Kongressen har gjort noget, der kan lyde rutinepræget, men som faktisk er bemærkelsesværdigt: Forsamlingen har vedtaget 11 ud af 12 bevillingslove, hvilket betyder, at en meget stor del af den føderale regering nu er finansieret.
Den sidste bevillingslov om Department of Homeland Security (under hvilket både ICE og Customs and Border Protection hører) udestår endnu og holdes lige nu kørende gennem en midlertidig mekanisme, men gennemførslen af alle de andre bevillingslove er alligevel en “betydelig bedrift”, som kongreseksperten Philip Wallach skrev.
Bevillingslovene viser dog ikke kun, at Kongressen “stadig kan regere”, som et amerikansk medie formulerede det. De viser også, at det er vigtigt at holde øje med, om præsidentens forslag faktisk bliver implementeret, eller om de bliver ved visionen.
For da Trump i midten af 2025 fremlagde sit ønske for bevillingerne, skrev New York Times eksempelvis, at præsidenten stillede en “drastisk reduktion i regeringens rolle og vingefang” i udsigt, fordi det inkluderede nedskæringer på tværs af en lang række, ikke-forsvarsrelaterede områder.
Men sådan endte bevillingslovene faktisk ikke med at se ud. Om det er på sundhedsområdet, uddannelsesområdet eller på det videnskabelige område, er Trumps nedskæringsvision ikke blevet til virkelighed.
“Du kan opgøre disse forhandlingers succes gennem distancen i, hvad der først blev foreslået [af Trump], og hvad der faktisk blev aftalt”, som det demokratiske medlem af Repræsentanternes Hus, Rosa DeLauro, har sagt.
Et specifikt eksempel, der kan nævnes, er på det videnskabelige område: Ifølge en analyse fra Alessandra Zimmermann fra American Association for The Advancement of Science (AAAS) havde Trump eksempelvis foreslået en nedskæring på godt over 50 % i National Science Foundation, men bevillingsloven skærer kun med nogle få procent.
Det betød selvfølgelig ikke, at Trumps forslag ikke havde en effekt, forklarer Jeffrey Mervis, der er seniorkorrespondent på mediet Science, til USAPol:
“Trump ændrede rammen for samtalen om bevillingerne ved at foreslå så dybe nedskæringer. Det er sigende, at fortalere for forskningen opfatter en nedskæring i National Science Foundation og en grundlæggende uændret finansiering af National Health Institute til at være “sejre”. Sådanne tal ville disse fortalere normalt være meget skuffede over.”
Til gengæld betyder det som nævnt, at Trumps samlede nedskæringsvision ikke blev realiseret af Kongressen, og nu melder to spørgsmål sig så: Viser Kongressens bevillingslove, at kammeret er blevet mere assertivt over for præsidenten og villige til at trække en streg i sandet? Og kan pengene risikere at blive tilbageholdt af Trump?
På X kaldte kongreseksperten Matt Glassman bevillingslovene “a pretty big rebuke” til blandt andre Donald Trump. Omvendt er der ifølge Jessica Riedl, der er budget and tax fellow ved Brookings Institution, ikke rigtig tale om en mere assertiv kongres.
Hun påpeger skriftligt til USAPol, at “fordi Demokraterne i Senatet stadig kan bruge filibusteren mod bevillingslovene, så ville Kongressen aldrig være endt med at gennemføre store nedskæringer.”
“Det kan godt være, at Kongressen ikke selv laver nedskæringerne. Men hvis de samtidig ikke vil bruge deres forfatningsmæssige autoritet til at stoppe præsidenten i selv at annullere forbrug, så betyder bevillingslovene ikke så meget”, fortsætter Riedl og tager dermed fat på det andet spørgsmål om, hvorvidt præsidenten selv tilbageholder penge, som Kongressen ellers har bevilliget.
Både Jeffrey Mervis og Alessandra Zimmermann opfordrer også til at holde øje med tilbageholdelse af offentlige midler fra administrationens side.
Som Zimmermann skriver til USAPol: “Bevillingslovene er blot begyndelsen. Det er vigtigt, at bevillingerne nu bliver brugt som foreskrevet i lovgivningen, så der ikke opstår problemer med impoundments.”
Omvendt er den konservative analytiker Yuval Levin fra American Enterprise Institute mindre bekymret for tilbageholdelse af midler fra Det Hvide Hus:
“Det er selvfølgelig altid en mulighed, men i så fald vil præsidenten skulle tilbageholde midler fra bevillingslove, han selv har underskrevet.” Med andre ord: Der er grunde til at tro, at det ikke vil være et problem.
Men såvel som man burde holde øje med, om præsidentens forslag blev til virkelighed, skal man nu også holde øje med, hvordan pengene bliver brugt.
