Trump faktisk mere travlt, end man umiddelbart kan tro, når man ser på kalenderen.
Pr. USA2020.dks rangeringer er der lige nu 307 valgmænd, der som minimum tenderer i Bidens retning sammenholdt med blot 163 for Trump – mere end rigeligt for Biden til at vinde valget. Trump er med andre ord nødt til at gøre indhug i de stater, hvor der lige nu er fordel til Joe Biden, og hvor hans meningsmålinger ser gode ud.
Tag Pennsylvania som et eksempel. Fivethirtyeights gennemsnit fra staten giver Biden en føring på 6 procentpoint, og visse målinger fra institutter af høj kvalitet giver en endnu større føring. I Monmouth Universitys måling fra midten i juli havde Biden en føring på 13 procentpoint blandt registrerede vælgere, og en FOX News-måling udgivet otte dage senere gav Biden en føring på 11 procentpoint blandt registrede vælgere i staten.
Antager vi blot, at gennemsnittet står til troende, ville en oplagt antagelse være, at der var tid til at bremse op og vende rundt. Det er der selvfølgelig også fortsat, men allerede 14. september sender Pennsylvania eksempelvis efterspurgte brevstemmesedler ((Denne betegnelse og brevstemmer bruges overordnet om absentee ballots og mail-in ballots)) til vælgerne. Og det er The Keystone State ikke ene om.
Ifølge NBC News’ Jane C. Timms oversigt sender en række nøglestater deres brevstemmesedler ud i september – udover Pennsylvania er der tale om North Carolina, Wisconsin, Michigan, hvor man også kan stemme personligt fra 24. september, og Minnesota. Med andre ord er der tale om fx de rustbæltstater, der gav Trump sejren i 2016, og som han ikke kan tåle at tabe i 2020.
Der er helt grundlæggende forventet stor stigning i brevstemmer og stigning i stemmer, der er afgivet tidligt, i forhold til 2016, som Grace Panetta fra Business Insider beskriver. Og det er der god grund til, når man ser på målingerne fra bare nogle af nøglestaterne.
64 % i Michigan (YouGov) vil stemme på en anden måde end personligt på valgdagen (dvs. ikke nødvendigivs brevstemme, men også stemme tidligt personligt), og det samme er tilfældet for 75 % i Arizona (CNN/SSRS) og 66 % i Florida (CNN/SSRS), hvor Demokraterne fører efterspørgslen på brevstemmer. Vælgere, som hverken valgte Biden eller Trump i CNN/SSRS-målinger i Arizona, Florida og Michigan, er også iøjnefaldende. En klar majoritet af disse vælgere vil stemme tidligt personligt eller brevstemme pr. CNN’s Harry Entens udlægning af tallene.
I Iowa er det i en eller anden grad sandsynligt, at 57 % af vælgerne vil brevstemme ifølge Monmouths seneste meningsmåling fra staten. Som Monmouths polling director Patrick Murray sagde: “The partisan divide on vote by mail will probably not be as stark in the fall as these poll numbers suggest. But any gap could affect the outcome if the margins remain as thin as they are right now.” I målingen førte Trump med tre procentpoint.
Ifølge ifølge Cook Political Reports data vil ovenstående tal være markante stigninger fra 2016 med undtagelse af Arizona.
North Carolina – den første toss up-stat til at sende brevstemmer
Tidslinjen bliver ikke bedre for præsidenten, når vi kigger på en stat, der allerede sender stemmesedler ud 4. september – godt to måneder før valgdagen 3. november. North Carolina er et must-win for Trump, som vi pt. har rangeret som toss up i vores analyse. Barack Obama vandt den i 2008, men ellers er den blevet vundet af republikanere i de seneste 10 ud af 12 præsidentvalg, inklusiv i 2016, hvor Trump vandt med lidt mere end 3.5 procentpoint. I 2020 er han bagud, og som professor i statskundskab og public affairs ved West Carolina University Chris Cooper sagde til NBC News, er efterspørgslen på brevstemmesedler i North Carolina flere gange større nu end på samme tidspunkt i 2016. Lige nu er det demokraterne, der fører denne efterspørgsel.
Til USA2020.dk uddybede Chris Cooper 5. august: “They are indeed up over four years ago, and not just by a little bit. As of this morning, the number of people who have requested ballots in 2020 is 6.3 times greater than the number who requested ballots in 2016. There is a partisan imbalance evident in these numbers, however; Democrats are much more likely to have requested a ballot than Republicans.”
