“Why Joe Biden shouldn’t run for President”, lød det fra skribenten Cas Mudde i The Guardian tilbage i januar 2019. “In most ways, Biden is the worst candidate for the Democrats and the best opponent for Trump”, beskrev han.

Muddes kritik af Biden er ikke enkeltstående. I Debatten på DR2 – efter præsidentvalget – fremførte Informations chefredaktør Rune Lykkeberg, at Demokraterne havde valgt en kandidat, der sagde “George” frem for “Donald Trump” og omtalte det som “kejserens nye klæder.”

Uagtet disse kritiske vurderinger er Joseph Robinette Biden Jr. nu USA’s President-elect, og i januar vil han kunne indtage hvervet som USA’s præsident nummer 46. Men Joe Biden har ikke blot slået Donald Trump, en upopulær præsident midt i en historisk krise – han har også i sig selv været en god kandidat og på mange måder ført en solid kampagne. De to ting overlapper til en vis grad, men ikke i fuldstændig grad, hinanden, og det vil man også se i dette indlæg.

Et relevant spørgsmål i forhold til at vurdere kvaliteten af en kandidat er at se på, hvor populær denne var eller er. Og Joe Biden har været mere populær end det modsatte.

Ifølge RealClearPolitics’ gennemsnit havde Joe Biden på valgdagen en net favorability rating på 6,2. Det gør ham til en mere populær kandidat end Hillary Clinton i 2016 og John Kerry i 2004 ((Her daterer RCP’s snit sig til dagen før valgdagen)) på samme dage – dog ikke ligeså populær som Barack Obama i 2008, men på niveau med ham i 2012.

En ting er imidlertid det historiske perspektiv – noget andet er, at differencen til Trump til tider har været mærkbar. På valgdagen var Trumps net favorability rating -12,8, hvilket giver en forskel på 19.

Joe Biden klarede også frisag i debatterne. Den første debatpræstation var ikke overbevisende, da Trumps konstante afbrydelser til tider syntes at presse ham, men målingerne af, hvem der vandt debatten, var tydeligt i den tidligere vicepræsidents favør. Den anden debatpræstation var noget bedre, og igen gav folkedomstolen ham fripas med et klart forspring til Donald Trump.

Allerede her ser vi Joe Bidens styrke som kandidat. Trump kunne ikke vende dynamikken mod ham i debatterne, hvilket måske også var urimeligt at forvente, men under alle omstændighederne blev debatterne ikke en akilleshæl for Biden. Hertil kommer, at Trump som vist måtte lide under underskud på popularitetskontoen. Hvis man endvidere kigger på “fitness for office” som et pejlemærke for at være en god kandidat, så må man også sige, at Biden på papiret er en af de mest velkvalificerede, nulevende amerikanere med erfaring fra Senatet fra 1973-2009 og som vicepræsident fra 2009-2017.

Den måske helt store sejr for Joe Biden i valgkampen har været, at Donald Trump aldrig lykkedes med at forvandle valgkampen fra at være en folkeafstemning om hans præsidenttid til at være et valg mellem to onder. Det lykkedes aldrig Trump-kampagnen at få gjort Biden mere upopulær end populær i den sidste del af valgkampen – tværtimod forbedrede den nuværende President-elect sin popularitet i de sidste to måneder af valgkampen. Og ikke en eneste gang formåede Trump at overhale Biden i det nationale gennemsnit af meningsmålinger.

Joe Bidens valg af Kamala Harris som vicepræsidentkandidat var også et rigtig godt valg. Hun balancerede kandidaturet, og selvom vi nok må vente med at vurdere hendes betydning for valgets udfald – en grundantagelse, der i øvrigt er grund til at møde med skepsis – var hun et sikkert valg. Biden havde ikke brug for at satse, når det kom til valget af vicepræsidentkandidat, og det gjorde han heller ikke.

Biden formåede herudover at holde fast i et image som en empatisk og autentisk politiker. Han kunne tale sine egne personlige tragedier ind i coronadagsordenen og give udtryk for, at han forstod, hvad folk, der havde mistet en, de elskede, gennemgik.

Har det så betydet noget, at Biden var en stærk kandidat, førte en god kampagne og til tider havde en bedre strategi end Trump? Det er selvfølgelig ikke sikkert. Man kan sagtens spørge, om Joe Biden kunne have slået Trump uden coronakrisen, og derudover er der også spørgsmålet om, hvor meget kampagner egentlig betyder. Derfor skal dette indlæg heller ikke forstås som en beskrivelse af årsagen til Joe Bidens sejr. Men det skal forstås som en anerkendelse af de træk, han foretog – træk, der vidner om politisk tæft.

Joe Bidens kampagne var stærk, og han var en ligeså stærk kandidat – som til trods for at være en ældre mand, der til tider vrøvler, selvfølgelig også vandt præsidentvalget 2020.