Hvad lærte vi om amerikansk politik i 2020?

Foto: Phil RoederLicens

I dag går 2020 heldigvis på hæld. Det er derfor tid til at se tilbage og tage et kig på, hvad vi lærte – eller måske snarere fik bekræftet – om amerikansk politik i år.

Vi lærte først og fremmest, hvor stabil valgkampen kunne være på trods af alt det, der skete (det samme gælder Trumps approval ratings – ikke blot i 2020, men generelt). Joe Biden vandt med godt 4,5 procentpoint, hvilket var mindre end det, de nationale meningsmålinger indikerede, men ikke overraskende taget i betragtning af, at Trump aldrig overhalede Biden i RealClearPolitics’ nationale gennemsnit, der daterer sig til september 2019. 1. januar stod Biden med 5,7 procentpoints forspring. Han krydsede 10 procentpoints forspring i efteråret og faldt også til 4,4 procentpoints i løbet af året (det er plausibelt, at støj i meningsmålingerne spillede ind i disse tilfælde). Men den grundlæggende tendens er klar: Valget var meget stabilt situationerne til trods.

En anden ting er, at vælgerne ikke splitter deres stemme i specielt høj grad, hvilket betyder eksempelvis at stemme på det ene parti til præsidentvalget og det andet til senatsvalget. Kun en enkelt stat gjorde det på præsident – og senatsniveau: Biden vandt Maine, mens den republikanske senator, Susan Collins, vandt senatsvalget samme sted. Ingen stater gjorde dette i 2016.

Når det kommer til Repræsentanternes Hus, vil maksimalt 17 kongresdistrikter ifølge Cook Political Report have splittet deres stemme – angiveligt det laveste antal i det seneste århundrede og langt færre end i 2016, hvor der var 35 af sådanne distrikter – og 83 i 2008.

Denne dynamik gjorde ondt på gode, demokratiske kandidater som Steve Bullock og Jaime Harrison, der henholdsvis i Montana og South Carolina måtte lide klare nederlag til senatsvalgene – Montana og South Carolina stemte på Trump.

En tredje udvikling, som vi også drøftede i vores podcast, er, at Demokraterne stadig er det parti, som flest vælgere med hispanic-baggrund stemte på, men det er efterhånden tydeligt, at denne vælgergruppe bevægede sig i retning af Trump. De præcise tal er svære at pege på. Exit polls vil jeg fraråde at bruge (i hvert fald indtil, vi får bedre data, hvilket jeg glæder mig til), men også de indikerer en positiv udvikling for Donald Trump. Som Harry Enten fra CNN ligeledes skrev: “A big question was whether Trump’s improvement in Miami-Dade (Floridas største county, som Biden vandt med markant mindre margin end Hillary Clinton red.) would be replicated in other majority Hispanic areas on the electoral map.

The answer from coast to coast is a definitive yes. Trump did considerably better than he did in 2016 across an array of Hispanic areas.”
En sådan analyse er ikke perfekt. Når man bruger sådanne områder som indikator, er det ikke sikkert, at udviklingerne kun var drevet af vælgere med hispanic-baggrund – det kan også være andre vælgere, men der er ingen tvivl om bevægelsen i retning af præsidenten
Og så gik Republikanerne frem i Repræsentanternes Hus, hvilket må siges at være en stor overraskelse.
Jeg kunne fortsætte med det, vi lærte fra 2020 en rum tid endnu, men du skal jo også nå at kunne markere nytåret – selvom det er på en helt anden måde i år.
Derfor: Godt nytår fra USAPol.dk og med håbet om bedre tider i 2021.

 

 

About the Author

Jakob Terp-Hansen
Redaktør på USAPol.dk.