Der findes ikke en overordnet Trump-doktrin, ej heller en styrende filosofi, som Donald Trump agerer efter.

Det er desuden vanskeligt at forestille sig en våbenhvile i Ukraine på kort og mellemlang sigt, og om cirka otte måneder er vi formentlig omtrent samme sted i krigen som nu.

Analyserne og spådommene kommer fra John Bolton, der var Trumps nationale sikkerhedsrådgiver fra 2018 til 2019 i den første præsidentperiode, i et interview med USAPol.

Bolton, der under George W. Bush også var FN-ambassadør, er en enormt væsentlig og kontroversiel stemme i amerikansk politik, og han var fortaler for blandt andet Irakkrigen, ligesom han er arg modstander af det iranske regime.

I dag er Bolton desuden stor kritiker af Trump, og selvom administrationen har afvist en sammenhæng mellem det forhold og den nylige ransagning af Boltons hjem og kontor, er tanken nærliggende for mange.

Bolton kan ikke tale om FBI-ransagningen, men han vil gerne udlægge Trumps udenrigspolitik. Og han starter over for USAPol med at slå noget fast, der tidligere også var svært for ham selv at forstå:

“Der har aldrig været en Trump-doktrin. Trump har ikke en filosofi eller en national sikkerhedsstrategi. Han træffer én beslutning ad gangen, og i min bog beskriver jeg, at hans tusindvis af beslutninger udgjorde et archipelago of dots – man kan forsøge at tegne linjer mellem dem, hvis man vil, men det er Trump end ikke i stand til.”

“Ovenstående afviger fra, hvad vi er vant til, men det er virkelig Donald Trump. Og når folk siger, at han har en vision om at dele verden op i forskellige indflydelsessfærer, så er det altså ikke tilfældet. Det er end ikke på hans radar.”

Og det er ikke kun, fordi Trump ikke har en overordnet filosofi, at hans tilgang til embedet adskiller sig fra forgængerne – man kan eksempelvis også se det ved, at den samme person bestrider posterne som udenrigsminister og national sikkerhedsrådgiver, og at administrationen er præget af mangel på koordinering.

“Det nationale sikkerhedsråds (NSC) stab er blevet decimeret så meget, at det næsten ikke fungerer længere. Ud fra hvad jeg hører fra folk internt i administrationen, virker rådets beslutningsproces nærmest ikke, og man kan se, at forskellige aktører går deres egne veje”, siger Bolton og uddyber:

“For eksempel var pausen i bistand til Ukraine for nogle måneder siden udelukkende Forsvarsministeriets idé, og den blev ikke koordineret, så jeg tror desværre, at man vil se endnu mere usikker og ujævn udformning af politik.”

Her hjælper det heller ikke, at Trump har gjort Marco Rubio til både udenrigsminister og national sikkerhedsrådgiver som den første siden Henry Kissinger. “Med al respekt for Marco er han ikke Henry Kissinger”, som Bolton formulerer det.

Der er altså ingen tvivl om, at det er en ukonventionel administration, der skal håndtere krigen i Ukraine – en krig, som Trump har gjort til sit udenrigspolitiske prestigeprojekt at få afsluttet med en fred.

Og ser vi på den nuværende Ukrainesituation, annoncerede Trump for få dage siden, at han var klar til “anden fase” af sanktioner mod Rusland, hvilket vakte opsigt. Men hvordan skal vi egentlig forstå denne trussel, og hvor seriøst skal vi tage den?

“Det er muligt, at Trump tænker på at indføre yderligere sanktioner”, siger Bolton.

“Men min vurdering er, at han egentlig bare vil ud af Ukrainekrigen, og det er uklart for mig, hvad han egentlig er klar til at gøre i forhold til nye sanktioner, eller hvor meget han vil støtte en fredsbevarende mission af europæiske tropper. Jeg tror, Trump håber, at hans ven Vladimir Putin vil hjælpe med at få en våbenhvile i spil, men jeg har svært ved at se det for mig i nærmeste fremtid.”

Trump har haft et møde med Putin, og han har haft Europas absolutte sværvægtere til møde i Washington D.C. Tror du, at der er en chance for, at de møder viser sig at have været trædesten på vejen til noget mere konstruktivt, når vi ser tilbage på det om få år?

“Det er sikkert muligt, men jeg tror, Putin mener, at tiden arbejder for Rusland. Hans landtropper skaber små fremskridt hver dag, og så længe det er tilfældet, er Putin ikke i humør til at forhandle. Han vil have hele Ukraine og genskabe det russiske imperium.”

Bolton påpeger, at Trumps indstilling til Putin har ændret sig siden begyndelsen af embedsperioden, men at den russiske præsident alligevel formår at komme tilbage i kridthuset:

“Putin var sikker på, at selvom han gik for langt, ville han kunne genvinde Trumps tillid, og det tror jeg var det, der skete, da de mødtes i Anchorage. Nu er han måske gået for langt igen, og Trump overrasker os måske med meget stærke sanktioner, men jeg tvivler.”

Trump har været præsident i cirka otte måneder nu. Hvis du ser otte måneder frem, hvor tror du så, vi står i Ukrainekrigen?

“Jeg tror, situationen ser meget ud, som den gør lige nu. Hvis Europa fortsætter med sin stærke støtte til Ukraine, så tror jeg ikke, at der vil ske markante territoriale skred.”

“Problemet kan komme, hvis europæerne begynder at miste interesse ligesom Trump. Der er regeringskrise i Frankrig, og Starmer-regeringen i Storbritannien er også ramt af tumult. Vi ved ikke, hvor stabile nogle af de store spillere er, eller om deres opmærksomhed vender tilbage til indenrigspolitiske spørgsmål.”

Mod slutningen af interviewet påpeger Bolton, at Trump desuden mangler en grundlæggende forståelse for krigens dynamikker og årsager:

“Trump har kaldt krigen “meningsløs” og “latterlig.” Men sådan ser russerne og ukrainerne jo ikke på det. Ukraine kæmper for deres frihed og uafhængighed, og på den anden side støtter mange russere forsøget på at få det russiske imperium tillbage.”

“Hvad der til gengæld er latterligt, er, at Trump ikke forstår, hvor meget og hvad der egentlig er på spil for både Moskva og Kyiv”, slutter John Bolton.