Disse kan udlægges på flere forskellige måder, forklarer Cooper. Det kan skyldes, at folk, der ellers ville have stemt personligt, blot erstatter deres personlige stemmer med en brevstemme. En anden mulig forklaring minder os om, at efterspørgsler ikke er det samme som stemmer – “right now all we have data on are the folks who have requested ballots; we won’t know about returns until September 4.”
Chris Cooper synes imidlertid at anse en tredje forklaring som mest plausibel: “The third explanation, and the one I tend to side with, suggests that this isn’t just “replacement,” but instead represents a real increase in potential voter turnout and voter interest. We will know the answer beginning September 4 (at least in North Carolina)”, som han forklarer til USA2020.dk.
Pr. den seneste YouGov-måling fra North Carolina, hvor Biden førte med 4 procentpoint, vil 69 % stemme på en anden måde end “personligt på valgdagen”, enten gennem “mail or absentee ballot” eller “early in-person.”
Et dobbeltsidigt problem
Det er evident, at Donald Trump mildt sagt har store reservationer ved brevstemning. Det gælder dog ikke i Florida, hvor han på Twitter blandt andet skrev: “Whether you call it Vote by Mail or Absentee Voting, in Florida the election system is Safe and Secure, Tried and True.”
Det er nu den stat, som Trump selv er registreret i, hvilket kan være en årsag til hans venlige indstilling til brevstemmer i den stat. En anden grund kan også være, at Donald Trump står i en meget sårbar situation, såfremt han taber The Sunshine State. Kigger vi på 2016-resultatet, før valgmændene stemte, havde Trump 306 valgmænd og Hillary Clinton 232. Havde Trump teoretisk tabt Florida, var han nede på 277 valgmænd, hvilket havde efterladt ham med en ikke-eksisterende fejlmargin i de tre famøse rustbælter i forhold til at nå 270. Kombinerer man Floridas vigtighed for Trump med det faktum, at Demokraterne som nævnt fører efterspørgslen på brevstemmer i Florida, og at gennemsnittet af meningsmålingerne sætter Trump cirka 6 procentpoint bag Joe Biden, har man en mulig forklaring på Trumps tweet.
Endvidere påpeger professor Chris Cooper til USA2020.dk: “Bad poll numbers, combined with a massive increase in early voting requests among Democrats should, at the very least, cause serious concern in the Trump campaign. Given his recent comments in Florida where he walked back his vote-by-mail criticisms, that may be exactly what’s happening.”
Præsidentens generelle hostilitet over for brevstemmer bevirker også muligheden for, at han skader egne chancer ved præsidentvalget. Forestiller man sig eksempelvis, at visse republikanske vælgere ikke brevstemmer på grund af Trumps retorik, men måske samtidig vurderer, at det er for sundhedsmæssigt risikabelt at møde op på valgdagen, bliver dynamikken problematisk for præsidenten.
Brevstemmer rummer grundlæggende et dobbeltsidigt problem for Donald Trump: Folk stemmer tidligt, mens Biden står klart bedst i meningsmålingerne, og han risikerer samtidig at bevirke, at hans retorik reducerer hans mulighed for at vinde. Trumps advokat Rudy Giuliani har også foreslået en debat tidligt i september, enten ved at tilføje en fjerde eller rykke den tredje debat – og derved komme de tidlige stemmer i møde – hvilket dog af kommisionen for præsidentdebatter er blevet afvist, og Trump kan da endvidere konstatere, at flere gennemsnit af meningsmålinger lige nu faktisk ser tilforladelige ud sammenlignet med en måneds tid siden. Vi har mildt sagt ikke mange live interview-målinger på nationalt niveau at gøre godt med i øjeblikket, men det data, vi har, peger på lidt bedre vilkår for Donald Trump i flere gennemsnit af målinger – eksempelvis er RealClearPolitics’ gennemsnit nede på en føring på 6.4 procentpoint til Joe Biden.
Det har muligvis en del med det data, der er inkluderet – og ikke inkluderet – hos RCP at gøre, men hans approval rating kunne også have været værre; lige nu er den omtrent 41–43 %.
Donald Trump er med andre ord ikke færdig. Men måske har han mindre tid, end man lige umiddelbart kan tro.