Når historien om valgkampen mellem Donald Trump og hans udfordrer Joe Biden skal skrives af eftertiden, bliver der nok at tage fat på: Året starter med turbo på økonomien, Trump frifundet i Senatet, præsidenten i vanlig Twitter-topform, og på et tidspunkt i februar måned står Bernie Sanders godt. Så tævede Biden alt og alle (først i South Carolina, dernæst på Super Tuesday, og så var den fest ellers lukket og Bernie trak sig). Så kom Coronakrisen og udraderede et årtis økonomisk fremgang – og ikke mindst Trumps væsentligste kort i forhold til at blive genvalgt, økonomien – og hvor Trump på ingen måde udnyttede chancen til at samle nationen bag sig. Hans approval rating steg kortvarigt fra et lavt niveau (44%) til et lidt mindre lavt niveau (47%), men den faldt hurtigt igen. Og hvis man sammenligner med andre præsidenters approval ratings under nationale katastrofer (George W. Bush nåede kortvarigt op i nærheden af astronomiske 90% efter 11. september 2001), ja så missede Trump en kæmpe chance for at styrke sin position i valgkampen.
I slutningen af maj dræbte en politibetjent i Minneapolis den forsvarsløse George Floyd for rullende iPhone-kameraer. Trumps håndtering af den hastigt eskalerende krise med protester over hele landet gjorde ikke meget godt for hans approval rating, der i skrivende stund er nede på 42,2 hos RealClearPolitics – med pil nedad. Om hans dårlige opbakningstal lige nu entydigt kan kobles til håndteringen af protesterne, ved vi ikke, men det er tydeligt, at hans position mildt sagt er presset.
Protesterne har efter det forfærdelige drab bredt sig i Europa og sågar også til Danmark. Dette er fint beskrevet i andre medier, men hvad har det betydet for stillingen i valgkampen? Det korte svar er, at Joe Biden fra sin kælder kan se til, mens hans føring i meningsmålingerne bliver større og større. I RealClearPolitics’ gennemsnit fører han i skrivende stund med 8,1 procentpoints (49,8 mod 41,7). Han står godt i svingstaterne, selvom ikke alle målinger er af lige høj kvalitet. (Wisconsin, Florida, Pennsylvania, Michigan og Arizona). Der har sågar været målinger, der viste dødt løb i klassiske Republikanske højborge som Georgia (læs Jakobs artikel!) og Texas.
“Men”, indvender nogle så, “hvad med 2016?” Her er det vigtigt at understrege, at 2020 ikke blot er et nyt 2016(som du kan høre vores podcast om 2016-valget her). Bidens føring er meget stor og har i skrivende stund pil opad. Betyder det, at sagen er afgjort? Nej, selvfølgelig gør det ikke det. Men for Donald Trump er en i forvejen snæver vej til genvalg blevet endnu mere besværlig at navigere.