I dansk politik er det magiske tal 90, fordi netop det antal mandater giver flertal i Folketinget. Ved amerikanske præsidentvalg er det magiske tal 270, fordi en kandidat skal have netop det antal valgmænd bag sig for at blive præsident (der er i alt 538 valgmænd). I korte træk har hver delstat et antal valgmænd baseret på, hvor mange senatorer og medlemmer af Repræsentanternes Hus, staten har. Ved præsidentvalget afholder hver stat en slags folkeafstemning om, hvilken kandidat statens valgmænd skal pege på. I langt de fleste stater er det sådan, at alle valgmænd peger på den samme kandidat, så det er afgørende vigtigt at få flest stemmer. Om man vinder en stat med 1 procentpoint eller 20 procentpoints gør således ingen forskel på valgresultatet. Ved valget i 2016 vandt Trump en række af de såkaldte nøglestater meget knebent (Pennsylvania, Michigan, Florida, Wisconsin), hvilket betød, at han vandt en meget overlegen sejr i antal valgmænd (306 mod Hillary Clintons 232), selvom flest vælgere faktisk stemte på Hillary.

Men hvilke stater bliver de afgørende ved valget i 2020, og hvem vinder dem?

En af de bedste indikatorer på, hvilken kandidat en stats valgmænd vil gå til, er at kigge på de foregående valg. ((https://pdfs.semanticscholar.org/f1c0/bb1d5cac94e562d5f99ee7564a121ff52dd9.pdf)) En række stater har således peget på enten den Republikanske eller Demokratiske kandidat ved de sidste mange valg i træk og blev vundet meget overbevisende af enten Trump eller Clinton ved valget i 2016. Republikanerne har således de sidste mange valg i træk vundet stater, der kan karakteriseres som land (i modsætning til by). Stater som Kansas, Nebraska, South Dakota og Wyoming. Derudover har sydstaterne (fx Texas, Alabama, Georgia) også været Republikansk kerneområde. Omvendt har Demokraterne vundet stater med store byer (fx Illinois, Californien, New York og New Jersey) samt en række stater i midtvesten (fx Wisconsin, Minnesota, Michigan) og ved kysterne (fx New Hampshire, Vermont, Oregon, Washington).

Nøglestater er de stater, der med en rimelig sandsynlighed kan gå begge veje, dvs. at man ikke kan være sikker på, om de stemmer republikansk eller demokratisk. USA2020.dk definerer en nøglestat som en stat, der

• Blev vundet af en af kandidaterne med en margin på under 5 procentpoints

eller

• Højst har stemt på det samme partis kandidat 4 gange i de sidste 7 valg

Med den definition er Trump sikker på at vinde 206 valgmænd, mens den demokratiske udfordrer (som vi ikke kender i skrivende stund) har 191 sikre valgmænd. Ud af de samlede 538 valgmænd er der således 141 valgmænd, der reelt er i spil. Disse 141 valgmænd fordeler sig på 11 stater. Det er formentlig i disse 11 stater, at præsidentvalget 2020 bliver afgjort.

 

Nedenstående delstater blev vundet af Donald Trump ved valget i 2016. Bemærk, at han vandt fire af disse stater repræsenterende 75 valgmænd meget snævert med 1 procentpoint ned til Hillary Clinton. Han vandt således kun 24 valgmænd med en sikker margin. Florida og Ohio har historisk stemt på præsidentkandidater fra begge partier, mens de øvrige stater normalt stemmer på demokraterne.

Trumps performance i nøglestaterne i 2016

Trumps triumf i 2016 var som nævnt meget overbevisende målt i antal valgmænd, men en nærmere analyse af valgresultatet viser, at hans sejr var meget tynd, og at han muligvis har en meget stor opgave foran sig, hvis han vil genvælges.

