I dag, 10. september, har USAPol.dk været i luften i to år, og det betragter vi som vores fødselsdag.
Vi startede i september 2019 som USA2020.dk, og siden er meget sket. En podcast kom til i januar 2020, vi har dækket Joe Bidens nominering som demokratisk præsidentkandidat og hans efterfølgende sejr ved præsidentvalget. I 2021 er det blevet til artikler og podcasts om alt fra approval ratings og guvernørvalg til tilbageblik på 2020-valgkampen, som vi startede siden for at dække.
Heldigvis er der masser af begivenheder at se frem til – selvfølgelig særligt Midtvejsvalget i 2022, hvor vi forhåbentlig vil have flere spændende tiltag. Mere om det til den tid, som selvfølgelig stadig ligger ude i fremtiden.
En stor tak til jer læsere og lyttere, som har fulgt med. Vi håber, at I vil fortsætte med at gøre det – og skriv endelig med forslag, feedback eller noget tredje.
Så vidt en markering af USAPol.dks, tidligere USA2020.dk, mærkedag.
Tak fordi du læste med.
– Redaktionen