USAPol special, afsnit 4: Kennan, kold krig og “det lange telegram” – m. Lars Erslev Andersen

Library of Congress, Prints & Photographs Division, photograph by Harris & Ewing, [reproduction number, e.g., LC-USZ62-123456]

Det var i februar 1946, at et særdeles omdiskuteret og omtalt dokument blev afsendt fra Moskva betitlet “det lange telegram.” Manden, der stod bag, var diplomaten George Kennan, og dokumentet handlede om, hvordan Sovjetunionen så på verden, og hvordan USA kunne håndtere det sovjetiske regime. For nogen at se havde det lange telegram indflydelse på daværende præsident Harry Truman og Trumandoktrinen i 1947 – og på den tidlige kolde krig. I 1947 blev artiklen “The Sources of Soviet Conduct” desuden udgivet i Foreign Affairs – og forfatteren bag pseudonymet var Kennan.

Men hvor stor indflydelse havde den meget intellektuelle diplomat George Kennan egentlig på den kolde krig og amerikansk udenrigs – og sikkerhedspolitik i den periode?

I denne udsendelse har vi fornøjelsen af Lars Erslev Andersen, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier, og forfatter til en række bøger, heriblandt “Den amerikanske mission.” Jakob Terp-Hansen er vært, og Lars Erslev trækker de store linjer op i amerikansk sikkerhedspolitik i 1930’erne og 1940’erne, ser på Kennan og “det lange telegram” og perspektiverer helt frem til i dag.

Lyt med på Podimo, Apple Podcasts, Spotify, Podbean eller andet.

About the Author

Jakob Terp-Hansen
Redaktør på USAPol.dk.