I weekenden havde Demokraterne endnu en gang succes i et af de mange specialvalg til politiske embeder rundtom i USA. Blandt andet løb partiet afsted med en opsigtsvækkende triumf i Texas, hvor de fravristede Republikanerne en plads i delstatssenatet i et distrikt, Donald Trump ellers havde vundet med 17 procentpoint i 2024.
Og ikke bare vandt de: Sejrsmarginen for den demokratiske kandidat, Taylor Rehmet, lød på hele 14 procentpoint, og den kom på trods af, at Republikanerne havde smidt massiv økonomisk kapital efter valget, også i langt, langt større omfang end Demokraterne.
Noget af resultatet havde formentlig at gøre med kandidaternes kvalitet. Som Bud Kennedy anførte i Fort Worth Star-Telegram, så havde Demokraternes kandidat en gunstig baggrund i både fagforeningerne og Lockheed Martin, mens Republikanernes var en “risikabel” kandidat. Rehmet lagde også vægt på blandt andet leveomkostninger i sin kampagne.
Men kandidaternes politiske evner kan ikke forklare det hele, og resultatet afspejler dermed det, vi har set i hele Trumps anden præsidentperiode: At Demokraterne overpræsterer markant i forhold til 2024-valget i specialvalgene. I forhold til Kamala Harris har partiet alene i 2026 overpræsteret med cirka 12 procentpoint – og tager man 2025-resultaterne ind, stiger dette tal til 13,6 % ifølge data samlet af The Downballot.
Alt sammen indikerer dette et meget stærkt demokratisk klima frem mod midtvejsvalget til november. Eller som den republikanske skribent Henry Olsen påpegede: “The Texas special election result on Saturday should set off alarms in the White House. The fact that it probably won’t means the 2026 blue wave will likely continue to gather strength in the weeks and months ahead.”
Ved midtvejsvalget er det som bekendt begge Kongressens kamre, der står på spil. Samtlige 435 pladser er på spil i Repræsentanternes Hus, mens cirka en tredjedel af Senatet også er på valg. Republikanerne har i øjeblikket flertal i begge kamre, men den brede konsensus er, at Demokraterne er klare favoriter til at genvinde flertallet i Repræsentanternes Hus, mens Senatet – grundet sammensætningen af stater på valg – bliver en meget sværere opgave. I dette nyhedsbrev vil jeg udelukkende fokusere på Repræsentanternes Hus (vi skal nok nå til Senatet).
Den dominerende, historiske tendens ved midtvejsvalg er, at præsidentens parti taber terræn i Repræsentanternes Hus. Siden Borgerkrigen er denne regel kun blevet brudt tre gange, og der er for øjeblikket ikke meget, der tyder på, at det bliver anderledes i år – særligt, fordi partiet kun skal gå marginalt frem for at opnå de magiske 218 sæder.
Demokraternes favoritværdighed til Huset næres nemlig ikke bare af specialvalgene. Donald Trumps approval rating er lav og befinder sig i gennemsnit i den billige ende af 40’erne – en opgørelse viser endda, at præsidenten nominelt er under 40 %.
I de nationale målinger af, hvem vælgerne ønsker skal kontrollere Kongressen, er Demokraterne rundt regnet 4-6 procentpoint foran – et mindre demokratisk klima, end specialvalgene indikerer, men stadig en klar fordel.
Kort sagt: Historiske tendenser, Trumps upopularitet, nationale målinger og specialvalg taler i Demokraternes favør, og også præsident Trump har taget bestik af situationen: “Presidents, whether it’s Republican or Democrat, when they win, it doesn’t make any difference. They seem to lose the midterms”, som han sagde i Iowa i sidste uge.
Midtvejsvalg er selvfølgelig ikke hævet over politiske udviklinger i løbet af året. Hvis Trump vinder et fornuftigt budskab i spørgsmålet om “affordability”, kan man ikke afvise, at det kan styrke ham og Republikanerne en smule. Et andet spørgsmål er, om Højesteret kommer til at afmontere Voting Rights Act, der vil give mulighed for yderligere gerrymandering – et scenarie, Republikanerne håber på, men hvor effekten endnu er uklar.
Lige nu er det dog sådan, at Demokraterne står virkelig godt positioneret frem mod midtvejsvalget i år. Midtvejsvalg beskrives ofte som folkeafstemninger om den siddende præsident, og kigger vi på Trumps tal, er det som nævnt en meget positiv dynamik for Demokraterne, og de er favoritter til at vinde Repræsentanternes Hus.
På både et strukturelt og et øjeblikkeligt plan er det således oppositionspartiet, der “har kortene” – for at bruge et Trump-udtryk.