Bemærk først og fremmest rustbælte-staterne Pennsylvania, Michigan og Wisconsin, som Trump vandt med en margin på (under) 1 procentpoint. Han slog således Hillary Clinton med blot samlet 78.000 stemmer i de tre stater, der tilsammen giver 46 valgmænd, og som historisk har stemt på den Demokratiske kandidat. Hvis de tre stater vender tilbage til demokraterne ved valget i 2020, har Trump alt andet lige mistet sit flertal i valgmandskollegiet og dermed præsidentposten. Det var altså under 80.000 vælgere i 2016, der kunne have ødelagt Trumps koalition og dermed valgsejr, og det illustrerer, hvor tynd hans sejr var, og nederlag i disse stater vil give Trump massive problemer i 2020. Man kan således sagtens forestille sig den situation, at Trump vinder begge de to nøglestater, der ofte afgør præsidentvalg (Florida og Ohio), og stadig taber valget.

Man kan med en vis ret argumentere for, at Trump var usædvanligt heldig med at vinde midtvesten i 2016, og at en gentagelse – alt andet lige – ikke er sandsynlig. Både den tidligere Obama-rådgiver David Axelrod ((https://www.politico.com/magazine/story/2018/10/30/david-axelrod-2020-democratic-candidates-trump-harris-gillibrand-bernie-castro-patrick-221951)) og forskeren Rachel Bitecofer ((http://cnu.edu/wasoncenter/2019/07/01-2020-election-forecast/)) (forsker og underviser på Christopher Newport University i Virginia) har sammenlignet Trumps valgsejr med at få en straight i poker: Det kan ikke betegnes som et mirakel, men på den anden side er det ikke sandsynligt, at det sker to gange i træk.

Er midtvesten ved at skifte?

Man ser ofte Trumps valgsejr i 2016 tilskrevet en nationalkonservativ bevægelse blandt hvide arbejdervælgere (se et eksempel her). Analysen går på, at midtvestens arbejdere stemte Trump som følge af deres modstand mod (latinamerikansk) indvandring og presset fra international frihandel. Analysen har vundet stor genklang blandt europæiske analytikere af amerikansk politik, muligvis fordi de kan genkende fænomenet fra Europa (Brexit-afstemningen i England, valget af Orban i Ungarn, AfDs succes i Tyskland, Le Pens succes i Frankrig etc.).

Hvis den analyse står til troende, var Trumps sejr et udtryk for, at midtvestens arbejdervælgere permanent er i bevægelse i retning af Republikanske kandidater ved præsidentvalgene. Problemet med analysen er, at den ikke nødvendigvis kan underbygges af data. Rachel Bitecofer beskriver i en ret teknisk analyse Trumps sejr som primært værende et resultat af, at Hillary Clinton var ekstremt upopulær blandt hvide arbejderklassevælgere. ((http://cnu.edu/wasoncenter/2019/07/01-2020-election-forecast/)) Hillary var faktisk ifølge New York Times’ Nate Cohn den næstmest upopulære præsidentkandidat i nyere tid. ((https://www.nytimes.com/2019/08/07/upshot/trump-approval-rating-rise.html?rref=collection%2Fbyline%2Fnate-cohn&action=click&contentCollection=undefined&region=stream&module=stream_unit&version=latest&contentPlacement=4&pgtype=collection))

Dette resulterede i:

• Mange stemmer på uafhængige kandidater (primært som følge af Hillary Clintons meget lave popularitet)
• Lav valgdeltagelse blandt sorte vælgere og venstreorienterede demokrater

Begge disse forhold var til stor fordel for Trump, der lykkedes med at vinde Wisconsin, Michigan og Pennsylvania på trods af, at han fik under halvdelen af de afgivne stemmer i alle tre stater. De vælgere, der skulle have sikret Hillary Clinton sejren, blev i høj grad hjemme, fordi de enten anså hendes sejr for sikker, eller fordi de ikke kan fordrage hende.

I den nuværende situation har Trump det problem, at han er ekstremt upopulær blandt uafhængige vælgere. Hans sejr skal derfor – som det ser ud nu – hentes blandt de republikanske kernevælgere, hvilket ikke er et sandsynligt scenarie. Ved næste valg vil man muligvis faktisk se, at de Demokratiske kernevælgere – og i høj grad også uafhængige vælgere – i stort omfang afskyr Trump og vil være særdeles opsatte på at forhindre hans genvalg. Bitecofers analyse er således, at det demokratiske vælgerkorps, der var præget af af ligegyldighed i 2016, i 2020 vil være langt mere opsatte på at stemme på demokraternes kandidat.

