Præsident Donald Trumps retorik om overtagelse af Grønland antager en stadig mere intens og for rigsfællesskabet alvorlig karakter. Over for den danske statsministers udtalelse til TV 2 om, at “hvis USA vælger at angribe et andet NATO-land, så hører alting op”, står den amerikanske præsidents betoning til New York Times af, at “det vil måske være et valg” om at overtage Grønland eller bevare NATO-alliancen.

Det viser, at militær aktion mod Grønland fra USA – nu også efter afsættelsen af Maduro i Venezuela – er en reel mulighed. Personligt vil jeg i al fald ikke afvise det i omfang, jeg ville, hvis jeg var blevet spurgt for et år siden.

Også europæerne er sat i en svær situation. Igen ifølge New York Times går en intern diskussion i europæisk regi på, i hvor høj grad man på den ene side kan anfægte Trumps ageren i forhold til Grønland, fordi han på den anden side anses som vigtig for at få afsluttet krigen i Ukraine.

Og selvom europæiske sværvægtere i sidste uge lancerede en fælleserklæring, der fastslog, at “det er op til Danmark og Grønland – og kun dem – at træffe beslutninger om anliggender omhandlende Danmark og Grønland”, så nyder Europa ifølge amerikanske eksperter, som USAPol har været i kontakt med, ikke megen gunst hos Trump.

“Indtil videre mener jeg overhovedet ikke, at de europæiske initiativer afskrækker Trump”, noterer Ian Bremmer, der er præsident i firmaet Eurasia Group, over for USAPol. Ifølge ham må Europa lægge sig mere i selen, hvis de skal have Trump til at ændre kurs.

“Trump mener ikke, at europæerne er stærke eller koordinerede nok til at forhindre ham i at opnå headline wins, som han definerer dem. Hvis europæerne vil modbevise ham, så må de arbejde hårdere på det”, vurderer Bremmer.

Danmark kan heller ikke regne med, at NATO-beskyttelsen af Grønland vil have nogen indflydelse på Trumps overvejelser, skriver Jennifer Kavanagh, der er analytiker i Defense Priorities, til USAPol:

“Trump er ikke nogen stor fan af NATO, og han har egentlig heller ikke megen respekt for europæiske ledere eller deres militær. Han har til gengæld vist, at han føler sig berettiget til at agere frit i den vestlige hemisfære.”

Ifølge Politico har Trump til gengæld draget en lærdom af NATO-topmødet i Haag sidste år, hvor man blev enige om i alt 5 % af BNP til forsvars – og forsvarsrelaterede udgifter: Det viste angiveligt præsidenten, at det hjælper at vride armen om på andre lande, og det har han taget med sig i forsøget på at overtage Grønland.

Et helt centralt spørgsmål er så, hvor sandsynlig militær aktion er i dette forsøg. Udenrigsminister Marco Rubio har ifølge amerikanske medier sagt til politikere i Kongressen, at USA’s ambition godt nok er at få kontrol over Grønland, men at det skal ske ved at “købe” øen i stedet for at “invadere” den.

Ifølge Jennifer Kavanagh er der en “moderat sandsynlighed” for en amerikansk, militær aktion mod Grønland, men af symbolsk karakter.

“Hvis USA landede 1000 tropper i Grønland og plantede det amerikanske flag, har man så overtaget Grønland?”, spørger hun retorisk. “Det vil ikke betyde politisk kontrol. Politisk kontrol ville kræve en markant mere signifikant, militær kampagne, og det ville kræve planlægning og langvarig politisk og militær vilje fra amerikanerne, og det er ikke ting, som Trump-administrationen er kendt for.”

Andre er endnu mere skeptiske over for muligheden for militær aktion: “Det er højest usandsynligt,” som Rachel Ellehuus, der er Director-General i Royal United Services Institute, anfører til USAPol.

“En sådan handling er ikke støttet af et betragteligt flertal af den amerikanske befolkning eller kongres. Vi har faktisk set højtprofilerede republikanere og demokrater tale hårdt imod militær handlen”, uddyber hun og henviser blandt andet til en tværpolitisk udtalelse fra senator Thom Tillis (R) og Jeanne Shaheen (D). I denne opfordrede senatorerne til, at USA “må respektere Kongerigets Danmarks suverænitet og territoriale integritet.”

Ellehuus slår dog fast, at “Trumps interesse i at få fat i Grønland er konsistent og reel. Jeg mener derfor, det er meget sandsynligt, at administrationen vil forsøge at købe Grønland, enten gennem direkte forhandlinger med Kongeriget Danmark eller ved at tilbyde finansielle incitamenter direkte til grønlænderne.” Sidstnævnte har Trump angiveligt overvejet, men dog foreløbigt afvist offentligt.

Samtidig har Danmark et begrænset mulighedsrum i forhold til slå Trumps interesse i øen tilbage, påpeger Jennifer Kavanagh:

“Danmark kan mødes med den amerikanske administration og finde måder, hvorpå man kan imødekomme USA’s sikkerhedsmæssige og økonomiske bekymringer. Man kan også ignorere Trumps kommentarer, i al fald på kort sigt.”

“Men frem til da risikerer man blot, at den stærke retorik vil virke yderligere ansporende på Trump.”

Foreløbig er der i denne uge planlagt et møde om Grønland mellem danskerne, grønlænderne og amerikanerne i USA. Det er fra dansk side omtalt som en velkommen udvikling, men i New York Times-interviewet imødegik Trump også et af de vigtigste, realpolitiske argumenter mod amerikansk overtagelse af Grønland: Nemlig at USA nemt kunne forøge deres militære tilstedeværelse uden at tage kontrol over landet.

“Ejerskab giver dig ting og elementer, som du ikke kan få ved bare at underskrive et dokument”, som han sagde. Det indikerer også, at Trump i det hele taget er optaget af at udvide det amerikanske territorie.

Og hvis det er udgangspunktet, bliver situationen ikke ligefrem lettere for Danmark og Grønland at håndtere.