Syv. Så mange republikanere stemte sammen med halvtreds demokratiske senatorer for, at Donald Trump var skyldig, da “retssagen” mod ham i Senatet 13. februar 2021 afsluttedes med stemmetallet 57-43. Jeg skal pointere, at det var flere republikanere, end jeg forventede.
I mit indlæg havde jeg budt på, at blot tre republikanere ville stemme “skyldig” – Mitt Romney, Pat Toomey og Ben Sasse. Det endte de også med at gøre. Susan Collins og Lisa Murkowski var derudover oplagte, men jeg var ikke overbevist og troede, at de ville stemme “not guilty.”
Det gjorde de ikke. De fem var dog ikke så overraskende igen (Kasper Lauest havde nævnt dem som sine bud i vores seneste podcast), når det kom til stykket. Men overraskende var det, at senator Bill Cassidy fra Louisiana og især Richard Burr fra North Carolina stemte “skyldig.” Cassidy havde tidligere stemt for, at “retssagen” var i overensstemmelse med Forfatningen – det havde Burr end ikke, men tog alligevel beslutningen om at stemme skyldig. Det er måske værd at føre til protokols, at Burr ikke genopstiller i 2022, mens Susan Collins, Ben Sasse og Bill Cassidy alle først er på genvalg i 2026. Mitt Romney er på genvalg i 2024, mens Murkowski er tættere på – hun skal møde vælgerne i Alaska i 2022. Pat Toomey genopstiller ej heller.
Alle demokrater stemte “skyldig”, og overordnet kan Demokraterne absolut tillade sig at være tilfredse med afstemningen, da det på forhånd syntes givet, at Trump ville blive frifundet. Syv republikanere er et højt tal. Det giver afstemningen et tværpolitisk præg – også på en anden måde end den seneste. Ved impeachment-processen i februar 2020 stemte blot en enkelt, republikansk senator “guilty” – denne var Mitt Romney. Ingen republikanere i Repræsentanternes Hus stemte for impeachment. Et års tid senere er førstnævnte tal vokset til syv, og sidstnævnte til 10. Forskellige afstemninger, jovist, men der har været bevægelse. Særligt, når man tager den republikanske minoritetsleder Mitch McConnells meget hårde tale efter afstemningen i betragtning.
For anden gang i historien stemte en majoritet af Senatet for, at præsidenten (eller i dette tilfælde den tidligere præsident) var skyldig. Det er selvfølgelig svært at definere succeskriterierne, og det er også vigtigt at påpege, at jeg ikke nødvendigvis taler om, at Demokraterne kan være tilfredse ud fra et vælgerperspektiv, selvom “conviction” ikke ifølge meget data kunne siges at være upopulært. Men selvom Trump ikke blev dømt og sagtens kan stille op igen i 2024, så står Demokraterne – på trods af et mærkværdigt selvmål, når det kom til vidner – godt tilbage. Nu kan Joe Bidens agenda komme (yderligere) i fokus.
