I sidste uge mødte Donald Trump i en retssal i Miami under føderal anklage for sin håndtering af hemmelige dokumenter.
Det var historisk, men alligevel ender man nemt med at vende tilbage til varianter af følgende fortærskede kliché: At sager med eller om Donald Trump ikke følger normal politisk logik. Men hvad kan vi se i meningsmålingerne om, hvad denne sag har betydet for ham? Her er nogle nedslagspunkter med udgangspunkt i henholdsvis primærvalget og et eventuelt præsidentvalg.
Positionen i primærvalget er uændret
Dynamikken i primærvalget er den samme: Trump er den ubestridte frontløber og favorit til at vinde nomineringen. Det illustreredes fint af en Quinnipiac-måling, der blev foretaget fra 8. juni til og med 12. juni. Her stod Donald Trump til 53 % af stemmerne mod 56 % i Quinnipiacs maj-måling. Omvendt stod hans nærmeste rival, Florida-guvernør Ron DeSantis, til 23 % mod 25 % i maj. Man skal ikke lade sig forblænde af de præcise tal: Trumps føring er stor og står til over 50 % nationalt. Quinnipiacs analytiker Tim Malloy udtrykte det således: “A federal indictment. A court date on a litany of charges. A blizzard of critical media coverage. The negative impact on the former President’s standing with voters? Not much at all.” Andre målinger bekræfter det billede: Dynamikken i primærvalget er uændret.
Det har også udstillet de andre republikanske kandidaters dilemma. På den ene side burde denne misere være tilstrækkelig anledning til at angribe Donald Trump – hvis ikke man kan gøre det, når han anklages for noget kriminelt, hvornår kan man så? Men det er et overvældende flertal af republikanere, der ikke mener, at Trump bør blive anklaget i denne sag. Dermed risikerer man som kandidat at stille sig på den forkerte side af det spørgsmål. Det er en utaknemmelig position for de republikanske præsidentkandidater at befinde sig, men man kan argumentere for, at de er nødt til at prøve at formulere et negativt budskab rettet mod Trump. Som iagttageren Josh Barro konstaterede: “If they [de andre republikanske kandidater red.] instead talk about how the Justice Department is so unfair, all they’re doing is positioning themselves to be a bit less disliked by Trump’s voters as those voters make Trump the Republican nominee again.”
Præsidentvalget kan være en anden sag
Der er lang tid til næste præsidentvalg, og vi ved ikke, om Trump ender med at blive Republikanernes præsidentkandidat. Med de forbehold til en side er det muligt, at Trump i primærvalget styrkes eller ikke skades videre af sagerne mod ham, men at de kan blive et problem i et præsidentvalg. På nationalt niveau mener 56 % nationalt, at Trump bør trække sig fra valgkampen set i lyset af sagen mod ham, viste en NPR/PBS NewsHour/Marist-måling (foretaget 12-14. juni). Som CNN’s analytiker Harry Enten har anført, viste en ABC/Washington Post-måling udgivet i begyndelsen af maj, at et flertal mente, at Trump “should face criminal charges in a federal investigation (…)”, men han noterede samtidig, at tallene matchede Trumps samlede upopularitet godt. Denne er 55 % i Fivethirtyeights gennemsnit.
Som beskrevet i foråret vil disse sager naturligvis sætte fokus på hans karakter og personlighed, men omvendt er disse velkendte elementer. Igen er det altså for tidligt at sige, hvad det vil betyde for ham i et præsidentvalg, men man siger ikke for meget ved at konkludere, at data indikerer, at risikoen for negative effekter er klart større i et præsidentvalg end i primærvalget – ikke overraskende.
På den måde er denne sags forløb karakteristisk for den Trump, vi kender. Han er dygtig til at tale til sine loyale vælgere, og han har bred og robust opbakning blandt republikanere. Men på nationalt plan ser det anderledes ud. Han har aldrig fået en majoritet af stemmerne ved sine to præsidentvalg i 2016 og 2020, og i gennemsnit kom han aldrig over 50 % i approval rating. Sagerne mod ham kan i en eller anden grad tænkes at være fine eksempler på, hvorfor det er tilfældet.
