Under to måneder er der nu til Midtvejsvalget, og næsten uanset hvordan man vender og drejer den, er det svært at se Republikanerne som partiet med mest momentum. Demokraterne har en “føring” på et procentpoint i det nationale gennemsnit af meningsmålinger, og Bidens approval rating er desuden steget på det seneste, omend den fortsat er på et lavt niveau.
Man overdriver næppe, hvis man hævder, at man internt hos Republikanerne havde håbet på, at det ville se bedre ud i september måned. Med høj inflation, en upopulær Biden og de gode lokalvalg i Virginia og New Jersey sidste efterår burde Republikanerne have et godt udgangspunkt, og sammenligningerne med det for Demokraterne elendige midtvejsvalg i 2010 var i løbet af i år nemme at få øje på i medierne. I maj vurderede Cook Political Report with Amy Walter, at Republikanerne stod til at gå mellem 20 og 35 sæder frem, hvilket åbnede muligheden for, at partiet kunne snuse til deres største majoritet i Repræsentanternes Hus siden Kongressen fra 1929-1931.
En rød bølge – eller i hvert fald et godt republikansk midtvejsvalg – kan stadig materialisere sig. Men den positive stemning for Republikanerne synes indtil videre at være klinget af. Førnævnte Cook vurderer nu, at Republikanerne står til at gå 10-20 sæder frem i Repræsentanternes Hus. Sabato’s Crystal Ball har også revideret deres hidtige bud, der gik på, at Republikanerne ville gå lidt mere end 20 sæder frem. Det er nu ifølge Crystal Ball mere en aspiration end en forventning, selvom de stadig anses som favoritter til at tage flertallet. Skulle Republikanerne gå eksempelvis 15 sæder frem, er det i et historisk perspektiv beskedent, selvom det vil medføre, at de vinder flertallet.
Ydermere har Højesterets omstødelse af Roe v. Wade i juni måned ikke blot ændret det nationale miljø – i en række kongresdistrikter forekommer Demokraterne mere optimistiske om deres chancer for at overpræstere i forhold til Joe Bidens tal, beskrev Politico for nylig.
Givet Demokraternes papirstynde kontrol over både Huset og Senatet behøver Republikanerne ikke en bølge for at vinde Kongressen. Men mens man stadig kan formulere et godt argument for, hvorfor Republikanerne er favoritter til at vinde Huset, er det vanskeligt at give dem en tydelig fordel i kampen om Senatet. En kombination af de delstater, der er på valg, dårlige republikanske kandidater i nøglestater og det forbedrede politiske klima for Demokraterne giver dem gode kort på hånden, som tingene ser ud nu. Skulle Demokraterne fastholde Senatet – eller sågar gå frem – vil det historisk set være atypisk. Værd at bemærke er dog, at Republikanerne synes at have fået en form for momentum i en af nøglestaterne, Georgia, og at selv et lille nationalt ryk til højre kan indikere, at flere demokratiske senatorer kommer i fare.
Demokraternes pæne udgangspunkt i meningsmålingerne giver dog ingen garantier. Det viste Midtvejsvalget i 2014 os. Mens 2010 og 2018 bød på klare føringer til oppositionspartiet på dette tidspunkt i valgkampen, var 2014 anderledes: Helt frem til de sidste måneder så målingerne faktisk fornuftige ud for Demokraterne. I september tog Republikanerne føringen og endte med at få et godt midtvejsvalg.
Forskellen på 2014 og 2022 er dog indtil videre, at Republikanerne på dette tidspunkt i 2014-valgkampen allerede havde overhalet Demokratrne i målingerne ifølge RealClearPolitics. Det er endnu ikke tilfældet i år, selvom det kan blive det – Republikanerne står ikke bedre end Demokraterne. Isoleret set indikerer målingerne et politisk klima, der er lidt dårligere for Demokraterne end i 2020, men klart bedre, end hvad historikken vil indikere.
På nuværende tidspunkt kan vi altså konstatere, at midtvejsvalget i 2022 ikke ligner den røde bølge i 2010, men omvendt har vi heller ikke at gøre med en blå bølge som i 2018, som tingene ser ud nu.
Men der er stadig næsten to måneder igen, det nationale miljø har ændret sig før og kan gøre det igen.
