I amerikansk politik kan man efterhånden karakterisere mange af de uger, der går, med ord som spektakulære, ekstraordinære eller tilsvarende superlativer. Men sidste uge var i sandhed speciel. Tidligere præsident Donald Trump var i retten, venstrefløjen fik kontrol over Wisconsins Højesteret og i Tennessee blev to medlemmer af Repræsentanternes Hus i delstaten smidt ud.
Lad os gennemgå de tre historier.
Trump i retten
Der blev skrevet politisk historie, da Trump torsdag erklærede sig “ikke skyldig” i i alt 34 anklagepunkter, som er relateret til betalinger af pornostjernen Stormy Daniels for at tie om en angivelig affære mellem hende og Trump. Indholdet af anklageskriftet og den tilhørende “statement of facts” er vidt og bredt beskrevet, men et af spørgsmålene er nu, om det styrker eller svækker Trumps præsidentielle ambitioner.
Ser man på primærvalget, er det vanskeligt at se, at den nye udvikling har skadet Trumps chancer for at blive Republikanernes præsidentkandidat. Det er ikke overraskende. Sagen anses af mange som politisk motiveret – berettiget eller uberettiget – og selv Trump-kritiske juridiske iagttagere stiller spørgsmålstegn ved, om anklagen ender med at være stærk nok. Kombineres det med, at selv republikanere som Mitt Romney, der ikke bryder sig om Trump, kritiserer sagen for at være politisk, har man opskriften på en cocktail, der er alt andet end giftig for Trump, når det kommer til hans position i partiet.
Det er værd at nævne, at vi har ikke meget data, efter Trump troppede op i retten i New York. Men på det seneste har han styrket sin position i de nationale målinger. I en måling fra FOX News (foretaget 24-27. marts) stod han til 54 % af stemmerne mod 43 % i februar. Hans nærmeste konkurrent, Florida-guvernør Ron DeSantis, kunne kun mønstre en opbakning på 24 %. Det er kun en enkelt måling, men den er illustrativ for, at Trump ikke bare fører klart, men tilsyneladende også vinder terræn nationalt. Og hvad mere interessant var, pegede en af personerne bag denne måling på, at indictment-rygterne (som det på det tidspunkt stadig var) syntes at være til hans fordel.
Trump kan naturligvis komme i yderligere juridiske problemer, hvilket kan ændre billedet – også i forhold til det egentlige præsidentvalg i 2024, skulle han nå så langt. Denne sag har naturligvis atter sat fokus på hans karakter og personlighed, men disse elementer burde efterhånden være velkendte. Under alle omstændigheder er det for tidligt at sige, hvordan alt det her kan påvirke ham i et præsidentvalg – men i primærvalget synes det ikke at have haft nogen negativ effekt, velsagtens tværtimod.
Sejr til venstrefløjen i Wisconsin
Tendensen af dårlige resultater for Republikanerne fortsatte tirsdag. Da Højesteret omstødte Roe v. Wade i sommeren 2022, og den forfatningssikrede ret til abort dermed forsvandt, begyndte et politisk slag om rettigheden, som Demokraterne indtil videre har vundet stort. Omstødelsen af Roe v. Wade var upopulær i befolkningen, og beslutningen bidrog til Demokraternes overpræstation ved midtvejsvalget. Sagt på en anden måde: Den del af den amerikanske værdi – og kulturkamp, der omhandler abort, gør Republikanerne sårbare, og de synes slet og ret at stå på den forkerte side af spørgsmålet, hvilket af flere betragtes som en omstændighed, der gør det sværere for dem at vinde terræn blandt forstadsvælgere, som de senere år grundlæggende er blevet mere demokratiske
Det seneste eksempel var valget til Wisconsins Højesteret, hvor abort var et centralt tema. Her vandt den venstreorienterede kandidat Janet Protasiewicz valget til den højeste ret, hvilket betød, at venstrefløjen for første gang siden 2008 fik kontrol over denne. Hun besejrede sin konservative modkandidat med 11 procentpoint, og selvom det ikke er unormalt, at højesteretsvalg i svingstaten ender med store sejre til vinderen, var det et bemærkelsesværdigt resultat, særligt taget i betragtning af at den ideologiske balance i retten stod på spil. Valget var teknisk set upartisk, men i praksis en sejr for Demokraterne.
Dermed fortsatte en positiv tendens for Demokraterne. Selvom Republikanerne fik flest stemmer ved midtvejsvalget i november nationalt, vandt de kun snævert Repræsentanternes Hus og gik en plads tilbage i Senatet. Og i 2023 har Demokraterne i forskellige specialvalg samlet set overpræsteret. Det er opmuntrende tegn for partiet.
Eksklusioner i Tennessee
Et signifikant politisk drama udspillede sig i Tennessee, da delstatens Repræsentanternes Hus smed to medlemmer, Justin Jones og Justin Pearson, ud. Sammen med en tredje politiker, der akkurat ikke blev smidt ud, Gloria Johnson, havde de demonstreret for våbenkontrol inde i kammeret. Hvorfor Johnson, der er hvid, bevarede sit job, når de to andre, der er afroamerikanere, ikke gjorde, havde hun selv et bud på: “It might have to do with the color of our skin”, sagde hun ifølge PBS.
At smide medlemmer ud af forsamlingen, er et meget sjældent brugt instrument i Tennessee og på nationalt plan. Affæren betyder næppe meget for partierne på nationalt plan, men den var alligevel behæftet med en hel del symbolik.
De to tidligere medlemmer repræsenterer på sin vis den demokratiske, nationale koalition – de er unge, afroamerikanske og var repræsentanter fra storbyområderne Nashville og Memphis. Hertil kommer, at selvom sagen egentlig er et lokalt anliggende, er den efterfølgende blevet nationaliseret, og vicepræsident Kamala Harris besøgte da også delstaten fredag, hvor hun roste de tre politikere. Slutteligt bør det påpeges, at eksklusionerne endte med at hænge sammen med et emne, der desværre atter er relevant: Våben og våbenkontrol. På den måde endte eksklusionerne med at blive symbolske for ikke blot Tennessees politiske tilstande, men også for nationale spørgsmål.
