Siden valget i 2016 har vi fået en række indikationer på hvordan stemningen er i de forskellige stater via approval ratings, midtvejsvalget i 2018 og head-to-head målinger mellem Trump og Biden. Det billede der tegner sig ser pt godt ud for Biden. De seneste par uger har budt på et væld af nationale målinger, hvor Biden typisk har en føring på omkring 6%-point. Endvidere er der tale om en føring der er ret stabil over tid. Igennem hele primærvalgskampagnen har Biden været favoriseret imod Trump, hvilket nok er hovedårsagen til at Biden i dag står som demokraternes kandidat.
Men som bekendt kan man vinde det nationale valg uden at vinde præsidentposten, som det senest skete for Hillary Clinton i 2016 (vandt med 2,1%-point over Trump) og Al Gore i 2000 (vandt med 0,5%-point over G.W.Bush). Det afgørende er om man får de nødvendige 270 valgmandsstemmer der vindes i delstaterne.
Rent matematisk er der mange veje til 270 valgmandsstemmer for Joe Biden, men nogle veje er mere sandsynlige end andre. Mange stater er potentielt i spil, men nogle er mere afgørende end andre. Jeg vil derfor forsøge at simplificere kampen om valgmandsstemmerne og beskrive den vej til en sejr for Joe Biden, som jeg finder mest sandsynlig baseret på diverse målinger siden 2016, demografiske trends og resultatet ved midtvejsvalget i 2018. Den vej som jeg mener man kan kalde the path of least resistance. Jeg gør dette vel vidende at vi indtil videre har relativt sparsomt talmateriale at arbejde med, at Coronakrisen overskygger alt andet og der at helt grundlæggende kan ske meget over de næste 6 måneder. Læs derfor dette med de nødvendige forbehold man nu måtte tage.
Min analyse er at Joe Biden skal løse tre udfordringer i kampen for at nå de 270 valgmandsstemmer.
Første udfordring: At vinde de stater som Hillary Clinton vandt i 2016.
Jeg betragter det som noget nær obligatorisk for Joe Biden at vinde de stater Hillary Clinton vandt i 2016. To stater vandt Clinton med mindre end sin nationale margin (New Hampshire og Minnesota). Jeg har svært ved at forestille mig scenarier hvor Joe Biden taber Minnesota og stadig vinder valget, da et tab i Minnesota sandsynligvis betyder at Biden også taber Wisconsin, Michigan og Pennsylvania. Til gengæld kan han principielt godt tåle at tabe den evige svingstat New Hampshire, der kun giver 4 valgmænd. Vinder Biden alt som Clinton vandt er han oppe på 232 valgmænd, som det ses nedenfor.
Anden udfordring: Genvind Pennsylvania og Michigan!
Trumps overraskende sejr i 2016 kom på baggrund af papirtynde sejre i midtvest/rustbæltestaterne Pennsylvania, Michigan og Wisconsin. Det er stater der normalt stemmer demokratisk, men dog med en forholdsvis smal margin. Det er også stater med mange hvide arbejderklassevælgere, der i stor stil valgte at tage chancen med Trump i 2016. Det forekommer oplagt at demokraternes vej til sejr går gennem at tilbagevinde disse stater. Jeg vil imidlertid dele dem op. Jeg mener det er svært at se Biden vinde valget uden Pennsylvania og Michigan, mens at Wisconsin både er vanskeligere at genvinde og potentielt kan undværes. I både Pennsylvania og Michigan har Trump generelt haft svage målinger siden kort efter valget i 2016. I de seneste målinger har Biden haft omtrent samme føring i de to stater som han har nationalt – dvs. i omegnen af 6%-point. Det primære forbehold jeg har er at meningsmålingerne i 2016 generelt overvurderede demokraterne i lige præcis de her stater. I denne analyse betragtes de to stater som “must-win” stater for Biden og klarer han det er han oppe på 268 valgmænd – snublende tæt på de 270.
Tredje og afgørende udfordring: Vind én af Arizona/Florida/Wisconsin/North Carolina
Klarer Biden de to første udfordringer er opgaven klar og overskuelig: han skal bare vinde én af følgende fire stater: Arizona, Wisconsin, Florida og North Carolina.
Den gode nyhed for Biden er at nylige målinger giver ham smalle føringer i alle de stater. Den dårlige nyhed er at føringerne er mindre end hans nationale føring. Dette kunne indikere at Trump igen kunne vinde alle disse fire og valget, selvom Biden får flere stemmer nationalt. I senere artikler vil jeg eller andre fra USA2020.dk beskrive valgene i disse fire stater nærmere, men ganske kortfattet vil jeg sige følgende:
Wisconsin er måske den mest lavthængende frugt af disse. Trump vandt her med kun 0,77%-point, men vi ikke har set samme ryk væk fra Trump i målingerne som i Michigan og Pennsylvania. Indtil videre har Realclearpolitics Biden til en føring på omkring 3%-point her.
Florida er en evig svingstat med en meget anderledes demografisk sammensætning end resten af USA og er derfor ikke særlig sammenlignelig med nabostaterne i området. Målingerne giver også her Joe Biden en snæver føring på omkring 3%-point.
North Carolina er en stat mange forventede ville rykke til venstre som nabostaten Virginia, men det er kun sket i begrænset omfang og målingerne her viser reelt dødt løb.
Endelig, og måske lidt overraskende, kunne Arizona potentielt ende op med at blive Bidens vej til sejren. Arizona har været en pålidelig republikansk stat der ikke har stemt demokratisk siden Bill Clintons store valgsejr i 1996. Hillary Clinton troede på at hun kunne vinde staten, men tabte alligevel med 3,5%-point. Man kan altså sige at Arizona som helhed stemte 5,6%-point til højre for nationen i 2016, så det virker ikke plausibelt at denne stat skulle være særlig nem for Biden at vinde. Men der er mange positive ting at hæfte sig ved for Biden. Staten er rykket kraftigt til venstre over de senere år. De demografiske forskydninger er stærkt favorable for demokraterne (et stigende antal unge og latinamerikanere). Kyrsten Sinema blev i 2018 den første demokrat til at vinde et senatsvalg i Arizona siden 1988. Biden har pt lidt bedre målinger her end i de tre andre stater med en føring på omkring 4%-point. Det bliver spændende at se om det bliver i 2020 at Arizona skifter ”farve”. Jeg tror at der er gode chancer.
Nuvel, rigtig meget kan ske på 6 måneder, men pt ligner det her Joe Bidens ”path of least resistance”. Principielt kan en række andre stater godt komme i spil, men hvis Joe Biden vinder stater som Ohio, Iowa, Texas eller Georgia, der alle potentielt er inde for rækkevidde, så er det nok fordi han allerede har vundet valget og vi reelt har en jordskredssejr. Biden kan også tåle at tabe både Michigan, Pennsylvania og Wisconsin som Hillary, men det kræver så at han både vinder eksempelvis Florida og Arizona.