Et bredere politisk slagsmål i USA tegner sig.
For få dage siden gennemførte Senatet i Texas en omtegning af statens valgdistrikter, som har til formål at give Republikanerne fem ekstra pladser i Repræsentanternes Hus på nationalt plan. I øjeblikket har partiet 25 pladser i den i alt 38 sæder store delegation, og idéen er dermed, at de skal op på hele 30 af slagsen. Det kan de komme ved at omtegne valgdistrikterne, så de giver Republikanerne bedre chancer for at vinde – en praksis også kaldet gerrymandering.
I Californien har guvernør Gavin Newsom derfor lagt op til at gøre det samme og har fremlagt sin plan, der også har til formål at øge Demokraternes antal medlemmer af Repræsentanternes Hus fra Californien med fem og derved udligne Republikanernes gerrymandering i Texas.
Dermed er en bredere krig mellem USA’s to største stater brudt ud og handler om, hvordan valgdistrikterne skal se ud.
Inden vi går nærmere ned i den nuværende situation, er det dog værd at forklare, hvad tegning af valgdistrikter egentlig går ud på:
Repræsentanternes Hus, som dette vedrører, har 435 medlemmer, og de er alle fordelt efter delstaternes befolkningstal. Hvert tiende år holder man en folkeoptælling, som afgør, om stater eksempelvis får forøget deres antal repræsentanter eller mister dem afhængig af deres befolkningsudvikling. Herpå (gen)tegnes valgdistrikterne så.
Texas – og Californien – har imidlertid valgt at kortslutte den proces og omtegne deres valgdistrikter midt på årtiet, hvilket de gerne må gøre.
Men alligevel kan krigen om valgdistrikterne brede sig til andre delstater såsom republikanske Indiana, hvor Republikanerne nemt vil kunne tegne i al fald en plads mere til sig selv, eller stater som Ohio og Missouri.
Og idet ideen med gerrymandering er at forringe modstandernes chancer for at vinde politisk repræsentation, er det værd at spørge, om den seneste udvikling ligefrem ødelægger Demokraternes chancer for at få kontrol over Repræsentanternes Hus ved midtvejsvalget næste år?
Her må svaret siges at være klart nej. Ifølge en analyse af analytikeren G. Elliott Morris i Strength in Numbers, der blev foretaget for fire dage siden og derved inden Texas’ gennemførelse af distrikterne i Senatet, ser det umiddelbart værst mulige billlede for Demokraterne således ud:
“In the worst-case simulation where Democrats lose 9 seats due to partisan gerrymandering across the country, they would not recover their current number of seats (215) until they won the popular vote by 0.3 points (…). And they’d need to win the popular vote by 1.3 points to win the majority of seats in the House.”
Altså: Demokraterne ville få det sværere, men som Morris noterer, har de faktisk så stort et forspring i meningsmålingerne for øjeblikket, at de vil kunne kompensere for det. Analysen tager heller ikke i betragtning, at republikanske Utah af en dommer er blevet bedt om at gentegne deres distrikter.
Vi ved endnu ikke, hvordan det ender. Texas har end ikke endeligt gennemført deres distrikter, og Demokraterne i Californien skal bruge en folkeafstemning senere på året. Meningsmålingerne på nationalt niveau kan blive pludselig blive tættere, i hvilket tilfælde gerrymandering kan vise sig at blive meget vigtigt.
Der er altså mange forbehold at tage. Men på nuværende tidspunkt må Demokraterne – trods gerrymandering – anses for at være favoritter til at vinde Repræsentanternes Hus i 2026. Trump er upopulær, og de fører i meningsmålingerne – for ikke at tale om, at præsidentens parti stort set altid taber terræn i Repræsentanternes Hus ved midtvejsvalg.