Midtvestens erhvervsliv er karakteriseret ved tung industri (Ohio, Michigan) og landbrug (Wisconsin, Minnesota), som er allerede er hårdt ramt af Trumps handelskrig med Kina. Det står endnu ikke klart, om – og i givet fald hvordan – Trumps popularitet i området vil blive påvirket af en yderligere eskaleret handelskrig, men det vil ikke være urimeligt at antage, at det vil give ham yderligere problemer. Umiddelbart ser det med andre ord ganske vanskeligt ud for Trump at genvinde nøglestaterne i midtvesten.

Konklusion

Hvis valget var i morgen, og Demokraternes kandidat hed enten Joe Biden, Elizabeth Warren, Bernie Sanders, eller Kamala Harris, ville Trump formentlig tabe Wisconsin, Pennsylvania og Michigan. Ydermere ville han være presset i Florida. Derudover ville han formentlig ikke vinde en eneste af de nøglestater, Hillary Clinton vandt i 2016. Med andre ord peger pilen pt. på Demokraterne.

Trumps valgsejr i 2016 var baseret på papirtynde sejre i en række nøglestater, som han vil få vanskeligt ved at gentage i 2020.

Betyder det så, at Demokraterne bare kan lægge champagnen på køl? Nej, det gør det naturligvis ikke. Der er stadig over et år til præsidentvalget. Meget kan ske på både den indenrigs- og udenrigspolitiske front, der kan påvirke vælgerkorpset. I 2016 var Trump også underdog – først til det Republikanske primærvalg, og dernæst til præsidentvalget. Han vandt som bekendt dem begge, og er ikke en mand, man afskriver så let. Slutteligt ved vi stadig ikke, hvem der bliver den Demokratiske præsidentkandidat. Feltet af kandidater er stort, og det har måske aldrig været vanskeligere at forudse, hvem der vinder Demokraternes primærvalg. Trumps approval ratings er forholdsvis stabile og kan bevæge sig opad, og den amerikanske økonomi er stadig stærk. Der er med andre ord store usikkerhedsmomenter ved analysen. Men med de data, vi har til rådighed nu, er det USA2020.dks vurdering, at Trump og den Republikanske organisation i skrivende stund har en gigantisk opgave foran sig med at sikre hans genvalg.

FAKTA: Nøglestaterne i 2016

Nøglestater vundet af Hillary Clinton i 2016

Nedenstående delstater blev af den demokratiske kandidat Hillary Clinton i 2016. I Minnesota, Nevada og New Hampshire var hendes sejr meget smal med en margin på hhv. 1 og 2 procentpoints ned til Trump. Historisk har alle nøglestater, som Hillary vandt, tenderet til at stemme på den demokratiske kandidat, dog stemte Virginia ved valgene 1992, 1996, 2000 og 2004 på den Republikanske kandidat. USA2020.dk forventer umiddelbart, at den Demokratiske kandidat i 2020 vil vinde alle de stater, Hillary Clinton vandt i 2016.

Delstat	Antal valgmænd	Margin til Trump	Tendens siden 1992
Virginia	13	5%	Splittet
Minnesota	10	1%	Demokratisk
Colorado	9	5%	Demokratisk
Nevada	6	2%	Demokratisk
New Hampshire	4	1%	Demokratisk
I alt	42

Nøglestater vundet af Donald Trump i 2016

Nedenstående delstater blev vundet af Donald Trump ved valget i 2016. Bemærk, at han vandt fire af disse stater repræsenterende 75 valgmænd meget snævert med 1 procentpoint ned til Hillary Clinton. Han vandt således kun 24 valgmænd med en sikker margin. Florida og Ohio har historisk stemt på præsidentkandidater fra begge partier, mens de øvrige stater normalt stemmer på demokraterne.

Delstat	Antal valgmænd	Margin til Clinton	Tendens siden 1992
Florida	29	1%	Splittet
Pennsylvania	20	1%	Demokratisk
Ohio	18	8%	Splittet
Michigan	16	1%	Demokratisk
Wisconsin	10	1%	Demokratisk
Iowa	6	10%	Demokratisk
I alt	99