Åbent konvent: Er denne gang anderledes?

Foto: Kelly DeLay.Licens

Analytikeren G. Elliott Morris opsummerede forleden rammende situationen i det demokratiske felt lige nu: “The 2020 primary is peak ¯\_(ツ)_/¯ right now”, lød den meget dækkende overskrift.

I skrivende stund giver mediet Fivethirtyeight 37 % sandsynlighed til scenariet, at ingen kandidat opnår en majoritet af delegerede, hvilket kan føre til et åbent konvent – lige nu det næstmest plausible udfald ifølge Fivethirtyeight, mens det mest plausible, at Sanders får et flertal af delegerede, er på 41 %.

I sin essens går et åbent konvent på, at ingen kandidat stempler ind til konventet med et flertal af delegerede. Har ingen kandidat så flertal, efter der er stemt første gang på konventet, så stemmes og stemmes der, til man har en kandidat. Vil du vide mere, har Henrik Jürgensen skrevet en udførlig guide her.

Hvordan det vil falde ud, er sværere at spå om, så vi tager udgangspunkt i, at det mest sandsynlige scenarie for primærvalget ifølge USA2020.dk er, at ingen kandidat har et flertal, når konventet påbegyndes – og inden der er stemt første gang. Det er dog værd at notere, at en sådan situation muligt vil medføre, at der stemmes i flere runder.

Det scenarie kan i 2020 meget vel blive virkeliggjort, hvilket også var derfor, at vi i vores seneste power ranking for første gang havde åbent konvent som det mest sandsynlige udfald.

Som førnævnte Morris anfører, er feltet fragmenteret, hvilket illustreres af, at ingen kandidat i de to første stater, der har stemt, har fået mere end en tredjedel af stemmerne, og der kan lige nu bestemt ikke peges på nogen klar favorit til den demokratisk nominering.

Dykker man længere ned i tallene, viser CNN’s Harry Enten, at valget i Iowa var historisk. For første gang siden 1992 ((1992 var det første år, hvor alle contests var proportionelle med 15 %-spærregrænse for at få delegerede)) modtog fire kandidater mere end 15 % i et valg(i øvrigt med Amy Klobuchar på cirka 12 %) – uanset hvilket demokratisk primary eller caucus, som der var tale om jævnfør Harry Enten. I New Hampshire formåede hele tre kandidater desuden at mønstre godt 20 %(Sanders vandt med ca. 26 %) af stemmerne – med andre ord ser vi en stor splid i et felt, hvis situation er rodet.

Bernie Sanders er lige nu det bedste bud på demokratisk præsidentkandidat, men kigger man på hans resultater, har de ikke været imponerende. Han vandt jo faktisk ikke Iowa, skønt han fik flest stemmer, og kigger man på New Hampshires resultat, ses et historisk svagt ét af slagsen for en demokratisk vinder af New Hampshire. Sanders fik godt 26 % af stemmerne, og sammenholder man eksempelvis med senatorens resultat i New Hampshire i 2016, fik han godt 60 % – altså er der tale om mere end en halvering, selvom der til det regnestykke selvfølgelig hører med, at omstændighederne ved de to valg var forskellige.

Når der lægges vægt på specifikt 15 %, skyldes det, at det typisk er den spærregrænse, om man vil, som kandidaterne skal over for at få delegerede. Man kan godt – og her bliver det måske lidt teknisk – opnå delegerede uden at få 15 % på statsniveau, hvis man til gengæld opnår 15 % på distriktsniveau i staten. Men pointen er, at jo flere, der kommer over spærregrænsen, jo mere splittet er fordelingen af delegerede selvsagt.

Det er sandsynligt, at der ikke er nogen kandidat, der kan samle den nødvendige koalition til at opnå et flertal af delegerede. Sanders kan eksempelvis sagtens få flest delegerede, men det er slet ikke sikkert, at det vil være et flertal, og så bevæger vi os mod et åbent konvent.

Værd at bemærke er også, at Sanders ganske vist er klar favorit til at vinde Nevada, men Joe Biden derefter kan vinde i South Carolina, og uklarheden kan være stor, når Super Tuesday, hvor Michael Bloomberg indfinder sig, er afsluttet i starten af marts.

Det er dog vigtigt at påpege, at et åbent konvent bestemt ikke er uundgåeligt – vi kan sagtens stå til sommer med en kandidat, der har opnået de fornødne delegerede. Når Fivethirtyeight giver scenariet “ingen opnår majoritet” 38 %, er der jo 62 % sandsynlighed for, at det ikke bliver tilfældet. Derudover, siger politilog Jush Putnam til Cook Political Report, vandt Sanders ganske vist ca. 26 % af stemmerne i New Hampshire, men “he won almost 38 percent of the total delegates. That’s because the denominator is not the total vote, but the total qualifying vote (just the votes of those over 15 percent).” Med andre ord, påpeger artiklen, så har Sanders umiddelbart et højere loft, end de rå stemmetal indikerer.

Men når det er sagt: Hvis der kommer et åbent konvent til sommer, så bliv ikke overrasket. Hvis Sanders omvendt vinder Nevada og dernæst South Carolina, ja, så ser det mildest talt godt ud for ham – og værre ud for muligheden for et åbent konvent.

About the Author

Jakob Terp-Hansen
Redaktør på USAPol.dk.