Valget var tæt. Under 12.000 stemmer adskilte Donald Trump og Joe Biden i kampen om de 16 valgmænd i Georgia. For første gang siden 1992 var det en demokrat, der kunne trække sig sejrrigt ud: Joe Biden havde slået Donald Trump.
Demokratiske præsidentkandidater siden 1992 er kommet tættere end andre på at vinde staten, men ingen har kunnet fuldføre missionen.
Før 2020.
Store sejre i Atlanta-regionen
I 2008 var Barack Obama små fem procentpoint fra at vinde Georgia, og i 2016 var Hillary Clinton omtrent samme margin fra samme bedrift. Som noteret i maj skete der dog noget i 2016, som ikke var sket for en demokrat siden Jimmy Carters suveræne sejr i staten i 1976: Clinton vandt Gwinnett County og Cobb County, statens henholdsvis andet – og tredjestørste county, med cirka 2 og 6 procentpoint.
Disse counties ligger i Atlanta-regionen, og måske de dele af årsagen til Joe Bidens sejr i 2020 var triumfer i de samme counties, men med større margin end Hillary Clinton. Han vandt Cobb County med godt og vel 14 procentpoint og Gwinnett County med godt 18 procentpoint. Der var plads til at skrabe flere stemmer sammen i de counties, som 2016-resultaterne viste, og det udnyttede Joe Biden.
Et andet county, der kan peges på, er Henry County. Her vandt Clinton ligeledes som den første demokrat siden Carter med en margin på godt 4 procentpoint. Her tog Joe Biden en knusende sejr på mere end 20 procentpoint, og Henry County var dermed det county i hele USA, der tog det længste skridt væk fra Trump ifølge Cook Political Reports Dave Wassermann. 5 ud af de 10 counties på landsplan, der bevægede sig længst væk fra præsidenten, lå faktisk i Georgia.
Det var med andre ord bevægelserne i Atlanta-regionen, der var hovedårsagen til Bidens sejr over Donald Trump.
Trump kunne ikke kompensere
Donald Trump kom tæt på at vinde Georgia takket være stærke præstationer i eksempelvis det nordlige Georgia, og i alt vandt han 128 ud af statens 159 counties, nøjagtig samme antal som i 2016, mens han samlede stemmeandel i flere af disse bevægede sig over 85 %.
Men til trods for dette kunne Trump ikke kompensere for sine nederlag i de store counties, som han kunne i 2016.
Bidens sejr kom heller ikke kun fra counties, han vandt – men også fra counties, hvor han begrænsede nederlaget. Cherokee County i Atlanta-regionen og Forsyth County er eksempler på dette: Her vandt præsidenten klart, men Biden gjorde indhug i forhold til Hillary Clinton, som klarede sig dårligere i disse counties. Som Atlanta Journal-Constitution skrev efter valget: ”Biden consistently bested the votes cast for Clinton in 2016 and Abrams in 2018 in the state’s most populous counties. That included Atlanta’s urban core, as well as mid-size cities such as Macon and Savannah.”
Byerne Savannah og Macon ligger ikke omkring Atlanta og er dermed eksempler på, at Biden også andre steder i staten kunne gøre det godt. For eksempel er Savannah beliggende i Chatham County, der ligger ved kysten, og som er et demokratisk county. Bemærkelsesværdigt her er, at Hillary Clinton vandt dette county med rundt regnet 15 procentpoint, mens Biden sejrede med 19 procentpoint, og hans margin var cirka 10.000 stemmer bedre end Clinton. Når man ser på, hvor tæt staten som helhed var, er det også et væsentligt forhold at fremhæve.
Hvad lå bag Bidens triumf?
Èt spørgsmål er, hvor Biden hentede stemmerne til sin sejr i The Peach State – noget andet er, hvordan sejren blev muliggjort.
En af årsagerne har nok været Stacey Abrams’, der var demokratisk guvernørkandidat i 2018 og tabte med cirka halvandet procentpoint til republikaneren Brian Kemp, og andre organisatorer og organisationers mobilisering af vælgere, heriblandt mange med minoritetsbaggrund. Valgdeltagelsen blandt sorte i Georgia var også højere i 2020 end i 2016 – sortes samlede andel af vælgerkorpset faldt imidlertid sammenlignet med 2016 ifølge The Upshot på New York Times.
Hvor betydningsfulde i forhold til Biden-sejren, disse yderligere stemmer har været, er så det store spørgsmål, men de spillede en måske ikke afgørende, men dog vigtig rolle i Bidens sejr, indikerede en Financial Times-analyse af precincts i al fald.
Derudover var det generelt evident, at Biden samlede en diversificeret koalition af vælgere med eksempelvis minoritetsbaggrund og yngre vælgere, redegjorde Tom Bonier, der er CEO i TargetSmart, der har et demokratisk udgangspunkt, for i en analyse i Medium og resumerede: ”It is clear (…) that Democrats were able to assemble a diverse coalition of voters of color and younger voters through massive mobilization efforts, coupled with a swing among white, college educated voters primarily in the suburbs, to deliver a win for the Biden-Harris ticket.”
En anden vælgergruppe, der i den sammenhæng bør fremhæves, er asiatisk-amerikanske vælgere, der som gruppe foretrækker demokraterne, men som heller ikke er en monolitisk vælgergruppe. Asiatisk-amerikanske vælgeres andel af vælgerkorpset steg både nationalt, men også i Georgia, skrev New York Times’ Sabrina Tavernise, der ligeledes anførte: ”The emergence in Georgia of Asian-American voters is a potential bright spot for a Democratic Party counting on demographic changes to bring political wins across the country.” Ifølge Tom Boniers tal steg asiatisk-amerikaneres andel af vælgerkorpset mere specifikt fra 1,7 % i 2016 og 1,8 % i 2018 til 2,7 % i 2020.
Helt grundlæggende er det naturligvis vigtigt at være bevidst om, at når et valg er så tæt, som det var i Georgia, kunne mange ting i princippet have været udslagsgivende. Få tusinde stemmer i counties som Fulton (Georgias største county), Gwinnett og Cobb County kunne for eksempel gøre forskellen den ene eller den anden vej.
Men 2020-valget fortsatte og kulminerede foreløbigt Georgias politiske udvikling. Mens Mitt Romney fik godt 53 % af stemmerne i 2012, fik Trump og Brian Kemp i 2016 og 2018 kun lige over 50 %. I år fik ingen af kandidaterne over 50 %, men Joe Biden tog sejren – med 49,50 % af stemmerne mod 49,26 % til Donald Trump.
